Gå til hovedindhold

Røde Kors i Brande uddeler julehjælp

Røde Kors

Den søde juletid nærmer sig og de mindste i familien begynder at glæde sig til alle julens forberedelser. Men for mange forældre, er det også starten på bekymringer over, hvordan de skal opfylde børnenes forventninger.

Ansøgningsskema er tilgængelig fra mandag den 3. november. Det kan hentes i Røde Kors butikken og afleveres samme sted senest søndag 23. november. I år er det også muligt at ansøge digitalt på www.rodekors.dk.

Røde Kors uddeler julehjælp til børnefamilier, der på den ene eller anden måde har det svært. Ansøgningsskema kan hentes på skolernes og børnehavernes Aula samt i Røde Kors butikken, Kirkegade 2A. I Røde Kors butikken fås skemaet i papirudgave, som udfyldes og afleveres samme sted.

Med julehjælp får familier en økonomisk håndsrækning i julemåneden, hvor budgettet ofte er presset til det yderste. Helt konkret kan ansøgere, der bevilges julehjælp, få et tilskud til julemaden og julegaver. Hermed ønsker Røde Kors at understøtte børnefamilier, så de får mulighed for at fejre en jul, som andre børnefamilier.

Julehjælpen er et hævekort til Kvickly. Røde Kors landsorganisation har en samarbejdsaftale med COOP og her i Brande er det i Kvickly. Hævekortet har en værdi af 900,00 kr. Kortet kan anvendes over flere omgange. Et eventuelt restbeløb kan ikke udbetales i kontanter. Foruden hævekortet til Kvickly får hjemmeboende børn under 18 år et gavekort, så forældre kan give deres børn en julegave. Gavekort til børn fås gennem donationer fra lokale organisationer og virksomheder samt Røde Kors butikken, som alle tager et socialt ansvar.

Ønsker man at bidrage, er det muligt ved henvendelse til aktivitetsledere Liss Stoltenborg Lagoni og Bodil Lanman Jensen.

Ansøgningsskemaet afleveres i Røde Kors butikken. Sidste frist for aflevering er søndag den 23. nov. 

Julehjælpen uddeles fredag den 12. dec. i Røde Kors´ lokaler på Borupvej, hvor der julehygges med æbleskiver og julegodter.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp 33
    camp 33
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Biomar
    Biomar
  • AJ Ruden
    AJ Ruden

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.