Gå til hovedindhold

Skolestrukturen er sendt i høring

Mandag aften vedtog byrådet at sende forslaget om en ny skolestruktur i Brande-området i høring, og tirsdag er processen allerede sat i gang. Om det bliver det nuværende eller det kommende byråd, der skal træffe beslutningen, afhænger af, om der kommer indsigelser eller ej.

Som omtalt i Brande Bladet uge 40 er der to forskellige modeller er i spil, når stillingen som skoleleder på Artium skal besættes: Enten at besætte stillingen som skoleleder på Artium permanent, så der igen er tre ledere på skolen, eller at indføre fælles ledelse på tværs af de tre folkeskoler i Brande-området, Dalgasskolen, Blåhøj Skole og Artium.

I forvejen har de to førstnævnte skoler fælles ledelse, og siden 1. august har de desuden haft samme skoleleder som Artium i skikkelse af Susanne Rasmussen, der blev konstitueret i stillingen i forlængelse af afskedigelsen af Præstelundskolens sidste leder, Klaus Toft Høg.

Frem til tirsdag d. 7. december kl. 9 har alle med interesse i/for skoleområdet mulighed for at afgive et høringssvar. Det gælder såvel skolebestyrelser og skolernes personale som foreningslivet i Brande-området og alle andre, der måtte have interesse i at afgive et høringssvar, fremgår det af høringsmaterialet.

Afhængig af, om der indkommer indsigelser eller ej, skal spørgsmålet herefter behandles politisk enten i december eller januar af først Børne- og undervisningsudvalget, derefter Økonomi- og planudvalget og slutteligt byrådet. Det er altså ikke uden betydning, om der kommer indsigelser: Gør der ikke, er det det nuværende byråd, der skal træffe beslutningen om den fremtidige skolestruktur i Brande-området, men kommer der indsigelser – hvilket må betegnes som det klart mest sandsynlige scenarie - udskydes beslutningen til januar, hvor det delvist nyvalgte byråd er tiltrådt.

For at overholde formalia, så en ny skolestruktur kan træde i kraft fra det nye skoleårs start, skal en politisk beslutning være truffet senest 1. marts.

Det understreges i høringsmaterialet, at en ny skolestruktur ikke vil medføre ressourcemæssige besparelser i Brande-området.

Du kan se hele høringsmaterialet ved at klikke her

 

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • camp 36
    camp 36
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Agroland
    Agroland
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.