Skip to main content
Endnu et travlt år for dyrene i Brande

2023 blev et travlt år for Dyrenes Beskyttelses internaters arbejde med at hjælpe svigtede dyr på fode og få dem ud i nye, kærlige hjem. Igen i år formidlede Brande internat rekordmange dyr til danskerne.

 

Dyrenes Beskyttelses internater har haft et travlt år. En opgørelse fra de ni internater viser, at der er fundet nye hjem til 8.498 dyr i 2023. Disse mange dyr har kunnet mærkes på Brande internat, hvor de fandt hjem til 1560 dyr i 2023. Det er næsten lige så mange som året før, hvor Brande internat fandt hjem til 1585 dyr. 

Lokalnyt / 24/01/2024

Nu åbner første Lidl-butik i Brande

Den 8. februar åbner dagligvarekæden Lidl sin første butik i Brande. Butikschef Nicolai Rejsenhus glæder sig til at byde folk inden for i den tidligere Aldi-butik, som nu står opdateret og funklende klar efter Lidls velkendte butikskoncept.

Erhverv / 24/01/2024

Set i Brande Bladet i denne uge!

Blåhøj El kører udsalg fra fredag morgen den 26. januar og har tilbud på Philips Hue start sæt fra kun 600 kroner.

Lokalnyt / 25/01/2024

Gammel kending taget af politiet – igen

En politipatrulje fra Ikast var onsdag en tur i Brande og kl. 11.00 stopper de en bilist på Ågade i Brande.

Det viste sig at være en gammel kending – en 43-årig mand fra Brande – som tidligere er blevet taget for narkotikakørsel og ikke længere havde førerret over bilen.

Manden var så påvirket, at han knap nok kunne holde sig vågen, og det blev konstateret at han både var påvirket af cannabis og amfetamin.

Da han tidligere var taget for samme forseelse og var blevet frakendt kørekortet, venter der nu en større bøde fra myndighederne.

Politi / 25/01/2024

Startede på skadestuen og endte i kirken

Den 1. februar 2024 kan tidligere direktør, Peter Flø Pedersen, fejre 40års jubilæum hos maskinproducenten, Fasterholt Maskinfabrik A/S.

Det lå ellers ikke i kortene, at Peter skulle ansættes hos Fasterholt Maskinfabrik. Han havde studeret biologi i Aarhus og idræt på Odense Universitet, så planen var at blive gymnasielærer. Men et møde med en ung pige fra Fasterholt påvirkede de planer og sendte Peter i en helt anden retning.

Lokalnyt / 25/01/2024

Antallet af indbrud i Ikast-Brande kommune stiger

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der på landsplan blev anmeldt 14.787 indbrud i hele landet i 2023. Det er et fald på 49 pct. siden 2018, men på niveau med 2022. Den stærkt nedadgående indbrudskurve, vi har set de sidste mange år, ser således ud til at være fladet ud.

I Ikast-Brande kommune er der sket en stigning på 18% fra 2022 til 2023.

Der har – når vi snakker om indbrud i private beboelse – været tale om 181 indbrud i Ikast-Brande kommune i hele 2023.

Lokalnyt / 25/01/2024

Brande kirke ramt af asbest

Asbest i Brande Kirke kan forsinke renoveringen

Ejgil Jessen Hansen, formand for Menighedsrådet i Brande fortæller:

Lokalnyt / 26/01/2024

Forsøgte at undvige dyr

En 35-årig mand fra Jelling blev torsdag eftermiddag overrasket af et dyr der løb ud foran hans bil, da han kørte på Langkærvej uden for Brande i vestlig retning.

Bilisten forsøgte at undvige dyret ved at kontra styre, men mistede herredømmet over bilen der endte i grøften i modsat køreretning.

Manden var alene i bilen og han tog selv på skadestuen for at blive tjekket for eventuelle skader.

Bilen kunne ikke køre fra stedet.

Politi / 26/01/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Øgelundvej 47 til salg hos Brande Boligsalg - Boligen ligger i grønne omgivelser mellem Blåhøj og Filskov. Boligen er ideel for dem, der søger et hjem, som kan danne ramme for såvel familielivet som den pladskrævende hobby. Boligen er på 137 m², og hertil følger en god, stor garagebygning med mange forskellige anvendelsesmuligheder. Garagebygningen er udstyret med to porte og indeholder to værksteder. Her er i øvrigt adgang til et fyrrum og til to disponible rum.

Se mere i Brande Bladet i denne uge!

 

Lokalnyt / 26/01/2024

Danser går..!

Og inden længe er der atter kærester til!

Jeg ved ikke om Lars Lilholt har været en tur i Karstoft inden han skrev sin sang – Dansen går!

Men inspirationen kunne sagtens have været hentet en onsdag aften i Karstoft

Af Villy Guldbrand Jensen

For her knyttes der både venskaber og tættere forhold, når danseskoene bliver pudset af og dansegulvet fyldes i fire stive timer.

Og antallet af bænkevarmere kan tælles på en hånd.

Vi har besøgt Karstoft Samlingshus hvor Danske Seniorer og Guldalderklubben hver onsdag inviterer til dans.

Lokalnyt / 27/01/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Uhre Friskole søger Pædagogmedhjælper til Børnehuset Uhrskoven

Uhrskoven er en integreret institution beliggende i skønne omgivelser. Vi søger til børnehaven en pædagogmedhjælper 32 timer om ugen pr. 1. marts 2024 eller hurtigst muligt derefter, da vores dygtige pædagogmedhjælper starter på studie.

Brænder du for at arbejde med nærvær, udvikling og samspil i Børnehaven?

Vi arbejder med små og store børnefællesskaber for at sikre nærvær og deltagelsesmuligheder for alle børn i et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø.

Lokalnyt / 26/01/2024

Fuld tillid til rapporten

I denne uges avis rettede campingpladsejer Dennis Fredriksen, Brande Camping, en sønderlemmende kritik af Cowis rapport om følgerne af nedlæggelsen af MES søen i Brande.

Kasper Pauli Pedersen, formand for Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget i Ikast-Brande kommune er ikke enig i den udlægning.

 

- Der er lavet en faglig velfunderet rapport, som jeg har fuld tillid til, lyder det fra viceborgmesteren.

 

Lokalnyt / 26/01/2024

Fra politirapporten

Tildelt knytnæveslag

Fredag kl. 20.30 blev politiet kaldt til værtshuset Hosekræmmeren i Brande, hvor en 35-årig mand fra Blåhøj var blevet tildelt et knytnæveslag af en 53-årig mand fra Brande.

Politiet rejser sigtelse for vold mod den 53-årige brandit.

Politi / 29/01/2024

Sandy Falkenberg takker af og Ejner Hessel A/S takker ham

Efter 44 år hos Ejner Hessel A/S.

Den 1. februar møder Sandy Falkenberg ikke ind hos Ejner Hessel i Brande. I stedet skal tiden bruges på at finde tilbage til golfbanen, restaurere møbler og istandsætte nogle ejendomme.

- Det bliver da mærkeligt, at det ikke fylder hele min hverdag, men på den anden side har de sidste par år jo været sådan, at man spørger sig selv ” Er det i år, jeg skal stoppe?”, men nu er tiden inde. Nu er jeg klar til at give slip, fortæller Sandy Falkenberg fra sit kontor i Brande.

Lokalnyt / 29/01/2024

Fasterholt Maskinfabrik øger fabriksarealet

Så snart tilladelsen faldt på plads, gik udgravningen til den nye bygning i gang. Det var familien bag Fasterholt Maskinfabrik, med grundlægger Agner Thisgaard samt direktør og barnebarn Rikke Kjær Aslak i spidsen, der tog det første spadestik til byggeriet.

Lokalnyt / 29/01/2024

Fra politirapporten

Stjal smykker og kontanter

En indbrudstyv stjal smykker og kontanter ved et indbrud i et hus på Lindbjerg Allé i Nørre Snede.

Beboerne havde været bortrejst nogle dage, og da de kom tilbage, kunne de se, at der havde været indbrud. Et vindue var brudt op, og nogen havde været inde i huset og rodet rundt og som nævnt stjålet smykker og kontanter.

Politiet sendte en patrulje til stedet for at lede efter spor, blandt andet DNA-spor.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra tirsdag 23. januar til mandag 29. januar klokken 15.30.

Politi / 30/01/2024

Vinderbilledet fundet

Sidste efterår udskrev BrandeCity en konkurrence om hvem der kunne tage det flotteste foto af den nye bænk på Brandlund Hede.

Bænken var en ud af fem som Give Steel havde sponseret, og den blev med hjælp fra stærke mænd og andet godtfolk hjulpet på plads på toppen af Brandlund Hede, hvor alle nu kan tage en slapper g nyde udsigten ud over Brande og heden.

Der kom rigtig mange gode fotos ind, og det har været en svær opgave for BrandeCity at finde vinderen.

Men det lykkedes.

Lokalnyt / 30/01/2024

I aften skal der igen deles priser ud

I september 2023 var det BrandeCity der stod for uddeling af priser til lokale ildsjæle i gamle Brande kommune.

I aften er det hele Ikast-Brande kommune der hædrer deres ildsjæle.

De nominerede til Årets Prisuddeling 2023 i Ikast-Brande kommune der finder sted tirsdag aften den 30. januar i Remisen er:

 

Hall of Fame

John Juul Eriksen

Tove Pedersen

Rune Lyager

 

Kulturprisen

Nørre Snede Kultur og Biblioteksforening

Carsten Jensen

Jens Chr. Jensen

 

Årets Ildsjæl

Kultur / 30/01/2024

Johanne Jeppesen Hviid blev årets ungeleder

Tirsdag aften blev kommunens sildsjæle kåret ved et stort og festligt arrangement i Remisen i Brande. Her skulle der kåres vinder i årets Ungeleder, årets forening, årets ildsjæl, kulturprisen, Hall of Fame samt idrættens hæderspriser til de sportsudøvere der havde vundet DM, EM, VM eller på anden måde havde gjort kommunen ære. Vinder af prisen som årets ungeleder gik til Johanne Jeppesen Hviid fra KFUM spejderne i Ejstrupholm. 

Læs mere om den flotte aften i Brande i næste uges udgave af Brande Bladet.

Lokalnyt / 31/01/2024

Fra politirapporten

Endnu et indbrud i Nr. Snede

I tidsrummet 25. til 30. januar er der blevet begået indbrud i en villa på Egealle i Nr. Snede.

Tyven har brudt en terrassedør op og har gennemrodet hele villaen.

Der er forsvundet et mindre pengebeløb fra huset.

Politi / 31/01/2024

Videoindslag ved kåring af ildsjæle

Ved kåringen at kommunens ildsjæle tirsdag aften i Remisen i Brande blev der gjort brug af videoindslag, hvor stillerne bag de nominerede kandidater i et få minutters indslag redegjorde for indstillingen. Det var nyt - og det var et spændende indslag. På videoen her er det Asger Månsson, Hotel Dalgas, der varmt anbefaler Rune Lyager blandt andet for hans ide og arbejde med skabelsen af de kunstneriske værelser på hotellet. Det rakte dog ikke til at prisen endte i Brande.

Lokalnyt / 31/01/2024

Set i Brande Bladet i denne uge!

Sportsvænget 32 i Brande er sat til salg. Huset ligger på en lukket vej med kort afstand til hverdagens behov i et attraktivt kvarter i Brande. Boligen er sat til salg hos Danbolig i Brande,

Lokalnyt / 01/02/2024

Fra politirapporten

Indbrud hos ejendomsmægler

En kvindelig beboer på Storegade i Brande blev vækket af et brag kl. 00.58 natten til torsdag. Da hun så ud ad vinduet så hun to mænd uden maskering, der var i gang med at bære møbler ud i deres bil, der holdt op mod ruden hos genboen Lokalbolig i Brande.

Der er stjålet to stk. Wegner stole, og politiet er nu i gang med at kigge på videomateriale for at se om de kan genkende gerningsmændene.

Politi / 01/02/2024

Over 900 børn i Brande Hallerne

Af Anne-Marie Pedersen

I den forgangne weekend har Uhre GIF afholdt deres årlige indendørs fodboldstævne – Vestjysk Bank Uhre Ungdomscup.

Det er 41. gang at Uhre GIF afholder stævnet. Der var 153 hold tilmeldt Cuppen og alle 3 haller var taget i brug for at få logistikken til at gå op. Det var både piger og drenge i aldersgrupperne fra U5 til U15, og herudover også en dame- og herrerække.

Lokalnyt / 01/02/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Hos Brande Lavpris Bolighus på Herningvej har man i denne uge en komplet spisestue i kerneeg til salg for kun kr. 13.775.-

Lokalnyt / 01/02/2024

Midt- og Vestjyllands Politi forlænger fem nattelivszoner – bl.a. i Herning

Midt- og Vestjyllands Politi indførte den 17. februar 2022 fem nattelivszoner fordelt i byerne Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg. I nattelivszonerne må personer, der er idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, ikke færdes eller opholde sig i nattetimerne. De fem nattelivszoner forlænges nu med enkelte små justeringer.

De fem nattelivszoner, som Midt- og Vestjyllands Politi indførte i februar, 2022 har vist sig at være et godt supplement til at øge trygheden for både nattelivsgæster og beboerne i områderne.

Politi / 02/02/2024

Jubilarer ved Ikast-Brande kommune

Fra venstre mod højre ses Borgmester Ib Lauritsen, Lisbeth Hangaard (bagerst) 25 år på Engesvang skole, Marianne Amstrup, 25 år på Østre skole, Hanne Østergaard Pedersen, 25 år på Østbyens SFO, Tina Eliasen, 25 år i Borgerservice, Kim Kaulbach, 40 år ved Ikast-Brande bibliotek, Anny Fromm Eriksen, 40 år ved Ikast-Brande bibliotek, Ole Madsen, 25 år ved Autismecenter Midtjylland, Birthe Busch Nielsen, 25 år på Hyldgårdsskolen og Inger Rysberg Damgaard, 25 år ved Hjemmepleje Nord.

Alle jubilarer blev fejret med jubilæumskaffe den 31. januar 2024.

Lokalnyt / 03/02/2024

To mænd sigtet og varetægtsfængslet for organiseret tyveri af havetraktorer

Midt- og Vestjyllands Politi anholder to udenlandske mænd, der er mistænkt for en stribe organiserede tyverier af havetraktorer.

To udenlandske mænd er tirsdag den 30. januar blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved retten i Herning. De to mænd er sigtet for i alt 13 tyverier af havetraktorer i Midt- og Vestjylland, Syd- og Sønderjylland og Sydøstjyllands politikredse.

Politi / 02/02/2024

Flot sejr til Brande HK

Tirsdag d.23/1 spillede Brande HKs U13 drenge C hjemme mod Herning FH. Efter en lidt forsigtig start, fik Brande styr på kampen. Med flot angrebsspil, hvor der bl.a. var presspil, spil ind til stregen/indløbet og kryds trak Brande stille og roligt fra modstanderne. Villads stod også en super god kamp i målet. Ved pausen førte Brande med 10-5 og i 2. halvleg fik man afprøvet noget forsvarsspil, der skal trænes noget mere på. Samtidig blev der også byttet lidt rundt på pladserne. Det gode spil fortsatte resten af kampen, som Brande vandt med 17-8.

Målscorer for Brande HK:

Sport / 02/02/2024

Firmaskydning med 102 hold

- Vi skal gerne holde ud et par år mere, for så har vi 50-års jubilæum med firmaskydning, lød det fra klubbens tidligere formand og stadig aktive hjælper ved firmaskydning, Svend Åge Pedersen, da sidste skud var afgivet i skydelokalerne i kælderen under Brande Hallerne lørdag middag.

Her afgav i alt 102 hold deres skud inden man kunne kåre vindere i henholdsvis herre og dame holdrække, herre og dame individuel og som noget nyt indført sidste år – gadehold.

I år var det Give Steel der kunne stille med flest hold – 9 i alt. Skarp forfulgt af Månsson A/S med 8 hold.

Lokalnyt / 05/02/2024

34-årig mand fra Brande holdt politiet beskæftiget hele weekenden

Kl. 15.03 fredag blev politiet kaldt til Sdr. Felding. Her havde en 34-årig mand fra Brande knust en rude på Præstevænget ved at kaste et løbehjul gennem vinduet.

Manden var kraftig påvirket og blev taget med i detentionen.

Samtidig bliver der rejst en sigtelse for hærværk.

Lørdag morgen blev manden løsladt igen, men kl. 13.30 fik politiet en opringning fra sygehuset i Gødstrup. Her var den 34-årige brandit mødt frem – stærkt påvirket af alkohol – og var ubehagelig over for personalet.

Politi / 05/02/2024

Endnu et bekymringsbrev om MES søen

af Leif Voigt, Kræmmerhuset Brande, Arvad Møllevej 47, Brande

 

Det er med bekymring jeg har læst indlægget med Kasper Pauli Petersen på forsiden af Brande Bladet om Cowi´s rapport som han stoler helt og fuldt på.

Vi er ikke lodsejer omkring MES søen, men lodsejere efter MES søen ca. 2 km efter og ligger før Brande Camping. Derfor har vi ikke været inviteret til hørings møde.

Vi kunne nikke genkendende til Brande Campings oplevelser og overvejelser i forrige indlæg i Brande Bladet.

LÆSERBREV / 05/02/2024

Brande har fået endnu et gavlmaleri – denne gang indendørs

I al ubemærkethed har Brande fået et nyt gavlmaleri.

Det er Rema 1000 på Vestergårdsvej i Brande der har fået lavet et gavlmaleri på lageret.

Kunstneren er Anton Skovbjerg fra Brande.

- Jeg gik med tanken om at få lavet noget på lageret, hvor vi kunne hylde vores medarbejdere – vores stjerner, fortæller købmand Kristen Højhus.

Jeg kunne selvfølgelig have malet væggen i guldfarve og sat billederne op på den baggrund, men så kom jeg i tanker om Anton Skovbjerg, som jeg kender, og vidste at han havde evnerne.

Lokalnyt / 06/02/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Lidl åbner på torsdag i Brande - se deres åbningsannonce i Brande Bladet i denne uge!

Lokalnyt / 06/02/2024

Flyt muflonerne til Brandlund Hede

I flere regionale medier har man de seneste uger kunnet læse om de invasive, men derudover relativt harmløse mufloner, som i øjeblikket florerer i og omkring Brande. På Brandlund Hede har udsætningen af en håndfuld Galloway-stude samt en lidt større flok Walliser-geder sat sindene i kog hos dyrevenner fra nær og fjern, og dyrene er lige nu sendt hjem på forlænget juleferie.

Lokalnyt / 06/02/2024

Blåhøj inviterer til dans

For 3. år i træk, åbner Blåhøj Festudvalg dørene for "Bal for danseglade" i Blåhøj Hallen fredag den 16. februar - hvor de to unge gutter Stefan og Peter fra "PetMic'" igen er klar til at fyre den af for de danseglade gæster.

Musikken er en god blanding af nye og gamle Dansktop numre, samt danse hits fra hele verden - Leveret i et behageligt lydniveau, så der også er mulighed for en hyggesnak når fødderne trænger til et hvil.

En gang om året inviteres der til dans, og festudvalget håber på at der også i år bliver stor opbakning, så man kan fastholde traditionen.

Lokalnyt / 06/02/2024

Vågnede op til vand i huset – ingen hjælp at hente

Da Bente og Magni Joensen stod op tirsdag morgen, ventede der dem et syn de sent vil glemme. Vandet kom strømmende ind i huset og udenfor var det hele en stor blank sø

Af Villy Guldbrand Jensen

Bente og Magni Joensen bor i et hus tæt ved Den Skæve Bane på Alkærlundvej 3 vest for Brande. Her fandt de i 2001 deres drømmebolig, og indtil tirsdag var alt fryd og gammen.

Men da de stod op tirsdag morgen, ventede der dem lidt af et chok.

Lokalnyt / 07/02/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Blåhøj Stationsvej 41 er sat til salg. En ejendom med 216 kvadratmeter bolig samt udhus med plads til erhverv. Udhuset er i dag indrettet til gildesal med badeværelse og tekøkken. Det er Brande Boligsalg der har ejendommen til salg.

Lokalnyt / 07/02/2024

Indbrud i firmabil

Politiet fik tirsdag morgen anmeldelse om et indbrud i en varebil der stod parkeret på Tranevej i Brande.

Indbruddet er sket i nattens løb hvor man har lavet et hul i siden på bilen og på den måde skaffet sig adgang til en del el værktøj som er stjålet.

Værdien af værktøjet er ikke opgjort endnu.

Politi / 07/02/2024

Lidl åbnet i Brande

Af Villy Guldbrand Jensen

 

Torsdag morgen kl. 8.00 klippede borgmester Ib Lauritsen og butikschef Nicolai Rejsenhus den røde snor over og markerede dermed at Lidl var åbnet i Brande.

Inden da havde salgschef Claus Hansen budt de mange kunder, der stor i kø, velkommen.

Han kunne fortælle at der ventede dem en butik med bl.a. mange danske varer, stor bagerafdeling med friskbagt brød hele dagen og en frugt og grønt-afdeling uden moms.

Netop momsen kom borgmester Ib Lauritsen ind på i sin velkomsttale.

Lokalnyt / 08/02/2024

Ung pige fra Brande med råb om hjælp

Politiet blev onsdag kl. 12.31 kaldt til motorvejsbroen på Midtjyske Motorvej ved 37. km. stenen. Her stod en 20-årig pige fra Brande på den forkerte side af rækværket på broen.

Politiet tog ingen chancer og stoppede trafikken på motorvejen og forsøgte at tale pigen til ro og ned fra broen.

Det skete først kl. 13.19, og pigen blev herefter kørt til Gødstrup sygehus, hvor en læge på psykiatrisk afdeling undersøgte pigen, men vurdere at hun ikke var klar til indlæggelse.

Hun blev herefter kørt hjem til Brande af politiet.

Politi / 08/02/2024

Fra politirapporten

Indbrud i Hampen

På Palsgårdvej i Hampen har der i perioden fra midnat til 14.14 onsdag været indbrud i en villa.

Tyve er kommet ind via en ulåst dør og i villaen er der fjernet 2 stk. skibsrat. Herefter er de gået ud i udhuset hvor en hængelås er brækket op og her er der stjålet en drejebænk, bænke og borde, alufælge med dæk, 4 stk. batterier og en generator. Værdi ca. 40.000 kroner.

 

Glatføreuheld

Sent onsdag aften kl. 21.43 mistede en 18-årig kvinde kontrollen over sit køretøj på Sdr. Ommevej ved Brandholm lidt vest for Brande.

Politi / 08/02/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Fyrrevænget 31 i Brande er sat til salg. Boligen er på 164 kvm. med beliggenhed på lukket vej med stiforbindelse til midtbyen og naturen. Boligen kan ses i Danbolig Brandes annonce.

Lokalnyt / 08/02/2024

Kommunen har taget hånd om pigen!

Den 20-årige pige fra Brande der i går onsdag to gange stod på den udvendige side af rækværket på bro over motorvejen og senere bad om at blive indlagt på psykiatrisk afdeling i Gødstrup er nu under kommunens opsyn.

- Socialchef Ulla Wernberg-Møller fra Ikast-Brande Kommune oplyser til Vejle Amts Folkeblad, at kommunen har været i kontakt med den 20-årige, og at pigen har det godt efter omstændighederne.

- Vi tager hånd om hende, og der har været tilsyn hele natten, siger Ulla Wernberg-Møller.

 

Lokalnyt / 08/02/2024

Indbrud i firmabil

Fra onsdag kl. 16 til torsdag morgen kl. 8.00 er der begået indbrud i en firmabil der holdt på Vibevej i Brande.

Firmabilen tilhører et gulvbelægningsfirma.

Tyvene har skåret hul i siden på bilen og der er fjernet en del værktøj. Værdien er endnu ikke opgjort.

Politi / 09/02/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Brande Svømmecenter holder offentlig åbent  i morgen lørdag, hvor de første 100 besøgende får forplejning med et forfriskende glas saftevand og en lækker fastelavnsbolle.

Lokalnyt / 09/02/2024

Nordea forlader lokalerne og Storegade 9 har stået tom længe

Af Villy Guldbrand Jensen

 

For tre uger siden skrev vi om tomme byggegrunde i Brande midtby.

Men byen har og får også tomme erhvervslokaler.

Storegade 9 – hvor sidst Aldi i en periode havde deres butik under byggeriet, og før det var det Meny der i mange år drev supermarked i Brandes gamle købmandsgård – kaldet N. I. Møller – står tom.

På et tidspunkt var det Brandes største butik.

Men nu har butikken efterhånden stået tom i mange år, og det samme gælder mange af de lejligheder der er i bygningens første sal.

Lokalnyt / 09/02/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Bella Rejser laver grupperejser for friske seniorer fyldt med livsglæde og tryghed blandt andet til Andalusien, Catalonien, Gran Canarie, Kreta, Mallorca, Tenerife, Madeira, Algarve, Toscana, Loutraki, Gardasøen og Sorrento.

Lokalnyt / 10/02/2024

Fra skolekammerater til bygherrer på unikt udviklingsprojekt

For 2 år siden købte de deres gamle skole. De har lige haft dørene åbnet for byen til en storstilet ombygning af de tidligere gymnastiksale til fremtidens fælleshus for det boligområde, der den kommende tid vil skyde op i hjertet af Brande.

Lokalnyt / 09/02/2024

Vi vil være noget for hinanden når vi bliver ældre

For enden af Stjernevejen vest for Brande har en gruppe borgere planer om at lave et fælles boligkompleks med fælleshus og med tanker om fællesskab.

Navnet er Slugten.

Af Villy Guldbrand Jensen

- Det er vigtigt at mennesker søger sammen i fællesskaber, det vil vi også gerne i Brande, fortæller en af initiativtagerne Emma Winther. Vi vil være noget for hinanden også når vi bliver ældre.

Sammen med Mogens Bentzen og Berit Larsen fortæller hun om deres ideer og tanker, stående på den grund der bliver hjemstedet for Slugten som byggeprojektet kaldes.

Lokalnyt / 11/02/2024

Annoncer

Annoncer

  • Camping 31
    Camping 31
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Camping 25
    Camping 25
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    02 Aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    03 Aug.

    Musik på scenen i Søby

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Brunkulsvej 29, 7400 Herning
    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.