Gå til hovedindhold

Rock i brunkullene

Green-Hill

Der kommer masser af kul på, når musikforeningen branderocker.dk lader fem helt eller delvist lokale bands sætte strøm til instrumenter og forstærkere ved nyskabelsen ”Søby Klondyke-festival” lørdag d. 5. september. Mini-festivalen skal afholdes på scenen ved Søby Brunkulsmuseum.

2020 har indtil videre været et temmelig specielt år for de fleste, og ikke mindre for den lokale musikforening branderocker.dk. I januar og februar nåede musikforeningen at afvikle koncerterne med de to cover-bands The Boss og Creedence Tribute samt foredraget med Mikkel Beha Eriksen indimellem, men statsministerens nedlukning af Danmark 11. marts betød også ”fuldt stop” for branderockers resterende forårsprogram.

Nu er der imidlertid tændt et lys for enden af tunnelen for de mange musikhungrende branditter og andet godtfolk (og så må man jo bare med Johnny Madsens ord håbe på, at det ikke er et modkørende tog!): Lørdag d. 5. september har branderocker landet en aftale med fem helt eller delvist lokalt forankrede bands, som fra kl. 15-22 sørger for, at der kommer kul på både på og foran scenen ved Søby Brunkulsmuseum.

De fem bands er Heave, som udspringer af Ikast-Brande Musikskole, Tom Donovan, som har spillet i Brande talrige gange, Lydmur med branderockers webmaster m.m., Daniel Wodarka i front, Green-Hill og Argon Fire, der tidligere var kendt som Born2Rock og før det Checkmates.

Læs mere om Søby Klondyke-festivalen i Brande Bladet onsdag.

Kultur

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • camp44
    camp44

    Kalender

    02 nov.

    Andespil i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Bestt. Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    03 nov.

    Biografaften i Klovborg Kino: Affektionsværdi

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande Kirke
    Sted: Klovborg Kino
    04 nov.

    Livsmodsgruppe i Sognegården

    Arrangør: Rie Mortensne og Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    04 nov.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 nov.

    Foredrag i Kræftens Bekæmpelse med Henrik Engedahl

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.