Gå til hovedindhold

Røde Kors: Vær ekstra opmærksom i varmen – også på dem, du er sammen med

Varme

Mind hinanden om at drikke væske nok, søg skygge og hjælp med at køle en person, der er blevet overophedet, ned

Det varme vejr er kommet til Danmark, og de høje temperaturer kan være en udfordring for mange. Særligt ældre, kronisk syge og personer, der tager medicin, kan være ekstra udsatte under en hedebølge. Også ensomhed kan øge sårbarheden, da ensomme borgere ofte har færre relationer og kontakter omkring sig til at opdage tidlige tegn på, at de får det dårligt.

Derfor opfordrer Røde Kors til, at man både passer på sig selv og er ekstra opmærksom på mennesker omkring sig de kommende dage. Det gælder ikke mindst Røde Kors’ godt 44.000 frivillige, som i kraft af deres engagement er i kontakt med nogle af samfundets sårbare borgere. Her kan de frivillige nemlig spille en vigtig rolle.

”Her i varmen opfordrer vi til, at vores frivillige har et ekstra øje på, hvordan den borger, de tilbringer tid med, har det med de høje temperaturer. Man kan minde om at drikke nok med væske, give råd om at holde hjemmet køligt og spørge til, om der er behov for noget særligt i de varme dage. Et besøg, et telefonopkald eller en venlig påmindelse om at drikke vand kan gøre en stor forskel”, siger chef for beredskab i Røde Kors, Louise K. Jühne Paulsen.

Vær særligt opmærksom på, om personen:

· Virker mere træt eller sløv end normalt

· Klager over hovedpine

· Er svimmel eller har kvalme

· Har rød, varm og tør hud

· Virker forvirret

Hvis personen bliver påvirket af varmen:

· Hjælp personen ind i skygge eller kølige omgivelser, hvis I er udendørs

· Husk personen på at fjerne overflødigt tøj, sko og strømper

· Køl personen ned, fx med koldt vand på en klud

· Tilbyd rigeligt med kolde drikke (ikke alkohol)

· Hjælp evt. personen med at søge læge eller skadestue, hvis personen ikke hurtigt får det bedre

· Ring 112 ved bevidsthedspåvirkning

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • camp 33
    camp 33
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.