Gå til hovedindhold

Siemens Gamesa skal levere verdens største flydende vindkraftværk

Siemens Gamesa, der så sent som i sidste uge afskedigede knap 100 ansatte på fabrikken i Brande, har landet en ordre på verdens hidtil største flydende havvindkraftværk, Hywind Tampen. 

Hywind Tampen, der efter planen skal leveres i slutningen af 2022, bliver det første flydende vindkraftværk nogensinde til at levere strøm til offshore olie- og gasplatforme.

Anlægget, som får en samlet kapacitet på 88 MW og vil blive udstyret med 11 SG 8.0-167 DD-turbiner, vil blive placeret 140 km fra den norske kyst i et område med vanddybder på 260-300 meter mellem Snorre og Gullfaks boreplatformene.

Ved at reducere brugen af gasturbiner nedbringer projektet CO2-udledningen med mere end 200.000 tons pr. år. Det kommende vindkraftværk vil være i stand til at dække omkring 35 % af de to boreplatformers årlige strømforbrug.

Andreas Nauen, der er øverste chef for Siemens Gamesas offshore-afdeling, glæder sig over ordren fra det norske energiselskab Equinor (det tidl. Statoil, red.):

- Takket være vores stærke samarbejde og fælles fokus på innovation er vi nu på forkant med udviklingen af denne spændende teknologi og med at indfri det enorme potentiale for flydende offshore vindkraft, siger han.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp44
    camp44
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse

    Kalender

    03 nov.

    Biografaften i Klovborg Kino: Affektionsværdi

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande Kirke
    Sted: Klovborg Kino
    04 nov.

    Livsmodsgruppe i Sognegården

    Arrangør: Rie Mortensne og Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    04 nov.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 nov.

    Foredrag i Kræftens Bekæmpelse med Henrik Engedahl

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    09 nov.

    Skumringstime i Norden

    Arrangør: Foreningen Norden - se annoncen i Brande Bladet november udgave
    Sted: Uhre Friskole

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.