Gå til hovedindhold

Reformen skal foregå i en ordentlig tone – fra alle

Lene Buhl

Allerede før folketingsvalget var der en livlig debat om jobcentrene, og med den nye regering er debatten ikke blevet mindre.

Af Lene Buhl, formand for HK Kommunal MidtVest

Allerede ved regeringens første pressemøde blev der sagt, at ”jobcentrene skal lukke”. Og for ganske nylig har Christoffer Melson, der er Venstres beskæftigelsesordfører, meldt ud, at han ønsker at ændre beskæftigelsessystemet fra bunden. Men han appellerer samtidig til, at man i kommunerne skal have is i maven.

Som formand for HK Kommunal MidtVest synes jeg, det er prisværdigt, at man gerne vil tage en grundig inddragende proces, når det er så væsentlige emner som vilkårene for ledige og sygemeldte, man skal ind at ændre.

Men det er ikke uden problemer, at det længe inden, den grundige proces er blevet sat i gang, er meldt ud, at jobcentrene skal lukke.

En række af de borgere og virksomheder, der er i kontakt med jobcentrene, kan nemlig blive i tvivl om, hvordan de er stillet.

Virksomheder kan blive bekymrede for, om de fortsat kan få den service fra deres lokale jobcenter, som de plejer at få.

Nogle borgere bliver måske urolige og tænker, at deres livline ind i velfærdssamfundet bliver kappet over, fordi de ikke har kontakt til andre end deres beskæftigelsesmedarbejder. Andre borgere får måske den opfattelse – ved at have hørt statsministerens udmelding – at jobcentret er et sted, man bare kan skælde ud på uden konsekvens, for det lukker jo alligevel lige om lidt.

Den politiske proces er meldt ud til at skulle gå helt frem til 2030. Men, at der er tale om en længere proces, er ikke blevet meldt så tydeligt ud som ”luk jobcentrene”. Så det har denne gruppe af borgere ikke hørt. Og det er et problem.

Jobcentrene har stadig de samme opgaver som før regeringens tiltræden, og de ansatte skal stadig følge den samme lov. Den er der ikke lavet om på.

Derfor er det vigtigt, at alle – både lokalpolitikere og landspolitikere – støtter op om medarbejderne i jobcentrene. Både medarbejderne og de lokale ledelser skal have lov at udføre det arbejde, de er ansat til, uden at skulle udsættes for chikane eller overfusning.

Og så er der behov for meget tydelige udmeldinger om, at ”luk jobcentrene” jo ikke betyder en fremtid uden en beskæftigelsesindsats. De ledige og syge, som har behov for hjælp til at komme tilbage i arbejde, skal selvfølgelig stadig have det, og det er der masser af dygtige HK’ere og andre faggrupper i jobcentrene, der står klar til at hjælpe dem med.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Agroland
    Agroland
  • MES
    MES
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • camp 19
    camp 19

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.