Så er der asfalt på vej

Medarbejdere fra Ikast-Brande Kommunes entreprenørafdeling tog i sidste uge fat på arbejdet med at renovere belægningen på parkeringspladsen ved Brande Hallerne. Kultur- og fritidsudvalget bevilgede pengene til renoveringen i januar, men arbejdet har afventet afslutningen på renoveringen af fjernvarmeledningen på Herningvej. I den forbindelse har entreprenøren, Østergaard Entreprise, benyttet den nederste del af parkeringspladsen som sorteringsplads for sand og grus, hvilket har sat sine spor.

Entreprenørafdelingens opgave er at klargøre p-pladsen til asfaltering, hvil-et bl.a. indebærer lægning af chaussésten i 3 af de fire ind-/udkørsler samt genetablering af fortovet.

Lars Poulsen fra entreprenørafdelingen forventer, at arbejdet vil være afsluttet i næste uge, hvorefter NCC – der i disse dage er i fuld gang med asfaltarbejde på Uhrevej – går i gang med at asfaltere hele pladsen, hvilket formentlig kan klares i løbet af et par dage.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul