Gå til hovedindhold

Skiftede malerforretning og fagforening ud med vin

Over Kælderen

Af Villy Guldbrand Jensen

Fredag den 1. maj 2026 kan Berit og Jørgen Larsen fejre deres 5-års dag som vinhandler i Brande.

At de på deres ældre dage skulle få deres egen vinbutik lå ikke i kortene.

Jørgen Larsen er født i en malerforretning og stod som ung i lære hos faderen. Ikke for at blive maler resten af livet men for at komme ind hos brandvæsenet.

Det krævede en håndværkeruddannelse og den fik Jørgen, men penslerne kom han ikke til at slippe før året 2020 hvor han solgte sin malerforretning på Revlingevej i Brande.

Samtidig var han optaget af organisatorisk arbejde og det var hustruen Berit Larsen også. Hun var leder af 5 kontorer under FOA.

Som malermester havde Jørgen Larsen opgaven at vedligeholde ejendommen Storegade 44 der var ejet af Hans Erik Hansen. 

På et tidspunkt spurgte han om Jørgen Larsen ville købe ejendommen den dag han ønskede at afhænde bygningen.

Ejendommen rummede butikken Over Kælderen og en slikbutik og lejligheder.

Det mente Jørgen Larsen nok kunne have interesse, og pludselig mange år efter ringede Hans Erik Hansen og sagde: Jeg har inviteret mine lejere til et møde hvor de skal møde den nye ejer – dig!

Og således blev Berit og Jørgen Larsen ejer af Storegade 44 i 2004.

14 år senere opsagde Peter Rystok, der i mellemtiden havde overtaget Over Kælderen fra Hanne og Tom Larsen, og fortalte at han ville stoppe med at drive Over Kælderen.

- Vi syntes det var synd hvis Brande skulle miste en så ikonisk butik som Over Kælderen, og hjemme ved køkkenbordet tog vi en snak om vi skulle springe ud i livet som vinhandler, fortæller Jørgen Larsen.

Inden da tog vi en tur ud og snakkede med Tom Larsen, den tidligere ejer, for at høre hans vurdering, og da han mente at det var en god ide og han samtidig tilbød at hjælpe til i butikken og med sin store viden om vin, tog vi springet.

I dag – som 84-årig – er han stadig i butikken nogle dage om ugen.

Malerforretningen var blevet solgt samme år og Berit valgte at sige sin stilling hos FOA op, så pludselig var det vin og en fælles arbejdsplads der overtog dagsordenen hos parret.

- Vi har altid interesseret os for vin og så kan vi godt lide kontakten til mennesker og lide at gøre noget for andre, så det faldt os ikke svært at skifte branche til detailhandel, forklarer Jørgen Larsen, der suger viden om vin til sig.

Det sker vi får besøg af rigtige vinnørder i butikken og dem lytter jeg til med stor interesse.

Jeg er jo i bund og grund autodidakt!

Med hjælp fra Tom og Ruth holder de butikken åben 5 dage om ugen – mandag er der lukket.

- Det udnytter vi til at bruge vores nyanskaffelse – en autocamper.

Med den besøger vi børnene og deres familier og kører rundt i Danmark.

Og parret har ikke planer om at gå fra borde foreløbig.

I 2028 har butikken 50 års jubilæum.

Det vil vi gerne være med til at fejre, og så må vi bagefter se om vi kan finde dem der vil køre butikken videre.

For Over Kælderen er et af Brandes mest unikke butikker.

Det oplever vi jævnligt hvor tidligere branditter kommer på besøg og nogle gange har de taget deres børn eller venner med for at vise dem butikken.

Og så får jeg altid at vide at jeg skal hilse Tom, lyder det med et smil fra Jørgen Larsen.

Det lille jubilæum fejres på dagen bag ved butikken – også kaldet ”Lille Alsace”!

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Å-ræs
    Å-ræs
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • camp26
    camp26
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Cut 31
    Cut 31
  • Din Hørespecialist
    Din Hørespecialist

    Kalender

    01 jul.

    Gratis høreprøve på Brande Apotek

    Arrangør: Brande Apotek og Din Hørespecialist
    Sted: Brande Apotek
    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.