Skip to main content
Slut med Streetart 22 – klar til 23

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Streetart 2022 har nu udlevet sin periode – til stor glæde for både branditter og turister – der siden sommer sidste år har taget i tusindvis af fotos af de flotte gadebilleder.

Onsdag formiddag gik Hugo Hjersing, Boie Jensen og Ib Emborg i gang med kost og skrubber for at fjerne billederne fra sidste år.

Godt assisteret af algefirma, fik de torvet i Brade gjort klar til årets Streetart 2023 – der finder sted 24. og 25. juni.

Og igen i år bliver det Lions Brande der står for arrangementet.

Lokalnyt / 19/04/2023

Positivt driftsresultat på 126 millioner

Ikast-Brande Kommune sender fornuftigt regnskab til revisionen.

Ikast-Brande kommune skriver bl.a. i en pressemeddelelse:

Regnskabsåret 2022 var præget af inflation, finansiel uro og stigende energipriser. På trods af vanskelige vilkår, kommer kommunen ud af 2022 med et positivt driftsresultat på 126 mio. kr., hvilket er knapt 25 mio. kr. mere end forventet, da budgettet blev lagt.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Politik / 20/04/2023

Kære Dina! Sofaen må vente

Da vi traf valget om at blive hjemme, vidste vi at det havde en pris, og at der kom en kamp. Men jeg havde nok ikke regnet med den kom fra dig. Da jeg egentlig synes vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde under budgetforhandlingerne og i strøgcenter sagen.

Men det må I have glemt, Dina. Og det her er så takken. Det gør mig en anelse skuffet. Men jeg tænker du må have dine grunde og måske skal du bevise noget for nogen, for at komme ind i varmen.

Måden bryder jeg mig ikke om - de værdier du havde under budget forhandlingerne blegner lidt.

 

LÆSERBREV / 20/04/2023

Ramt bagfra

En mandlig bilist blev onsdag morgen kl. 07.07 ramt bagfra, da han holdt stille på Fasterholtvej ved Arnborg for at dreje til venstre ned mod Arnborg sø.

En 40-årig kvindelig bilist fra Østbirk overså bilisten og kørte op bag i den holdende bil.

Der skete kun materielle skader.

Politi / 20/04/2023

I dag den 20. april er det 10 år siden!

Er du dus med himlens fugle

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Sådan skrev vi, da Naturcenter Harrild Hede blev indviet den 20. april 2013.

Solen skinnede og fuglene fløjtede så det var sangen "Er du dus med himlens fugle" – sangen fra Morten Korchs udødelige film Vagabonderne på Bakkegården – der faldt i tankerne da Naturcenter Harrild Hede skulle indvies.

Og det var også den sang skovrider Poul Ravnsbæk, mente at man sammen skulle synge.

Lokalnyt / 20/04/2023

Koncert i Nørre Snede: Lyden af Japan

Ayumi Shimonoto er en kendt koto-spiller fra Japan. Hun spiller koto i Yamada-stilen, som høres sjældent udenfor Japan. Hun er uddannet på Kunstuniversitetet i Tokyo og har siden 1993 spillet utallige koncerter, hvor hun spiller både traditionel og nutidig musik både i Japan og i udlandet. Hun har indspillet flere CDer og kendt som en sanger. Når man spiller koto, er sangen en integreret del af musikken.

Kultur / 21/04/2023

Golfens Dag i Brande

Et af årets højdepunkter i enhver golfklub er Golfens Dag, i år afholdes den 23. april fra kl. 10-12. Det er altid en festdag, når mange der aldrig har prøvet at spille golf før, stifter bekendtskab med golfspillet for første gang. I Brande Golfklub glæder de sig til at byde velkommen til golfens verden og til en klub, hvor natur, miljø, sundhed og det sociale går hånd i hånd.

Sport / 22/04/2023

Vågnede ved at der var en tyv i soveværelset

Natten til torsdag blev en beboer i Digterparken i Brande vækket ved at der stod en tyv i soveværelset.

Tyven havde skaffet sig adgang til lejligheden ved at bryde et værelsesvindue op, og havde været rundt i lejligheden, inden runden blev afsluttet i soveværelset, hvor lejlighedens beboer blev vækket af tyvens søgen i rummet.

Beboeren gjorde anskrig og tyven stak af.

Klokken var på det tidspunkt 01 om natten.

Indbruddet blev først anmeldt om morgenen.

Politi / 21/04/2023

Det var slemt for ”resten”

Fætters klumme:

Sædvanligvis husker jeg min skoletid med glæde og taknemmelighed. Afslappede, elskværdige lærere på en god, gammel traditionsrig skole midt i Herning. Herlige kammerater - flere af dem endda gode fodboldspillere.

Lokalnyt / 23/04/2023

Stjal gasflasker

Natten til søndag kl. 00.22 blev et gasbur hos Circle K i Ejstrupholm brudt op, og der blev fjernet 15 gasflasker til en værdi af godt 19.000 kroner.

Buret var videoovervåget, men politiet har ikke nået at gennemgå overvågningen endnu.

Politi / 24/04/2023

Spring fra stor højde med fornem landing

Forårets pop-koncert i Remisen bød på et godt repertoire og veloplagte udøvere

Af Arne Mariager

 

En gang var der et meget brugt mundheld, som lød: Der skal to til….

Det var vist noget, de danske købmænd fandt på. De to var husmoderen (det var dengang…) – som bryggede kaffen – og så købmanden, der leverede bønnerne. Når der var kvalitet hos begge, blev det en god kaffe. Der skulle to til!

Kultur / 24/04/2023

Arne Danielsen A/S Årets Håndværker 2023

Brande-virksomheden Tømrer- og Snedkerfirma Arne Danielsen A/S løb med titlen som Årets Håndværker 2023!

Det var en stolt og glad ejertrio, bestående af direktør Erik Ellehammer, projektleder Lars Jensen og projektleder Jesper Kragsig Falkenberg, der sent i aftes torsdag aften, den 20. april 2023, gik på scenen i Cirkusbygningen i København for at få overrakt prisen som Årets Håndværker 2023 i kategorien 20 – 49 medarbejdere. 

Læs mere i Brande Bladet i næste uge!

Erhverv / 25/04/2023

Golfens dag i Brande Golfklub

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Over hele landet har golfklubberne afholdt Golfens Dag – en dag hvor interesserede kan prøve at slå til en golfbold og prøve den svære kunst at ramme det lille hul med bolden.

Brande Golf Klub havde inviteret til nogle hyggelige timer på banerne på Nordlundvej – og det skete i højt solskin og lune temperaturer.

Bland de fremmødte var Lars Olsen fra Brande, der for første gang havde et golfjern i hænderne.

Efter at have dyrket både fodbold, skydning og badminton, var interessen for at prøve golf blevet vakt.

Sport / 25/04/2023

Brande Bymidte, ja lad os nu være visionære….

Jeg har de sidste par år med glæde noteret mig at en kreds af Brande-borgere har arbejdet intens

med udvikling af Brande`s bymidte. Ikke alle byer har en bymidte som Brande med en slyngende å midt i byen, og vel at mærke med et område der endnu kan udvikles til gavn for Brande by, borgerne og med en turisme, der kan fastholde Brande som en ”levende” by året rundt, så initiativet er rigtig godt.

 

LÆSERBREV / 26/04/2023

Brande på verdenskortet

Tak til Peder Gasbjerg for en visionær idé om et arkitektonisk kunstmuseum i Brande midtby i tilknytning til ”Gennembruddet”.

Jeg vil godt sætte lidt konkrete forslag på ideen. Så må branditterne selv afgøre, om det er skørt eller skønt.

Vi har jo åen. Brande Tæppet. Svend Wiig Hansen. Gavlkunstnere fra Poul Agger til Finn Birkelund. Det kan vi kombinere med ”Gennembruddet”.

LÆSERBREV / 26/04/2023

Spirrevipperne overtog salen

Tre unge piger imponerede til forårets pop-koncert i Remisen

Af Arne Mariager - 

”Lyse nætter” – man bliver i godt humør bare ved at høre titlen, og måske husker man Albertas specielle, blide stemme, da hun i sin tid sang denne vise.

Forleden aften fik det store publikum (mere end 200 mennesker), der deltog i forårets popkoncert i Remisen i Brande lejlighed til at høre visen igen – i en ny, smuk version, serveret af tre piger i alderen 8- 11 år.

Kultur / 26/04/2023

Nordea-fonden støtter attraktion i midten af Jylland med 7,5 mio. kr.

I hjertet af Jylland finder du i dag Deep Forest Art Land, en naturoplevelse og et udstillingssted for samtidskunst under åben himmel med 50.000 årligt besøgende. Og med støtte fra Nordea-fonden flyver projektet nu mod nye højder med en 4-årig udviklingsplan.

Kultur / 27/04/2023

Cykelsti på vej

Af Villy Guldbrand Jensen: 

På Brande Citys ønskeseddel har der i flere år stået en cykelsti fra Brande by ud til rundkørslen ved MacDonald og BurgerKing.

Pæle i jorden markerer at der snart sker noget.

- I sidste måned var vi rundt og give tilbud til alle grundejere. Ikke alt er på plads endnu, men det meste, fortæller Simon Vanggaard, formand Udviklings- og erhvervsudvalget i Ikast-Brande Kommune.

Lokalnyt / 27/04/2023

446 millioner før skat

Ejner Hessel Brande fremviser imponerende overskud og forbereder sig på et udfordrende 2023

 

Familievirksomheden Ejner Hessel, der hører hjemme på Jyllandsvej i Brande, offentliggør i dag årsregnskabet for 2022, som viser et overskud på 466 millioner kroner før skat. Dette markerer koncernens bedste årsregnskab til dato.

Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Læs mere i Brande Bladet i næste uge.

Erhverv / 27/04/2023

Ramte rådyr

Kl. 05.26 fredag morgen blev politiet kaldt ud til en påkørsel på Sdr. Ommevej ved Karstoft.

En bilist havde påkørt et rådyr med det resultat at vejen var spærret i en periode.

Da politiet ankom var vejen dog igen ryddet.

Der skete ikke personskade ved uheldet.

Politi / 28/04/2023

5. klasse skaffer væksthus til børnehjem i Ghana

Af Lotte Skjærlund Orluf - 

Det har summet lidt mere af liv på gangene i frikvarterne end vanligt på Uhre Friskole. Tirsdag og torsdag er udefrikvartererne skiftet ud med tombola, negle- og frisørsalon, tarzanbane og våde svampe kastet mod lærerne. Madpakkerne er blevet suppleret med slush ice, popcorn og kage i rigelige mængder. 5. klasse har været i gang med en indsamling til børnehjemmet HardtHaven Childrens Home i Ghana. Klassen samler ind til et væksthus til børnehjemmet, så de kan blive mere selvforsynende. 

Lokalnyt / 28/04/2023

Indisk TV følger to Brande kæmpere

Fredag den 21. april var 3 af Brande Taekwondo klubs kæmpere til 2 test i København. 

Den første test var kropssammensætning og vejledning i hvordan man spiser og drikker når man er på elite niveau. Testen blev ledet af en der har arbejdet for Team Danmark i snart 40 år. 

Den anden test var en vo2 maxtest som Brian Dåseberg stod for. Brian arbejder til daglig med eliteløbere. Emma Jensen havde et kondital på 52,7. Hun er lige blevet 14 år. Anton Teilman, som er 15 år, havde et kondital på 61,7. Ismail Prince er 24 år og havde et kondital på 58,5

Sport / 29/04/2023

Motorcyklen konfiskeret

En 28-årig mand fra Kølkær blev fredag aften taget for vanvidskørsel på Hovedvej A18 syd for Lind.

I et område med 70 kilometer hastigheds begrænsning, blev han målt til 168 km. I timen.

Både kørekort og motorcykel blev inddraget.

Politi / 01/05/2023

Vuggestuen Uhrskoven i Uhre indviet

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Uhre Friskole havde valgt den 1. maj 2023 til indvielsen af skolens nye vuggestue.

Skoleleder Johnny Baggesen Hessellund, Uhre Friskole, fik æren af at klippe den røde snor over – en snor, der i dagens anledning var sat på lindetræet, der står midt i børnehaven og vuggestuens legeplads.

Lindetræet var i sin tid en gave fra Uhre Friskoles Venner.

Lokalnyt / 01/05/2023

Håb for MES søen.?

Det glæder mig at høre, at det meste af vores byråd har været på en studietur!

Vel hjemvendt kan man håbe at de har fornemmet en sørig naturs herlighedsværdi.

Det være sig både som naturfredningsværdig og ikke mindst som turistmagnet.

Måske har turen endda budt på en sejltur på Lock Ness!?

De har måske endda opdaget parallellerne til ”Lock MES”?

Man kan håbe meget i den retning, for ifølge borgmesteren er sådanne studieture meget lærerige.

LÆSERBREV / 02/05/2023

Grøn prisnominering

Stolthed over grøn prisnominering hos overfladekoncernen DOT A/S der har hovedsæde i Fasterholt ved Brande.

DOT A/S er nomineret til Green Power Prisen 2023. At Fasterholt-koncernens arbejde med energioptimering bliver bemærket, vækker begejstring og stolthed hos ledelsen.

Lokalnyt / 02/05/2023

Ramt af svingende bil

En 54-årig kvinde fra Brande blev tirsdag formiddag ramt af en svingende bil.

En 19-årig kvinde fra Skjern skulle svinge til venstre og overså den modkørende bil.

Uheldet skete i Herning.

Der skete kun materiel skade.

Politi / 03/05/2023

Sirener kl. 12 i dag - også på din telefon

Husk i dag onsdag hyler sirenerne - og i år advarer mobilen dig også!

I år tager myndighederne et nyt varslingssystem i brug, der i tilfælde af en faresituation udsender beskeder til alle mobiltelefoner i et geografisk afgrænset område.

Og det system bliver som de gode, gamle sirener også testet den første onsdag i maj.

Det nye system skal hjælpe myndighederne med at varsle mere målrettet de mennesker, som en eventuel farlig situation berører.

Lokalnyt / 03/05/2023

Lad nu være med at udlevere dit Dankort

Politiet kommer med en kraftig advarsel til især ældre medborgere: Udlever aldrig dit Dankort til en du ikke kender.

I øjeblikket er Herning ramt af svindlere der ringer og præsenterer sig som værende fra banken, og fortæller at der er folk i Spanien der er ved at tømme de kontaktede personers konti for penge.

De fortæller at de vil sende et bud som skal bruge Dankortet og koden, så de kan få tyveriet stoppet.

Politi / 05/05/2023

En forårsaften på heden

En herlig forårsaften med flot solskin bød løberne velkommen til årets Hedeløb i Brande onsdag aften.

Med de sidste tilmeldte kort før løbet, nåede man de magiske 100 deltagere

 

Af Villy Guldbrand Jensen -

- Vi skal ikke lægge skjul på at vi gerne vil have løbet til at vokse i antal deltagere, lød det fra en af arrangørerne, Kirsten Hoffman, der drømte sig tilbage til starten for snart 40 år siden, hvor løbet bar navnet Brandtex-løbet, og hvor antallet af deltagere var betydeligt højere.

Lokalnyt / 04/05/2023

25 års jubilarer fejret

Ikast-Brande kommune har i dag torsdag den 4. maj fejret 4 jubilarer med 25 års jubilæum.

Fra venstre mod højre ses: Borgmester Ib Lauritsen, Bente Damgren Nielsen, Jesper Røjbæk, Charlotte Andersen Madsen og Gitte Juulsgaard.

Lokalnyt / 04/05/2023

Halvmaraton forlænger rejsetiden på Den Nye Lillebæltsbro

Det kommer til at påvirke trafikken, når Lillebælt Halvmarathon lørdag 6. maj sender hundredvis af løbere over sundet. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at forberede sig på ekstra rejsetid over Den Nye Lillebæltsbro.

Hvis du er trafikant og har planer om at køre på Den Nye Lillebæltsbro lørdag 6. maj, så kan du med fordel køre hjemmefra i ekstra god tid.

Lokalnyt / 06/05/2023

Det er ikke Gennembruddet der er i gang

Der er i øjeblikket rejst stillads ved Nordeas bygning på Storegade 30 i Brande. Det kunne måske få nogle til at tro at nu er nedrivningen til Gennembruddet gået i gang.

Men det er ikke tilfældet. Det er blot reparation af taget på bygningen der er i gang. Gennembruddet kommer et andet sted og er ikke så langt i processen endnu!

 

Lokalnyt / 04/05/2023

Advarer mod falske gavekort

Sparxpres, der håndterer Brande gavekortene, advarer mod falske gavekort.

Lokalnyt / 07/05/2023

Klip i kørekortet

En mandlig bilist fra Brande blev torsdag morgen kl. 07.52 stoppet af politiet på Holstebrovej i Herning.

Han blev noteret for at snakke i mobiltelefon og fik et klip kørekortet.

Politi / 08/05/2023

Smuk højtid i Skarrild

Af Arne Mariager

Den sandsynligvis sidste St. Bededag i danmarkshistorien faldt sammen med årsdagen for Danmarks befrielse. Det blev markeret rundt i landet på forskellig vis. I Skarrild blev festlighederne slået sammen med en hyldest til de syv, unge britiske flyvere, der ligger begravet på Skarrild Kirkegaard. De faldt, da deres Avro Lancaster bombefly blev skudt ned over Danmark i august 1944. Maskinen styrtede ned nær Skarrildhus.

Lokalnyt / 08/05/2023

Brandes madmor er ventet med spænding

De sidste 11 år har Kirsten Frederiksen kørt Brande tyndt med varm mad fra Brande Camping - leveret til døren og også gerne helt ind i stuerne.

Brande Bladet var med på turen en torsdag middag

Af Villy Guldbrand Jensen - 

- Det er også betryggende for deres familier at jeg kommer hver dag og siger hej og får en lille sludder, samtidig med at jeg afleverer deres varme mad, fortæller Kirsten Frederiksen, der i en alder af snart 77 år, stadig tager på de daglige ture rundt i Brande med mad.

Læs hele artiklen i Brande Bladet i denne uge!

Lokalnyt / 09/05/2023

Drengedrømmen er rød – og har trofaste venner

Brandes tidligere ”gardinmand”, Mogens Pedersen, har kastet sin kærlighed på MG-sportsvogne. På lørdag dukker over et halvt hundrede MG-sportsvogne op hos Mogens og hustruen, Ulla, på Damgårdvej nær Thyregod.

Efter morgenkaffen deltager alle de smukke biler i klubløbet, der i år går til Himmelbjerget.

Tekst og foto: Arne Mariager

-Det er ikke alene et spørgsmål om biler. Det er i høj grad også et spørgsmål om mennesker – og så er der tale om noget, der har udviklet sig til kultur-historie…

Lokalnyt / 09/05/2023

Naturbrand ved Klovborg

Falck og politi blev tirsdag eftermiddag kl. 15.14 kaldt til en naturbrand ved Dalen nr. 8, en naturlegeplads, hvor der var gået ild i græsbevoksningen.

Det viste sig at være en 14-årig dreng, der havde lavet et lille bål, og åbenbart blev overrasket over hvor tørt græsset er, og derfor mistede kontrollen over ilden.

Ilden blev slukket og landbetjent Viggo Nielsen fra Nr. Snede kontaktede forældrene og kommunen, som man altid gør når der er mindreårige impliceret.

Politi / 10/05/2023

Cykelrytterne kommer gennem Brande på lørdag

Når Grand Prix Herning afvikles på lørdag, går ruten som sædvanlig ad Den Gyldne Middelvej og gennem Storegade i Brande - rytterne kører gennem Storegade kl. ca. 12.25.

Løbet "forårsdag på heden" skydes i gang af Dorte West, fra torvet i Herning, og det bliver det med sidste års vinder Andres Stokbro til start for Team Leopard Togt, som tror på holdets chancer, ”Der er super god stemning på holdet, og os ryttere arbejder godt sammen. Det har vi også bevist med de sejre vi har startet sæsonen med.

Sport / 10/05/2023

Forårskoncert med børnestemmer

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Dalgasskolen Brande har i mange år haft en tradition for at de mindste elever – fra 0. til 3. årgang – en gang om året giver koncert for deres familier og venner.

En koncert hvor de synger mange af de sange der bliver brugt til morgensang på skolen.

I år var truppen udvidet med 4. årgang, der også gerne ville vise hvad de havde lært i årets løb.

Koncerten foregik i RemisenBrande og igen i år kunne man melde om næsten udsolgt i salen, af forventningsfulde forældre, bedsteforældre og søskende.

Lokalnyt / 11/05/2023

Måtte efterlade bilen

Ved en færdselskontrol på Viborgvej i Nr. Snede – helt nøjagtig ud for kilometersten nr. 47,2 - torsdag eftermiddag, blev en 27-årig mand fra Klarup standset.

Det viste sig at han ikke havde kørekort, og han måtte efterlade sin Audi i rabatten.

Politi / 12/05/2023

Turbulent år for Brande Hallerne

Onsdag den 10. maj 2023 afholdt Brande Hallerne A/S deres årlige generalforsamling.

Formanden Anne-Mette Kongedam kom i sin beretning ind på de udfordringer hallerne havde haft i 2022.

 

- 2022 har været et rigtigt travlt år i Brande Hallerne på godt og ondt. Nu kunne vi endelig sige, at Corona ikke længere skulle ligge en dæmper på begivenhederne, men så skete der bare noget andet i vores baghave, fortalte formanden til de fremmødte.

Lokalnyt / 12/05/2023

Hvordan kan man som jæger gifte sig den dag bukkejagten går ind?

- Det var fordi han ikke var jæger da vi blev gift, fortæller Anna Christensen med et grin, men det har irriteret ham mange gange lige siden.

Tirsdag den 16. maj fejrer hun sammen med sin mand Esper 70 års bryllupsdag.

Læs hvorfor det blev den 16. maj  i Brande Bladet på tirsdag!

Lokalnyt / 13/05/2023

Loppemarkedet i fuld gang

Ejstrup/Hærvejens store loppemarked i Nr. Snede hallen blev åbnet kl. 9.00 i dag lørdag.

Fredag var der legetøjsmarked, men det store tilløbsstykke er i dag, hvor Nr. Snede Hallen er fyldt med spændende lopper, og da hallen åbnede kl. 9 stod folk i kø.

Loppemarkedet lukker kl. 14 i dag - så du kan stadigvæk nå at gøre et godt køb.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Lokalnyt / 13/05/2023

Ramte kantsten og tavle og faldt senere i søvn

Ved motorvejsrundkørslen ved Arnborg blev politiet tilkaldt kl. 05.59 lørdag morgen.

En bilist havde ramt kantstenen og et vejskilt og efterladt glas og metal fra bilen der havde været på afvejen.

Bilen var væk – men kort tid efter fik politiet en opringning fra en bilist der havde set en tændt bil holdende i rabatten med en sovende person bag rattet.

Det var en 36-årig mand fra Blåhøj der blev taget med på stationen.

Politi / 15/05/2023

Rytterne på Den Gyldne Middelvej i Brande – måske for sidste gang

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Lørdag den 13. maj blev der kørt det årlige GrandPrix cykelløb med start og mål i Herning.

Løbet, der gennem tiden har haft flere navne, har altid haft en fast del af ruten omkring Brande – primært Den Gyldne Middelvej – som med sine smalle spor og grus og sten, kan være en gamechanger for løbet.

Speciel denne del af ruten, hvor rytterne er over halvvejs i løbet, kan skabe ravage i flokken og alene det at rytterne ikke kan køre i flok på Den Gyldne Middelvej, appellerer til at der er ryttere der tager chancen og stikker af.

Sport / 15/05/2023

Mere om MES søen

For at fortsætte med gode ideer til den studieegnede del af vort byråd vil jeg gerne henlede opmærksomheden på et tidligere billede, der viser en del af det omfartsstryg

der fører 20 -25 % af Skjern åens vandstrøm udenom de grønne vandturbiner og ca. 5 – 6 meter ned til ny vandstand. Undervejs er der endda 2 hvilebassiner, og jeg tror de virker, for man ser ofte fiskehejren her.!  Den er der selvfølgelig ikke altid for der skal jo også være fangst til oddere, skarver, sæler og lystfiskere som vist alle hører til nogle af landets fredede arter!?

LÆSERBREV / 16/05/2023

Generalforsamling i MES

Tirsdag den 23. maj afholder MES deres ordinære generalforsamling på Diagonalkroen i Give.

Her vil man berette om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Sidste tilmelding er i morgen torsdag på www.mes.dk/om-os/generalforsamling

Lokalnyt / 17/05/2023

Multibanen på Dalgasskolen i Brande sat i brand

Af Villy Guldbrand Jensen

 

Tirsdag kl. 18.57 blev Falck og politiet kaldt til Dalgasskolen på Elmemalle i Brande.

Skolens multibane stod i flammer, men Falck fik ilden slukket.

En undersøgelse af brandstedet viste, at ilden var påsat ved hjælp af en T-shirt, der var smidt hen over banden og sat ild til og efterfølgende var en deodorant smidt ind i ilden, med det resultat at der skete en eksplosion.

Hele bagvæggen af multibanen er udbrændt og der har også været ild i det tørre græs der omgiver banen.

Lokalnyt / 17/05/2023

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.