Selv i Danmarks ifølge Dansk Industri mest erhvervsvenlige kommune er der grænser for erhvervsvenligheden.

I hvert fald er de politiske anbefalinger for opstilling af landvindmøller i Ikast-Brande Kommune, som et enigt byråd vedtog mandag aften, ikke ligefrem blevet mødt med jubel i vindmøllebranchen.

- Jeg er overrasket over den negative modtagelse, forslaget har fået i branchen, indledte borgmester Ib Lauritsen (V) således behandlingen af punktet.

Anbefalingerne omfatter blandt andet en række såkaldte neutralzoner, hvor projektudviklere som udgangspunkt kan forvente, at byrådet vil se med velvilje på vindmølleprojekter. Zonerne skal sikre en afstand på minimum 12 gange møllernes højde til nærmeste bymæssige bebyggelse, og anbefalingerne indeholder desuden krav om forhøjet erstatning til boligejere indenfor 5-6 gange møllernes højde.

Ib Lauritsen pegede på motorvejsvindmøllerne ved Brande som et eksempel på, at vindmølleprojekter næsten altid møder modstand lokalt, en modstand der bevæger sig ind i det politiske system.

- Jeg synes det er et positivt værktøj, og at vi er proaktive. Det giver en sikkerhed for udviklerne, sagde borgmesteren og påpegede, at der ikke var tale om et juridisk, men et politisk værktøj, og at loven selvfølgelig fortsat er gældende i Ikast-Brande, også på dette område.

Dansk Folkepartis Trine M. Kristensen betegnede sig selv som ”ret godt tilfreds med aftalen, der skal sikre, at ingen borgere kommer i klemme”, og venstremanden Gert Bækgaard hilste de forøgede afstandskrav velkommen med glæde.

Egne erfaringer

Hans partifælle, Helle Mathiassen, er selv blandt de nærmeste naboer til de to vindmøller i Tykskov mellem Brande og Ejstrupholm. Hun har derfor gjort sig sine egne erfaringer med de to ”fremragende, fine vindmøller”, som hun lettere sarkastisk betegnede dem – og de er ikke udpræget positive. Hun havde derfor gerne set et endnu større afstandskrav og større erstatninger.

– Det handler ikke kun om mig selv, men også om mit nabolag, sagde hun og betegnede Ejstrupholm som kommunens vindmøllecentrum på baggrund af, at mange af neutralzonerne er placeret omkring byen.

- Jordbesiddere i området bor der ikke selv. Projektmagere sælger projektet videre, så snart det sidste stempel er sat. Jeg har ondt i maven over det her – men alternativet er værre, sagde Helle Mathiassen videre.

- Vi har en bunden opgave med at skaffe mere vind i elproduktionen, men det forhindrer os ikke i at lave en kodeks i Ikast-Brande Kommune – det tilgodeser alle, sagde socialdemokraten Kirsten Hoffmann.

- Vi ser det her som retningslinjer, et skridt på vejen, supplerede Annette Mosegaard (K) og understregede, at hvert enkelt projekt skal vurderes individuelt.

Fælleslistens Henrik Kraglund påpegede, at teknologien har forandret sig voldsomt og benyttede forskellen i støjniveauet fra vindmøllerne ved Uhre og de noget større møller ved Flø som eksempel.

- Tilbage står spørgsmålet om skyggekast og visuel forurening, konstaterede han videre.

Som borgmesteren var han skuffet over branchens reaktion, men:

- Jeg er glad for, at vi har en holdning til det her, lød det fra byrådets nestor.

Klimatosse

Socialdemokraten Kasper Pauli Pedersen bekendte kulør som klimatosse, men sagde samtidig, at det giver god mening at tage bestik af situationen, ”så vi rent faktisk får rejst nogle møller.”

- Vi betragter det her som en eller anden form for dynamisk aftale, supplerede hans partifælle, 2. viceborgmester Frank Heidemann Sørensen, der også kaldte aftalen for ”et godt kompromis.”

- Vi bor altså i en kommune, hvor vi har en kæmpestor arbejdsplads, sagde han videre med direkte adresse til Siemens Gamesa:

- Dem skal vi også tage alvorligt og lytte til. Vi skal have landvindmøller – derom ingen tvivl, uddybede socialdemokraten og efterlyste ansvarlige og ordentlige projektmagere.

Inden et enigt byråd godkendte anbefalingerne, rundede Ib Lauritsen debatten af med at lægge op til en efterfølgende snak med branchen for at finde ud af, hvad det egentlig er, der er problemet.

At der formentlig er en del at snakke om, sandsynliggøres af en pressemeddelelse fra vindmøllebranchens brancheorganisation, Wind Denmark. Brancheorganisationen kalder Ikast-Brande Kommunes skærpede krav ”uhørte”, ”for vidtgående” og uden for kommunens hjemmel i forhold til planlægning for vindmøller samt gældende lovgivning.

Endvidere mener Wind Denmark ikke, at organisationen har været i dialog med Ikast-Brande Kommune siden et ”hilse på-møde” med den dengang nyvalgte borgmester i februar 2018.

Forventningen er, at det nyvalgte Folketing vil udmønte sidste års energiforlig i form af forbedrede ordninger for naboer, lokalsamfund og kommuner i løbet af efteråret, og det er disse forbedringer, Wind Denmark gerne så, Ikast-Brande Kommune havde afventet.