Gå til hovedindhold

Så SIM´rer det i Brande Hallen igen

SIM

Sim er klar til en ny indendørs sæson, hvor vi byder såvel nye som tidligere medlemmer velkomne til en formiddag med samvær og motion. 

Den nye indendørs sæson starter torsdag den 1.oktober. 

Den bliver ikke helt som den plejer, idet der i år ikke er skydning på programmet. Til gengæld er kontingentet sat ned, kaffen er inkluderet i kontingentet og der er mulighed for at lære et nyt spil at kende, 

Det betyder nok panderynker hos nogen og smil hos andre og forhåbentlig hilser både nye og ”gamle” medlemmer den nye sæson velkommen.

Den nye kaffeordning betyder, at man lettere kan gå til og fra aktiviteterne i hallen, idet man ikke skal ned ad trappen, men blot ud i Glassalen. Man kan derfor lettere nå 2 aktiviteter i hallerne, inden man går i svømmehallen. 

Dagen starter med gymnastik i 40-45 minutter. I hal C er der både stående og liggende øvelser på programmet og i Hal A foregår det på og ved stole. Igen i år er det henholdsvis Mona og Kirsten, som styrer løjerne.

Den første gang starter vi med kaffe med brød og orientering om den kommende sæson, inden opvarmning.

Efter et par sange er der rig mulighed for aktivitet i både Hal C og Hal A. 

Som nævnt præsenteres et nyt spil – nemlig Cornhole – her gælder som i skydning om at kunne ramme. Udover Cornhole er der et væld af aktiviteter at vælge  I flæng kan nævnes floorball, ringo, pickleball og badminton, hvor der er mulighed for at få pulsen op. Af mere rolige aktiviteter kan nævnes bob, boccia, tæppecurling og New Age curling. 

Svømmehallen – med mulighed for svømning i det store bassin, øvelser i varmt vandsbassin, spa og sauna - er åben fra kl. 10.30-11.30.

SIM indendørs er som alle SIM´s aktiviteter et tilbud, hvor alle, der har mulighed for at dyrke idræt i dagtimerne, er velkomne. Det sociale samvær vægtes højt samtidig med at kroppen bliver rørt. 

SIM er Brande Gymnastik og Ungdomsforenings seniorafdeling. 

Tilmelding og betaling foregår via BGU´s hjemmeside. bgu.dk, hvor der er åben for tilmelding allerede nu. Gå ind under SIM – vælg SIM indendørs. 

Vi byder både tidligere og nye medlemmer velkomne og er klar med orientering og hjælp, hvis der er behov for det. Hold dig derfor ikke tilbage. 

(Se annoncen i Brande Bladet tirsdag den 29/10). 

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Brande Hallerne
    Brande Hallerne
  • camp38
    camp38
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Agroland
    Agroland
  • SIM Brande
    SIM Brande
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Brande Dagligstue
    Brande Dagligstue

    Kalender

    25 sep.

    Indvielse af Brandes Dagligstue

    Arrangør: Dok Arends - Det Gamle Sygehus
    Sted: Dr. Arendsvej 1, Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke
    01 okt.

    SIM starter indendørs aktiviteter

    Arrangør: SIM Brande
    Sted: Brande Hallerne
    01 okt.

    Steen Madsen, Pårup Kro fortæller om livet som krovært

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    07 okt.

    Den Gode Politiske Samtale

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.