Gå til hovedindhold

Selvfølgelig bliver der en høring

Af Villy Guldbrand Jensen

Kasper Pauli (S), formand for Klima-, Natur-og Bæredygtighedsudvalget, står undrende overfor at der florerer historier om at der ikke kommer en høring.

- Selvfølgelig kommer der en høring - det sagde jeg også, at jeg ville garantere på byrådsmødet, men der skal jo være noget at holde en høring om. Det kommende forløb er hele byrådet orienteret om og derfor undre det mig, at der kommer den her slags historier, lyder det fra Kasper Pauli.

Byrådet har igangsat et omfattende myndighedsarbejde angående løsningsforslag 3 (fjernelse af opstemning/nedlæggelse af MES-sø). Som led i dette arbejde vil der på et tidspunkt blive annonceret en høring i henhold til gældende regler herfor. Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget vil løbende blive informeret om processen i takt med at den skrider frem.

Forventet overordnet procesplan vedrørende vandområdeplanprojektet ved Mes Sø

Det bemærkes indledningsvist, at der er flere lovområder i spil i forbindelse med projektet, og disse har hver deres lovbundne krav med hensyn til inddragelse og/eller orientering af offentligheden. Der skal således ske sagsbehandling efter både Miljøvurderingsloven, Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven og Planloven i forbindelse med projektet, og der vil være en del sagsforberedende arbejde forud for, at der vil ske orientering og/eller inddragelse af offentligheden i den sammenhæng. Det afhænger af flere forhold, hvornår orienteringen og/eller inddragelsen af offentligheden vil ske – der kan i det konkrete tilfælde komme til at gå halve eller hele år, inden det sker. Den forventede overordnede proces vil i hovedtræk være følgende:

 

1. Afklaring af, hvordan hensynene til de beskyttede habitat- og bilag IV-arter skal afvejes og vurdering af muligheden for at meddele tilladelse efter Miljøvurderingsloven til projektet. (Påbegyndes snarest – med en tidshorisont for afgørelse på i størrelsesordenen omkring ét år eller mere (inklusive to offentlige høringer forud for afgørelsen).

2. Afklaring af erstatninger. Kan der indgås frivillige aftaler om erstatninger for dokumenterede tab? Hvis ikke, igangsættes taksationssager. (Påbegyndes snarest – med en tidshorisont for endelig afklaring inden for i størrelsesordenen op til tre-fem år (afhængigt af eventuelle taksations- og retssager).

3. Gennemførelse af eventuelle supplerende undersøgelser (Påbegyndes snarest – i sammenhæng med punkt 1 og 2).

4. Hjemsøgning af midler fra Staten til udarbejdelse af detailprojekt.

5. Udarbejdelse af detailprojekt.

6. Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, tilladelse efter Vandløbslov og Planlov (landzonetilladelse). Der er en offentlig høringsperiode på otte uger, inden der kan træffes afgørelse efter Vandløbsloven – denne høringsperiode ventes tidligst gennemført primo 2024. Derudover er der generelt en klagefrist på fire uger efter, at de pågældende afgørelser eventuelt er meddelt.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Biomar
    Biomar
  • camp34
    camp34
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj
    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.