Skip to main content
MidtAu2 har skiftet ejer

Ib Møller Pedersen (t.v.) har med virkning fra 1. januar i år solgt autoværkstedet MidtAu2 på Herningvej til Tommy Duelund Sørensen. Aftalen om overdragelsen faldt endeligt på plads i starten af denne måned.

Læs mere om den nye ejers fremtidsplaner og fremtiden for bygningerne på Herningvej i næste uges udgave af Brande Bladet.

Erhverv / 15/05/2020

Vigtige Venstre-aftryk på aftale om klimatilpasning

Af MF Carsten Kissmeyer (V), energi- og forsyningsordfører.

Skybrud og enorme mængder regn kan gøre selv den roligste boligejer nervøs. I de seneste år har vi set, hvordan store regnmængder oftere og oftere medfører oversvømmelse. Det har haft store økonomiske omkostninger for samfundet, ligesom det har skabt store problemer for både by- og landområder. Ifølge en rapport fra FN’s Klimapanel fra efteråret 2019 kan Danmark forvente flere og mere ekstreme oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Det viser, at der er brug for, at der handles nu.

LÆSERBREV / 18/05/2020

Botilbud åbner nu også for besøgende

Da Ikast-Brande Kommune torsdag åbnede for udendørs besøg på kommunens plejecentre og rehabiliteringscenter, var de kommunale botilbud ikke omfattet af beslutningen. Det blev de først fredag med virkning fra idag, mandag d. 18. maj, hvor det således igen er muligt for pårørende at komme på besøg på kommunens botilbud. Besøgene vil være mulige for nærmeste pårørende og vil blive tilrettelagt i tæt dialog med personalet på det enkelte tilbud.

Politik / 18/05/2020

Endelig i skole igen!

Mandag kunne de ældste elever vende tilbage til skolerne i både Uhre, Blåhøj og Brande. Siden midten af marts er de blevet undervist hjemmefra, men nu er de tilbage på skolebænken, i første omgang indtil sommerferien.

”Rigtig dejligt” og ”megafedt” lyder svaret fra henholdsvis Andrea Højhus, 6.a og Victoria Madsbjerg, 6.b på Dalgasskolen på spørgsmålet om, hvordan det har været at være i skole igen efter 2 måneders fravær.

- Hvad har i savnet mest?

Lokalnyt / 18/05/2020

Finansiering af vindmøllepark udløser penge til kræftforskning

Opførelsen af verdens indtil videre største havvindmøllepark. Hornsea 2, udløser penge til forskning i brystkræft.

Havvindmølleparken, der ligger placeret i Nordsøen og opføres af det børsnoterede danske forsyningsselskab Ørsted (det, der tidligere hed DONG, red.) kommer til at omfatte 165 Siemens Gamesa-møller, som til sammen forventes at producere 1,4 gigawatt strøm årligt.

For at finansiere møllerne har Siemens Gamesa indgået en finansieringsaftale på op til 600 mio. euro (ca. 4,5 mia. kr.) med bankerne BNP Paribas, BBVA og Santander.

Erhverv / 19/05/2020

Hidtil største havvindmølle fra Siemens Gamesa

Siemens Gamesa har netop præsenteret vindmøllevirksomhedens hidtil største havvindmølle, den nye SG 14-222 Direct Drive (gearløs).

Med en hidtil uset kapacitet på 14 MW – som kan nå op på 15 MW ved hjælp af selskabets Power Boost-funktion, en rotordiameter på 222 meter og 108 meter lange vinger har Siemens Gamesa taget endnu et teknologisk syvmileskridt.

- Vi er blevet større til det bedre, siger Siemens Gamesas tyske CEO, Markus Tacke, og fortsætter:

Erhverv / 19/05/2020

Brande bare vokser og vokser

Efter i to år i træk at have været den by, der relativt set er vokset mest, var Gludsted i 2019 den by i Ikast-Brande Kommune, der oplevede det største fald i indbyggertallet. Til gengæld overstiger antallet af indbyggere i Brande for første gang nogensinde byens postnummer.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som en gang årligt opgør antallet af indbyggere fordelt på byer.

Lokalnyt / 19/05/2020

Første vinder i BoostBrande kampagnen

Katja Lund Kasandric blev den første heldige vinder i BostBrandes konkurrence i uge 19, hvor Telekæden Brande havde sat en robotstøvsuger på højkant.

Her ses den heldige vinder sammen med Bent Jensen fra Telekæden Brande.

I næste uge kører der igen BoostBrande, hvor der bliver sat en ny gevinst på højkant.

Men det kan de læse mere om i næste uges udgave af Brande Bladet.

Lokalnyt / 20/05/2020

Så skal der bygges boliger på Uhre Byvej

Tegningerne har ligget klar i flere år, men nu skal det være: 25. maj tager Mikal Zacho Rasmussen fat på at støbe fundamentet til tre nye boliger på den tomme grund på Uhre Byvej 43 mellem kirken og friskolen.

Landzonetilladelsen til at opføre de tre boliger forelå 1. april. Nu er byggetilladelsen også i hus, og dermed er den sidste forhindring ryddet af vejen.

Erhverv / 22/05/2020

Sparekassens kvartalsregnskab påvirket af coronakrisen

Den Jyske Sparekasse er kommet ganske godt fra start i 2020. De første tre måneder har fortsat været præget af det høje aktivitetsniveau, som også kendetegnede 2019, og sparekassens basisindtjening på 42,3 mio. kr. ligger over budgettet for kvartalet.

Erhverv / 21/05/2020

Mere musik på Engparken

På dronningens fødselsdag d. 16. april havde Engparken besøg af Citrondrengen fra Give, der gav en udendørs koncert på plænen ned mod Sædbækken, og onsdag kunne plejecenterets beboere igen glæde sig over en musikalsk oplevelse under åben himmel.

Det var 3F-musikanterne fra Blåhøj, der stod for open air-koncerten, og 3F er i denne sammenhæng ikke en fagforening. Derimod står de tre f'er for festlig, folkelig og fornøjelig, og Blåhøj-musikanterne, som normalt gæster Engparken fire gange årligt, levede i høj grad op til varedeklarationen i den klare forårssol.

Lokalnyt / 20/05/2020

Udendørs pinsegudstjeneste bliver til drive in-gudstjeneste

Siden Brandes 100-års jubilæum som stationsby i 2014 har der hvert år 2. pinsedag været afholdt gudstjeneste i eller – når vejret har været til det – foran RemisenBrande.

Sådan bliver det også i år, selvom 2. pinsedag falder 1. juni – en uge før den forventede lempelse af forsamlingsforbuddet træder i kraft.

Gudstjenesten bliver nemlig afviklet som en drive in-gudstjeneste på pladsen foran Remisen. Det oplyser sognepræst Arne Holst-Larsen.

Lokalnyt / 23/05/2020

Natlig tyvejagt på Nordlundvej

En af politiets hundepatruljer kom ret pludseligt på arbejde natten til søndag. 

Kort efter midnat mødte patruljen en modkørende bil, hvis fører tilsyneladende ikke var indstillet på at blive konfronteret af ordensmagten.

Vedkommende, som åbenbart ikke var stedkendt, svingede derfor ind ad en stikvej på Nordlundvej og forlod derefter i al hast sit køretøj, en mørkeblå Ford Focus indregistreret i Syd- og Sønderjyllands politikreds, ulåst.

Politi / 24/05/2020

Politisk lederskab

Af Kasper Pauli Pedersen, fungerende gruppeformand for Socialdemokratiet i Ikast-Brande byråd

Jeg har af flere omgange rost det samarbejdende folkestyre, der midt i den værste danske krise siden 2. verdenskrig har sat de politiske uoverenstemmelser til side for sammen at sikre, at Danmark klarer sig bedst muligt igennem den svære tid med covid-19.

LÆSERBREV / 25/05/2020

Ung kvinde fik flaske i ansigtet

En 19-årig kvinde fra Snejbjerg ved Herning blev kort efter midnat natten til søndag udsat for det, der i politisprog betegnes som ”kvalificeret vold”, da hun forlod værtshuset Hosekræmmeren i Torvegade for at tage hjem.

Fra en forbipasserende bil blev der kastet en flaske gennem en nedrullet bilrude, og flasken ramte kvinden direkte i panden, hvor den forårsagede en ca. 3 cm lang flænge. Den temmelig chokerede kvinde blev derfor kørt i ambulance til skadestuen i Herning. Hun mener ikke selv at have nogle uvenskaber, der kan begrunde flaskekastet.

Politi / 25/05/2020

Udendørs fitness-område udsat for hærværk

Det er ikke meget mere end 3 måneder siden, borgmester Ib Lauritsen indviede Brande Fitness’ nye udendørs træningsområde ved Brande Hallerne.

Knap en måned senere valgte Brande Fitness at følge sundhedsmyndighedernes opfordring og lukke området. Det blev gjort med rød/hvide afspærringsbånd, men det er bestemt ikke alle, der har respekteret afspærringen.

Flere gange siden er området blevet benyttet som festplads af formentlig unge mennesker, og i den forgangne weekend var den så gal igen.

Politi / 25/05/2020

Byguider skal fortælle turisterne om Brandes fortræffeligheder

Arbejdsgruppen håber på mindst 20 byguider i Brande.

Af Ejgil Jessen Hansen

En af Brandes kvaliteter er de mange ildsjæle. Borgere, som brænder for at sætte initiativer i gang til gavn og glæde for byens udvikling og for brandeborgerne. Samtidig har Brande også mange frivillige, som yder et kæmpearbejde i foreninger m.v.

Lokalnyt / 26/05/2020

Kæmpemøller til Taiwan og USA

I sidste uge præsenterede Siemens Gamesa vindmøllevirksomhedens hidtil største havvindmølle, den nye gearløse SG 14-222 Direct Drive.

Nu er den nye mølletype blevet udvalgt til det kommende Hai Long 2-projekt i Taiwan, som i første omgang skal have en kapacitet på 300 MW.

Projektområdet ligger ca. 50 kilometer ud for kysten, og opstillingen skal efter planen finde sted i 2024.

De første møller skal fungere som brohoved for Siemens Gamesas engagement i Taiwan.

Erhverv / 26/05/2020

Lille besparelse på beredskabet

Den samlede pris for at drive beredskabet i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner udgjorde i 2019 47,9 millioner kroner. Det fremgår af årsregnskabet for 2019 for Brand & Redning MidtVest, som er navnet på beredskabssamarbejdet mellem de tre kommuner.

Regnskabet blev godkendt på det seneste møde i Beredskabskommissionen i starten af maj.

Politi / 27/05/2020

Kvinde faldt gennem tag

Onsdag kl. 14.44 skete der en arbejdsulykke på Enghavevej ved Gludsted. Her var en kvinde og en mand, der begge bor på adressen, i færd med at udskifte taget på ejendommens tilbygning. I den forbindelse var den 34-årige kvinde kravlet op på taget for at løsne nogle tagplader, da hun pludselig gik igennem taget og faldt ca. 5 meter ned, hvor hun landede på et betongulv.

Heldigvis for hende ramte hun i faldet noget, der afbødede faldet en smule, så hun slap relativt heldigt fra ulykken: Hun blev kørt en tur på sygehuset med et brækket ben.

Politi / 28/05/2020

Sveden natmad

Brandfolkene fra Falck i Nr. Snede måtte på natarbejde natten til torsdag. Kort før kl. 02 blev de kaldt ud til en brand på en adresse lidt udenfor Hampen, hvor en gryde efterladt på en tændt kogeplade havde fyldt huset med røg og mados.

Husets kvindelige beboer havde dog selv både fået bugseret gryden i vasken og hældt vand på og havde desuden fået reddet sine hunde ud og var begyndt at lufte ud, så brandfolkenes indsats begrænsede sig til at undersøge, om der var gået ild i noget, hvilket viste sig ikke at være tilfældet.

Politi / 28/05/2020

Sommercamp afløser BIF-Cup

I dagene fra d. 2.-5. juli skulle Brande Stadion for 40. gang have lagt baner til ungdomsfodboldturneringen BIF-Cup, men som så meget andet har den traditionsrige turnering måttet aflyses på grund af corona-krisen.

Nu har arrangørklubben Brande IF lanceret en erstatning for den aflyste cup om end i noget mindre målestok: En sommercamp for klubbens egne ungdomsspillere.

Sommercamp'en er for alle U8- til U12-spillere, både piger og drenge, som udover fire fantastiske fodbolddage bl.a. får deres egen t-shirt, et diplom og en personlig gave fra Brande IF.

Sport / 29/05/2020

Tatovørsalon offer for corona-krisen

Tatovørsalonen Tattoo Ink Family på Storegade 44 blev i den forløbne uge den første forretning i Brande til at bukke under for corona-krisen.

- Som alle ved, har det været en hård tid med corona, og ikke alle har kunne få hjælp, skriver salonens indehaver, Egon Holgaard, på Tattoo Ink Familys Facebook-side.

Han er trist over, at han er nødt til at lukke salonen og skriver videre, at det har været nogle rigtig dejlige 14 måneder med mange dejlige og flinke kunder samt mange gode artister, men at han desværre ikke kan holde skruen i vandet længere.

Erhverv / 29/05/2020

Detailhandlens førstemand fylder 60

Onsdag d. 3. juni fylder radio-/tv-forhandler Hans Ulbrichsen 60 år.

Den 3. juni 1960 kom en dreng til verden på Brande Sygehus. De glade førstegangsforældre var Kurt og Winnie Ulbrichsen, og drengen blev ved sin dåb opkaldt efter sin farfar, Hans Martin Vilhelm Ulbrichsen.

Derfor kan radio-/tv-forhandler og formand for Brande City Detail, Hans Ulbrichsen, fejre sin 60-års fødselsdag onsdag d. 3. juni.

Læs hele portrættet af den lokale detailhandels førstemand i Brande Bladet tirsdag.

Navne / 31/05/2020

Kommunal genåbning - dog ikke i Brande

Udvidelsen af genåbningens fase 2 har betyddet, at også kommunerne har fået lov til at genåbne under visse restriktioner.

I Ikast-Brande Kommune betyder det, at de fleste administrative funktioner genåbner tirsdag den 2. juni. Fremmøde på kommunen kan dog indtil videre alene ske med tidsbestilling og/eller efter aftalt tid med sagsbehandler.

Lokalnyt / 30/05/2020

Corona-nedlukning med vidt forskellige konsekvenser

11. marts annoncerede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde en omfattende nedlukning af det danske samfund som følge af corona-pandemien; en nedlukning der fik store konsekvenser for mange danskere, både privatpersoner og forretningsdrivende.

Brande Bladet tog en rundtur til en halv snes lokale forretningsdrivende for at høre, hvad nedlukningen har betydet for deres forretning, og svarene var vidt forskellige: Nogle har haft fremgang i omsætningen, mens andre er gået tilbage, og en enkelt har sågar været tvunget til at holde lukket i mere end 2 måneder.

Erhverv / 01/06/2020

Helligånden som backstage-medarbejder

Siden 2014 har Brande Kirke hvert år afholdt gudstjeneste 2. pinsedag i eller foran RemisenBrande. Således også i år, men hvor det tidligere har været vejret, der har afgjort, om gudstjenesten blev afviklet under åben himmel eller remisetaget, var man i år totalt uafhængig af vejret – som kvitterede med at vise sig fra sin absolut flotteste side.

Gudstjenesten blev nemlig for første gang – på grund af restriktionerne i forbindelse med corona-situationen – afviklet som drive in-gudstjeneste.

Lokalnyt / 02/06/2020

Flere Siemens-møller til Nordfrankrig

I løbet af en uge har Siemens Gamesa landet to store ordrer på havvindmøller til opstilling ud for den franske kyst. Møllerne skal produceres på en nyetableret fabrik i Le Havre, der bliver Frankrigs hidtil største indenfor vedvarende energi til dato.

Fécamp er navnet på den nye havvindmøllepark, der bliver placeret ud for Normandiets kyst.

Erhverv / 02/06/2020

Brande-kæmper nu nr. 5 i verden

Da Lisa Maria Sørensen fra Brande Taekwondo Klub midt i marts kunne notere sig for sin hidtil bedste placering på juniorernes verdensrangliste, spåede hendes træner, Hans Pedersen, at hun kunne forbedre sin placering yderligere i løbet af året.

Dengang lå Brande-kæmperen placeret som nr. 29 – nu er hun rykket helt op som nr. 5 på trods af, at al stævneaktivitet har været suspenderet lige siden.

Årsagen er dels, at der er en vis forsinkelse i opgørelsen, dels at en del foranliggende kæmpere enten er faldet for aldersgrænsen eller har skiftet vægtklasse.

Sport / 03/06/2020

Udendørs fitness-område er blevet hegnet ind

Det udendørs træningsområde, som blev indviet 23. februar, blev hegnet ind i dagene inden pinse, men årsagen er ikke Kristi Himmelfartsweekendens politianmeldte hærværk, oplyser formand for Brande Fitness, Morten Mathiasen. Derimod har foreningen i en tid, hvor alle indendørs træningsfaciliteter er lukket ned på grund af corona-restriktionerne – indtil videre til og med udgangen af juli – ønsket at udvide antallet af udendørs tilbud til medlemmerne kraftigt, oplyser formanden.

Sport / 03/06/2020

Så er eleverne vendt tilbage på Brande Højskole

500 flag var placeret rundt omkring på Højskolens grund for at markere velkomst og glæde over endelig igen at kunne modtage en flok særdeles glade elever. På billedet ses 4 af de første elever, der dukkede op.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

Lokalnyt / 04/06/2020

Byrådsmøderne flytter tilbage i byrådssalen

Efter to virtuelle byrådsmøder i april og maj vender byrådet i Ikast-Brande Kommune tilbage til den sædvanlige fysiske mødeform, når der næste gang er byrådsmøde 22. juni.

Kommunaldirektør Flemming Storgaard (bill.) bekræfter, at byrådsmødet til den tid vil blive afholdt i byrådssalen på rådhuset i Ikast på traditionel vis.

Han oplyser, at selve byrådssalen er på 117 kvadratmeter, et areal der kan udvides med 40 kvadratmeter ved at inddrage nabolokalet.

Politik / 05/06/2020

Tandsundheden fortsat i top

Tandsundheden blandt børn og unge i Ikast-Brande er på alle områder markant bedre end landsgennemsnittet.

15. marts sidste år lukkede børnetandplejen sin klinik i Brande og flyttede til Nr. Snede. Siden har skolebørnene fra Brande-området måttet tage turen til nabobyen 20 km østpå, når de skulle til tandlæge, men lige så lidt som renoveringen af tandklinikken i Bording ser det ud til at have haft en negativ effekt på tandsundheden – snarere tvært imod.

Lokalnyt / 06/06/2020

Urban Street Zone flytter udendørs

21. april besluttede Ikast-Brande Kommunes Kultur- og fritidsudvalg at bevilge street sport-foreningen Urban Street Zone i Brande et ekstraordinært udviklingstilskud på 300.000 kr.

Pengene skulle gå til at indrette endnu en hal – foreningens tredje – til forskellige former for street sport i samarbejde med Brande IF, men nedlukningen af de to eksisterende skaterhaller som følge af corona-restriktionerne har betydet, af foreningen midlertidigt har skiftet fokus.

Sport / 07/06/2020

Ikast-Brande Spildevand renser vandet for mikroplast

Op i mod 98 % af mikroplastikken i spildevandet bliver opsamlet på Ikast-Brandes renseanlæg. Det betyder desværre, at der stadigvæk er mikroplast i det vand, der løber tilbage i vandmiljøerne. Blandt andet fordi klude og andre plastprodukter, der skylles ud i toilettet, bliver til mikroplast på vej igennem systemet.

Lokalnyt / 04/06/2020

Kronhjorte på motorvejen

En 19-årig mandlig bilist fra Kibæk fik sig en alvorlig forskrækkelse, da han ved middagstid søndag kom kørende på Midtjyske Motorvej ved Brande.

Pludselig og uden varsel løb 3 kronhjorte ud foran den unge mands bil, og han kunne ikke undgå at ramme to af dem. Den ene måtte efterfølgende aflives af en tilkaldt jæger.

Der skete ingen personskade ved sammenstødet, men en del materiel skade på den 19-åriges bil, ligesom påkørslen medførte en del oprydningsarbejde.

Politi / 08/06/2020

Nu kommer Netto (måske)

Rygterne har svirret mange gange, men nu er der for første gang noget konkret at forholde sig til: På sit møde tirsdag skal Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg tage stilling til, om der skal udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg for området mellem Lærkevej og N. J. Fjords Allé, så det bliver muligt at opføre en Netto-butik på 1200 kvadratmeter.

Dermed bliver Netto i givet fald nabo til den eksisterende Fakta-butik, men det vil udover lokalplan og kommuneplantillæg kræve fjernelse af seks ejendomme.

Læs mere om planerne i Brande Bladet onsdag.

Erhverv / 08/06/2020

Udmelding skabte travlhed i hallerne

Fredagens forslag fra regeringen om at genåbne haller og øvrige indendørs idrætsfaciliteter allerede fra mandag morgen skabte pludselig travlhed i Brande Hallerne.

Her havde man disponeret i tiltro til de oprindelige udmeldinger om, at en genåbning ikke skulle forventes før tidligst 1. august, hvilket bl.a. har ført til, at sommerens populære svømmeskoler i uge 27 og 28 er blevet aflyst. Der bliver dog afviklet en enkelt svømmeskole i uge 32.

Sport / 08/06/2020

Direktørskifte hos Ejner Hessel

Samtidig med præsentationen af årsregnskabet for 2019 foretager Ejner Hessel A/S et skifte på posten som administrerende direktør. Ny på posten er 44-årige Benjamin Mahr.

Skiftet, der har været forberedt i et halvt år, forstærker familien Hessels ånd og kultur i virksomheden og ruster samtidig Ejner Hessel A/S til kommende årtier.

Erhverv / 09/06/2020

Forældre får 1,4 millioner retur

I modsætning til nabokommunen Herning har Ikast-Brande Kommune besluttet at returnere forældrebetalingen for den tid, en plads i en daginstitution eller SFO ikke er blevet benyttet som følge af Covid-19-situationen.

Politik / 09/06/2020

Loop genåbner torsdag

Fra torsdag den 11. juni kan medlemmerne igen træne i Loop – næsten som de plejer.

- Vi har taget alle mulige forholdsregler og er mere end klar til at byde vores mange medlemmer velkommen tilbage i deres lokale centre. Det har vi glædet os til i rigtig lang tid, siger Loop-direktør Brian Schneider.

- Man vil opleve, at det meste er, som det plejer at være. Dog vil medlemmerne skulle spritte mere af, end de er vant til, og så opfordrer vi selvfølgelig alle til at passe ekstra godt på sig selv og hinanden, siger Brian Schneider.

Sport / 09/06/2020

Narkopåvirket bilist bevæbnet med kniv standset

Tirsdag kl. 16.24 standsede en politipatrulje en 20-årig mandlig bilist fra Odense, som kom kørende på Skovbakken i Nr. Snede i en Mercedes.

Manden viste sig dels at være påvirket af euforiserende stoffer, dels at være i besiddelse af en ulovlig kniv, hvilket kommer til at koste ham to sigtelser.

Politi / 10/06/2020

Brande Fitness er tilbage

Efter næsten 3 måneders nedlukning genoptog Brande Fitness kl. 05 her til morgen den indendørs træning i foreningens lokaler i Brande Hallerne.

- Vi modtog retningslinjer for genåbningen mandag sidst på dagen, hvorefter vi gik i gang med at gøre klar i centeret. De sidste i forhold til blandt andet skiltning er kommet på plads i løbet af tirsdag, så alle kan bevæge sig sikkert rundt i centeret, oplyser formand Morten Mathiasen.

Sport / 10/06/2020

Slag og spark på gadehjørne

Onsdag kl. 17.50 blev politiet kaldt til hjørnet af Elme Allé og Ejstrupholmvej, hvor to østeuropæiske mænd var kommet op at toppes.

Den ene, en 32-årig mand, havde angiveligt stjålet fra den anden, en 38-årig mand, som sørgede for kontant afregning: Den 32-årige blev tildelt flere slag og spark, mens han lå ned. Det fik vidner til at tilkalde politiet, men ingen af de to mænd havde den store lyst til at tale med ordensmagten.

Politi / 11/06/2020

Komposteringsanlæg gav hovedbrud

I et halvt år har placeringen af en komposteringsplads og tre gyllebeholdere i forbindelse med biogasanlægget på Grarupvej givet Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg hovedbrud, men nu er der truffet en endelig beslutning i sagen.

Seks naboer ønskede ikke komposteringspladsen placeret som vist på kortet, mens ansøger, Axel Månsson, påpegede, at den ønskede placering opfylder alle kriterier for at kunne godkendes.

Teknik- og miljøudvalget forsøgte sig med en tredje placering vest for gyllebeholderne, men det faldt hverken i god jord hos ansøger eller naboerne.

Politik / 11/06/2020

Borhammer stjålet fra håndværkerbil

Fra en Renault Trafic parkeret på Vejlevej er der natten til torsdag blevet stjålet en Hilti borhammer til en værdi af ca. 25.000 kroner.

Tyven eller tyvene har skaffet sig adgang til kassevognen ved at skære et hul i venstre bagdør lige over låsen, en fremgangsmåde politiet har set anvendt flere gange tidligere.

Tyveriet fra håndværkerbilen i Brande er da også kun et af flere tilsvarende tyverier fordelt over det meste af politikredsen.

Politi / 12/06/2020

BTX har skiftet bestyrelsesformand

Modekoncernen BTX med hovedsæde i Brande har skiftet ud på posten som formand for virksomhedens bestyrelse.

Ny på formandsposten er indisk-engelske Arvind Kumar Vij, som sidste sommer overtog kontrollen med den hæderkronede Brande-koncern via den engelske kapitalfond Grow Capitals Global Holdings Pte Ltd.

Han afløser Karina Nørgaard, som helt har forladt bestyrelsen, men fortsat er ansat i firmaet.

Udover Arvind Kumar Vij består BTX Groups bestyrelse nu af virksomhedens adm. direktør Jesper Roe og CFO Tim Lund Larsen.

Erhverv / 14/06/2020

Voldsgaard indviet med manér

”Den største dag siden museets indvielse i 1977”, kaldte formand for Søby Brunkulsmuseum, Jan Svendsen det, da brunkulsmuseet fredag indviede Voldsgaard.

Med en samlet pris på 3 mio. kr. er renoveringen af det, som Herning Kommunes viceborgmester, Anne Mette Bang Rasmussen (V) lidt senere betegnede som ”arnestedet for brunkulseventyret”, museets hidtil største enkeltinvestering.

Investeringen har kun været mulig takket være en lang række donationer fra private, virksomheder, fonde og Herning Kommune samt frivilligt arbejde til en værdi af anslået op imod en mio. kr.

Kultur / 12/06/2020

Mange landejendomme får fortsat ikke tømt skraldespanden

Efter et års indkøringsperiode har en femtedel at alle landejendomme i Ikast-Brande Kommune stadig ikke fået tømt deres dagrenovationsbeholder. En anden femtedel får ikke tømt beholderen regelmæssigt.

Lokalnyt / 13/06/2020

Butikstyv taget med peberspray

En 16-årig dreng fra Brande blev fredag kl. 19.26 snuppet af en butiksdetektiv i Føtex i Ikast, hvor han havde stjålet chokolade til en værdi af 49 kr.

Da politiet blev tilkaldt, viste det sig, at drengen også havde en peberspray i sin taske, hvilket er en overtrædelse af våbenloven, så han står nu til en anselig bøde.

Drengen blev overladt i sin mors varetægt efter at de to havde haft en opbyggelig snak med ordensmagten.

Politi / 15/06/2020

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Menu
    Menu
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.