For politiassistent Bent Smedegaard ved Herning Politi, har julen 2023 været den mest rolige i hans 43 år ved politiet.
- Vi har ikke haft indbrud i julen og husspektakler og uheld har også været på et minimum.
Der er dog sket enkelte hændelser.
Den 25. december var en politipatrulje på vejene, og på Ejstrupholmvej i Brande stoppede de en bilist kl. 10.15.
Det viste sig at være en god ide.
Bilen – en Passat – blev ført af en 62-årig mand fra Brande, og det viste sig at han havde stjålet bilen på Ørbækvej i Brande kort tid forinden.
Politi / 27/12/2023
Overholdt ikke sin vigepligt
En 20-årig ung mand fra Brande overholdt ikke sin vigepligt, da han kørte fra motorvejen ved frakørslen til Arnborg.
Da han kørte ind i rundkørslen overså han en bil, ført af en 72-årig mand fra Århus der kom rundt i rundkørslen, og ramte bilen.
Der skete kun materiel skade.
Nytårskrudt og sprængte postkasser
Politiet i har også været beskæftiget med anmeldelser om sprængte postkasser og affyring af nytårskrudt – det meste efter politiets mening, ulovligt.
Politi / 29/12/2023
Det skyldes, at en grisetransport er væltet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.
I nordlig retning har man spærret motorvejen fra afkørsel 13 Arnborg, hvor der er omkørsel via Arnborg og rute 184 til Herning.
I sydlig retning har man spærret ved Messemotorvejen hvor afkørsel 41 bruges til omkørsel via rute 184 til Arnborg.
Lokalnyt / 29/12/2023
En betjent fik i sin fritid lejlighed til at pågribe en indbrudstyv, der havde begået indbrud i FDF Hampen-Gludsteds klubhus på Givevej i nærheden af Hampen mandag 1. januar.
Tyven havde stjålet tre overvågningskameraer samt nogle andre ting og lidt penge fra klubhuset, men han nåede ikke langt, før han blev pågrebet. Tyven blev nemlig opdaget i en lade nær Frisbækvej af en betjent, der tilfældigvis boede på stedet. Betjenten fulgte efter tyven og fik vedkommende anholdt i en skov, og der ankom lidt senere kolleger fra Midt- og Vestjyllands Politi for at hjælpe.
Politi / 02/01/2024
En 22-årig mand fra Brande blev snittet i hånden, da han søndag 31. december forsøgte af afvæbne eller anholde en knivbevæbnet mand i nattelivet i Herning i området omkring Th. Nielsens Gade. Den knivbevæbnede mand fik vristet sig fri og stak af efter at have givet den unge mand fra Brande et snit i hånden.
Politiet er nu gang med at lede efter gerningsmanden.
Navne / 02/01/2024
Nytårsindlæg fra vore lokale politikere:
Midtvejs i valgperioden er der flere ting, der fortjener at blive fremhævet, men da jeg er næstformand i udvalget Arbejdsmarked-, Psykiatri- og Handicap, vil jeg lave flest nedslag fra det område, jeg er tættest på.
Større synlighed!
Lokalnyt / 02/01/2024
Mandag aften måtte Brand & Redning rykke ud til en brand i et hus i Ejstrupholm, beliggende på Engtoften.
Husets beboer var ikke hjemme da branden opstod, og han fik beskeden via politiet.
Flammer og røg har ødelagt huset, der ikke p.t. er beboelig.
Brande menes opstået i en defekt tørretumbler.
Lokalnyt / 02/01/2024
Jeg vil gerne ønske jeg alle et godt nytår, og jeg håber, at i har fået slappet lidt af i julen, selvom jeg godt ved, at nogle også har været nødt til at møde ind på arbejde i julen. Det kender jeg godt selv til, dog havde jeg i år fri hele julen som er blevet fejret med mine 4 børn og 6 børnebørn ved Vesterhavet, der var gang i den.
Der er nu gået 2 år siden det nye byråd trådte sammen, og der er således kun 2 år til et nyt skal vælges.
I de to der er gået, er der sket mange ting.
Lokalnyt / 02/01/2024
Jeg er halvvejs i min læretid, men er det en lære tid for mig, eller er det en lære tid for de gamle med den store stygge erfaring i byrådet sagt med et glimt i øjet og et smil på munden ? Ja, jeg siger tingene, som jeg tænker dem. Det mener jeg er min pligt, når jeg har valgt at prøve, om jeg kan skabe en positiv forskel for alle os borgere.
Jeg har ikke fået stol om det runde bord for at være forvaltningens forlængede arm og nikke til det, de foreslår. Jeg kigger på tingene med åbne øjne, men forholder mig også kritisk og tager stilling ud fra et borgerperspektiv.
Lokalnyt / 03/01/2024
Halvvejs inde i byrådsperioden har Fællelisten flere gange sat hælene i, åbnet munden og debatteret de åbenlyse problemstillinger som andre fortier.
Fælleslisten vil bestræbe sig på at være borgernes talerør…
Hvorfor ikke live-streame byrådsmøderne?
Fælleslisten ønsker at skabe en mere synlig og transparent politik, hvor den folkelige debat, bliver en aktiv del af de beslutninger der tages i byrådet.
Lad os live-streame byrådsmøderne!
Lokalnyt / 03/01/2024
Byrådet har vedtaget lokalplan nr. 423 – nyt boligområde på Hyvildvej vest i Brande, endeligt.
Det skete på byrådsmødet mandag den 18. december.
Forslag til lokalplanen var i offentlig høring i perioden fra den 23. august
2023 til og med den 20. september 2023.
Formålet med lokalplanen er at udlægge området til tæt-lave boliger og fastlægge bebyggelsesregulerede bestemmelser for boligområdet.
Projektudviklerne er Halberg & Olsen fra Vejle.
Lokalnyt / 03/01/2024
De danske organisationer headspace og #11påryggen kan tage hul på det nye år med økonomisk rygvind til at gennemføre projekter til gavn for henholdsvis sårbare unge samt indlagte børn og familier på Aarhus Universitetshospital. Organisationerne er to af i alt seks modtagere af en samlet nytårsdonation på 3,5 millioner kroner fra BESTSELLER Foundation.
Lokalnyt / 03/01/2024
Sne og glatte veje har onsdag givet udfordringer flere steder i Midt- og Vestjylland. Særligt i Herning, Ikast-Brande, Viborg og Silkeborg kommuner har det været slemt. En del bilister har været strandet på vejene, og enkelte har måttet evakueres derfra.
I Herning, Ikast-Brande, Viborg og Silkeborg kommuner skal man fortsat undgå at køre ud, med mindre det er absolut nødvendigt. Sådan lyder meldingen fra Midt- og Vestjyllands Politi først på natten mellem onsdag og torsdag.
Lokalnyt / 04/01/2024
Efter næsten et halvt århundrede som selvstændig i landbruget med produktion af grøntsager, økologiske æg – og siden biogas og hoteldrift - er jeg glad for at kunne annoncere en spændende ny æra for virksomheden, fortæller Axel Månsson stifter af Axel Månsson A/S i Grarup ved Brande.
Fra årsskiftet har Peter Borreby overtaget den daglige ledelse af virksomheden som administrerende direktør. Peter kommer med solid erfaring fra landbrugssektoren – blandt andet som udviklingsdirektør i Patriotisk Selskab, og senest som CEO for Giesegaard & Juellund Godser, samt WEBRO agro I/S.
Erhverv / 04/01/2024
Som borger i nabokommunen Ikast-Brande er det for mig en stor glæde at læse om Vetoet mod vindmøller i Kratlund.
Der findes altså stadig byrådsmedlemmer som lever op til egne Naturplaner, ligesom de også respekterer de borgere, der bor i udkanten nær Ikast-Brande kommune. Der udvises også respekt for de amtsrådsmedlemmer, der i sin tid vedtog de forstyrrelsesfrie områder
Det giver håb for at bevare et af de få forstyrrelsesfrie områder, der er tilbage i Midtjylland.
LÆSERBREV / 04/01/2024
De fleste ved, at hunde ikke må efterlades i varme biler om sommeren, men det samme er faktisk tilfældet om vinteren, hvor temperaturen kommer under frysepunktet. Desværre er der mange, som lader hunden sidde i bilen når det er koldt, men det kan have fatale konsekvenser.
Når temperaturen falder til frysepunktet, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr, hvis de efterlades i en bil. Kulden kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få ubehagelige konsekvenser.
Lokalnyt / 05/01/2024
Året 2023 resulterede i 3078 konkurser i Danmark, hvilket er en stigning på knap 250 i forhold til 2022.
Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er der mange årsager til stigningen.
- En del virksomheder har været igennem en periode med tilbagebetaling af coronalån, og det har unægtelig fået visse virksomheder til at dreje nøglen om. I tillæg har virksomhederne oplevet et øget omkostningspres, og senest er efterspørgslen begyndt at falde. Det højere niveau for konkurser kan også fortsætte ind i 2024, skriver han i en kommentar fredag morgen.
Lokalnyt / 05/01/2024
Selvom Vejdirektoratet advarede folk om at køre ud, så kunne det ikke afholde folk fra at valfarte til Aktivitetsrådet på Brandlundparkens nytårskur torsdag den 4. januar 2024
Af Villy Guldbrand Jensen
- Vi har forladt 2023 med de forandringer det år har budt på og siger nu god dag til 2024 med åbne arme, lød det fra formanden for Aktivitetsrådet på Brandlundparken, Birgit Madsen, da hun bød de mange fremmødte velkommen.
Lokalnyt / 05/01/2024
Anna-Lise Qvist Kristensen er blevet ny medejer af Din Tandlæge i Brande.
Som marathon løber passer hun godt ind i tandlægeklinikken der, så sent som i sommers, fik prisen for flest deltagere ved årets Hedeløb
Af Villy Guldbrand Jensen
Pr. 1. januar 2024 indgår Anna-Lise Qvist Kristensen i kompagniskab med de to stiftere af firmaet Din Tandlæge, Lisbeth og Torben Lillie, samt Laura Boe Hansen og Maiken Duelund, der tidligere er blevet kompagnoner i Din Tandlæge Brande.
Læs artiklen i Brande Bladet på tirsdag.
Lokalnyt / 06/01/2024
Af: Anne-Marie Pedersen
Natascha Palmelund er 19 år, født og opvokset i Brande og går i dag i 2.g på Handelsgymnasiet i Ikast.
Nataschas rejsemod startede da hun gik i 7 kl. og kom 3 uger til England med STS – Student Travels Schools. Det var for Natascha en rigtig god oplevelse at rejse med STS og efter denne tur opstod drømmene om at komme ud at opleve mere af verdenen.
Lokalnyt / 07/01/2024
Indbrudstyve bryder sig heller ikke om frost
Der er noget der tyder på at indbrudstyve heller ikke bryder sig om frostvejr.
Politiet i Herning kan berette om en weekend uden en eneste anmeldelse om indbrud.
Kørte ud foran bil
En 22-årig kvinde fra Brande overså sin vigepligt fredag eftermiddag kl. 15.47, hvor hun fra Alkjærlundvej krydsede Sdr. Ommevej for at fortsætte på Brogårdvej.
Her overså hun en bil, ført af en 52-årig mand fra Ikast, og det endte i et sammenstød.
Politi / 08/01/2024
År 2024 skriver vi nu. Det betyder også, at jeg har deltaget i byrådsarbejdet i 2 år, og dermed også halvdelen af min periode på de nuværende 4 år.
Det har været en spændende tid, men det kræver, at man ikke bare læner sig tilbage, men går konstruktivt ind i de forskellige forhandlinger med både en positiv og et negativ syn på sagsbehandlingen.
Politik / 08/01/2024
Hvis nogen har undret sig over at vintersæsonen for aktivitet på 15 meter skydebanen i Blåhøj Hallen ikke kom i gang i slutningen af september, som det plejer at ske, er det nok på sin plads med en lille forklaring.
- Velfortjent, efter at have passet formandsposten siden skydebanens indvielse i 1987, altså gennem 35 år, valgte Erling Hansen i foråret at træde ud af bestyrelsen.
Lokalnyt / 09/01/2024
Af holdleder Lone Tranholm
Søndag 7/1 blev det tid til at skyde 2024, og sidste halvdel af turneringen i damernes 1.division i gang.
“Hulen på Hærvejen”, Nr. Snede Hallen var klar til at tage imod Ejstrup Hærvejens lidt “onde ånd”, AGF Håndbold, der de seneste tre opgør har trukket det længste strå.
Med en god sejr i bagagen inden juleferien, kombineret med at alle spillere nu igen var kampklar, så skulle 2024 gerne være året, hvor de lokale heltinder kunne ændre AGF’s overtag.
Slagplanen var i hvert fald lagt. Nu skulle den bare udføres.
Sport / 10/01/2024
Den 15. december 2023 var det slut med opvarmning og servering af mad på Brandlundparken.
Siden er antallet af spisende beboer i cafeen skrumpet ind til 2 personer
Af Villy Guldbrand Jensen
- Det er noget pjat,
Så enkelt lyder det fra Holger Jæger der sammen med Torben Olsen er de eneste to tilbage der spiser middag sammen i Brandlundparkens fælleslokale.
Læs snakken med Torben og Holger i næste uges udgave af Brande Bladet.
Lokalnyt / 10/01/2024
Onsdag sidst på formiddag udbrød der brand i en lejlighed beliggende på hjørnet af Godsbanegade og Storegade i Brande.
Branden betød at Storegade på et tidspunkt var spærret for trafik.
Flere slukningskøretøjer mødte frem og de fik hurtigt branden under kontrol, men lejligheden har lidt stor skade.
Ifølge vagtchefen er der ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.
Lokalnyt / 10/01/2024
For 2 år siden døde Birgit Mikkelsen. På det tidspunkt havde hun samlet et imponerende dukkeværksted med antik dukkesamlinger, parykker, øjne, sko, dukkemøbler, dukketilbehør og støbeforme til hoveder, arme og ben samt 2 ovne og meget mere.
En samling der er vurderet til en kvart million kroner.
Birgits enkemand Robert har tilbudt Brande Kunstskole at overtage den store samling kvit og frit.
Dina Blomstrand fra Brande Kunstskole fortæller at hun har drømt om dukker siden hun midt i november så samlingen første gang.
Lokalnyt / 11/01/2024
Af Villy Guldbrand Jensen
Det var TV MidtVest der ringede Vagn Bruno Ostenfeldt Jensen op og fortalte at Nye Borgerliges formand og folketingsmedlem Pernille Vermund havde meldt ud at Nye Borgerlige skule opløses som parti.
- Jeg blev ærlig talt både vred og skuffet over at jeg skulle høre det fra medierne, fortæller byrådsmedlem i Ikast-Brande kommune, Bruno Ostenfeldt, der intet havde hørt fra landsledelsen.
Jeg tænkte i første omgang at det kunne ikke passe, så jeg skyndte mig ind på nettet for at tjekke det.
Politik / 11/01/2024
I maj måned sidste år var det Magne Norn Kristensen der skrev kontrakt med FC Midtjylland.
Nu har 15-årige Noah Grud Kjer, som har en fortid i henholdsvis Tjørring IF og Brande IF, skrevet under på sin første akademikontrakt.
Sport / 11/01/2024
Indbrud i bolig
I tidsrummet 9. januar kl. 12.00 til torsdag den 11. januar kl. 16.00 er der begået indbrud i en bolig på Gludstedvej i Hampen.
En baggårdsdør er brækket op og der er fjernet kontanter fra huset.
Umiddelbart er der ikke fundet spor af tyven.
Politi / 12/01/2024
Af Villy Guldbrand Jensen
I Brande findes der flere ubebyggede byggegrunde i midtbyen.
En af byggegrundene blev i december dækket af med en ny tavle for Brande by, hvor folk kan ytre sig.
På Østre Alle ligger grunden hvor tidligere bl.a. FDF havde deres klubhus.
Arealet med bygninger blev købt af firmaet EMR i Nr. Snede for efterhånden 6-7 år siden. Firmaet nedrev bygningerne og bekendtgjorde at der skulle bygges på grundene.
Oprindeligt var det planen at der skulle bygges udlejningsbyggeri i flere etager, som lokalplanen åbner mulighed for.
Lokalnyt / 13/01/2024
Men nu må både bjørnekloer og havekredsen klare sig selv.
Lis Mercy Jakobsen trækker sig som formand for Brande Havekreds, efter at have siddet i formandsstolen i 25 år og været medlem siden 1978.
Læs artiklen med Lis i Brande Bladet på tirsdag!
Lokalnyt / 14/01/2024
Energiselskabet Norlys udbetaler 4 gange årligt midler til tiltag der giver værdi tilbage og støtter grøn omstilling.
I alt 50 millioner bliver hvert år udbetalt fra Norlys Vækstpulje.
I 2023 har følgende fra Ikast-Brande kommune fået udbetalt penge.
Vinterbadning og sauna til Bording Frilufstbad 25.000 kroner.
Vores friluftsbad i Engesvang fik 93.000 kroner.
Tidligere i år har Broholmparkens legeplads i Ikast fået 25.000 kroner.
Lokalnyt / 15/01/2024
Af Kirsten Hoffmann
Som første skud på det nye års kommende aktiviteter bød Nr. Snede- Brande Socialdemokratiske Partiforening ind til Nyårskur i Brande. Flere socialdemokrater fra hele kommunen benyttede sig af dette gode tilbud til at komme, og hilse på hinanden og fejre nytåret. Vor gode og dygtige folketingsmedlem Anne Paulin kom også og gjorde kuren endnu mere festlig ved til anledningen at have kreeret en nytårssang.
Lokalnyt / 15/01/2024
En 46-årig mand kan se frem til at få en bøde for at brænde affald af. Ifølge politiets døgnrapport var manden i gang med at brænde gamle flamingo-plader på Sønderkærvej i Uhre, og det var ikke helt efter reglerne. Flamingo-plader hører under kategorien giftigt affald, så der vanker en bøde, lyder det fra politiet.
Pladerne stammede fra et gammelt maskinhus, der var ved at blive revet ned, og manden ville ifølge døgnrapporten bortskaffe pladerne ved at brænde dem.
Lokalnyt / 16/01/2024
Den 28-årige mand der blev efterlyst i forbindelse med forsøg på frihedsberøvelse i Herning to gange sidste år er ifølge Ekstra Bladet fanget i Rumænien og vil blive udleveret til Danmark.
Politi / 16/01/2024
DMI ´s melding for det kommende døgn lyder: I aften og i nat spredte snebyger, og senere udbredt sne og tøsne vestfra.. Temp. mellem 3 graders frost og 1 graders varme. Let til frisk vind fra syd, ved kysterne op til hård vind, tiltagende til frisk vind til kuling fra syd og sydvest med kraftige vindstød.
Lokalnyt / 16/01/2024
Tirsdag kl. 9.30 fik politiet en anmeldelse om tyveri i butik Over Kælderen på Storegade i Brande.
Der var blevet smidt en brosten gennem butiksruden og fjernet 2 til 3 flasker gin fra udstillingen.
Værdi mellem 3 og 400 kroner. Værdien af den knuste rude er dog noget højere.
Politi / 17/01/2024
Hvad mener lokalbestyrelsen for Nye Borgerlige i Ikast-Brande om ned lukningen af partiet?
Vi i lokalbestyrelsen er enige om at politikken i partiet er den rigtige og den bedste for landet.
Vi afventer besked fra hovedbestyrelsen, der holder møde den 27.01.23 og ser hvad der kommer ud af det, da der er kræfter i partiet der arbejder på at partiet kan fortsætte.
Derefter må der komme et ekstraordinært landsmøde som vi selvfølgelig deltager i. Vores fælles holdning er, at vi håber partiet kan fortsætte og at der kan findes en ny frontfigur for partiet.
Politik / 17/01/2024
I en pressemeddelelse skriver Ejstrup Hærvejens Bestyrelse at de har besluttet at trække deres kvindehold fra 1.division med udgangen af denne sæson.
Det skyldes de stigende ”administrative” krav der er kommet de to sæsoner vi har været med i 1.division – og dem der er varslet til at komme i nær fremtid.
Sport / 17/01/2024
Rema 1000 sælger ejendomme for 1,8 milliarder kroner
Det gælder dog ikke ejendommen på Vestergårdvej i Brande som stadigvæk er ejet af Eriksens Company i Århus
Af Villy Guldbrand Jensen
Dagligvarekæden Rema 1000 i Danmark har solgt 64 af deres danske ejendomme til DK Retail Invest.
Dermed følger de i kølvandet på mange af de andre spillere på dagligvareområdet, der heller ikke ejer deres egne bygninger.
Erhverv / 17/01/2024
Politiet får lige nu en række sager hvor der gøres forsøg på at snyde ældre borgere.
De ældre medborgere lokkes til at udlevere Dankort og koder under påskud af at der er nogen der er ved at tømme deres konto
Af Villy Guldbrand Jensen
Ikast-Brande kommune har taget det usædvanlige skridt at advare alle kommunens ældre borger mod svindlerne, der typisk udgiver sig for at være fra deres egen bank og tilbyder at sende et bankbud ud efter Dankort og kode, så de kan få stoppet de personer der er ved at tømme de ældre borgeres konti.
Lokalnyt / 18/01/2024
2023 markerede endnu en nedgang for dansk iværksætteri. På landsplan var faldet syv procent.
I Ikast-Brande steg antallet af nystartede virksomheder med to fra 95 i 2022 til 97 i 2023
En ny analyse fra fra Dinero viser, at antallet af nye enkeltmandsvirksomheder faldt med syv procent på landsplan.
Martin Buch Thorborg, adm. direktør hos Dinero, siger:
Lokalnyt / 18/01/2024
Slikmundet tyv
I perioden mandag til torsdag er der begået indbrud i FDF spejderhytten på Prærievænget i Nr. Snede.
Der er ikke umiddelbart opbrudsmærker, men der er konstateret at der mangler 2 slikposer fra hytten.
Politi / 19/01/2024
Heine Stærk Christiansen, Fasterholt ved Brande, modtog ved nytårsparolen i Hjemmeværnet diplom for 25 års medlemskab af Herning HVE273
Af Villy Guldbrand Jensen
- Jeg fulgte min far, der var medlem af Hjemmeværnet, fra jeg var 14-15 år, og var ofte med når de var på opgaver, hvor jeg fik stor interesse for hjemmeværnets opgaver, og da jeg blev 18 år, kontaktede jeg daværende leder af Hjemmeværnet i Brande, Niels Nygård, og sagde, at jeg gerne ville meldes ind.
Læs hele artiklen i Brande Bladet på tirsdag.
Lokalnyt / 20/01/2024
Har du en god historie, kender du et par der har guldbryllup, fylder din svoger 70, samler din nevø på ølkapsler, har dit barnebarn fået ene 12-taller til eksamen?
Kort sagt – har du ingredienserne til en god historie – så kontakt os på post@brandebladet.dk
Lokalnyt / 19/01/2024
Stjal fælge fra Fasterholt Auto
Fra torsdag kl. 21 til fredag kl. 15 er der stjålet mellem 12 og 15 fælge hos Fasterholt Auto.
Tyven er kommet ind via ulåst værksteddør.
Fælgene har en værdi af ca. 15.000 kroner.
Narkokørsel
Politiet observerede på deres patrulje i Brande fredag aften usikker kørsel, og de bragte bilen til standsning.
Det viste sig at være en 24-årig mand fra Lemming der førte bilen, og ved en narkotest slog den ud for kokain.
Det bliver han nu sigtet for.
Politi / 22/01/2024
Den 8. november 2023 sendte campingpladsejer Dennis Frederiksen og Susanne Egebjerg, Brande Camping, et bekymringsbrev vedrørende nedlæggelsen af MES-søen til samtlige politikere i Ikast-Brande Kommune.
- Vi er blevet præsenteret for en rapport fra COWI, og hvis ikke vi var bekymret før så er vi det nu, fortæller Dennis Fredriksen.
Jeg mener ud fra min erfaring og med de folk jeg snakker med, at rapporten indeholder decideret fejl og fejlskøn, som vil blive katastrofalt for ikke kun vores campingplads, men mange andre områder omkring åen i Brande.
Lokalnyt / 22/01/2024
En 53-årig mand fra Ejstrupholm havde drukket for meget, før han mandag eftermiddag satte sig ind i sin bil for at køre hjem. Manden blev stoppet af politiet i krydset Frihedevej-Arvad Møllevej i Brande omkring klokken 17 og pålagt at udføre en alkoholmetertest. Den viste for meget, men hvor meget fremgår ikke af politiets døgnrapport.
Politi / 23/01/2024
Af Anne-Marie Pedersen
Brandlund Hede og naturafgræsningen heraf er kommet i søgelyset i Facebook Gruppen – stop vanrøgt af dyr bag hegn. Foreningen er blandt andet kendt fra demonstrationerne sidste år ved Viegård Stutteri i Skals.
På Facebook gruppen – Stop Vanrøgt Af Dyr Bag Hegn, som til dato har 25.125 medlemmer, kan man fra et opslag den 5. januar se, at foreningen har været ude på Brandlund Hede og at de finder forholdene for naturplejen kritiske.
Lokalnyt / 23/01/2024
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.