Af Rune Lyager, byrådsmedlem for Fælleslisten

Jeg er lige hjemvendt fra KL topmøde i Ålborg. Ligesom ca. 1350 andre politikere og kommunale medarbejdere, var jeg på KL’s Børn og Unge-topmøde sammen med Ikast-Brandes børne-, kultur- og fritidsudvalg.

Hold nu op hvor var det givende for mig.

Det står skidt til på børne- og ungeområdet. Der var flere indlæg og mange grafer med bekymrende tal, som gjorde mig ked af det. På den anden side var det også opløftende, fordi der var en helt ny vilje at spore fra både ministeren og KL.

Vi skal til at se helt anderledes på både vores dagtilbud, folkeskolen og fritidsområdet. Nu er det op til byrådet og forvaltning at følge de nye, stærke ambitioner. Flere indlæg kom fra toppolitikere, professorer og lektorer, som alle talte om de udfordringer, der var på området. Alle pegede på flere mulige løsninger.

De unges mistrivsel i folkeskolen fyldte i Ålborg. Fra 2012, hvor inklusionsloven trådte i kraft og til i dag, er andelen af børn i folkeskolen, der får psykiatriske diagnoser, steget med 42 procent.

Børn skal ikke længere presses ind i folkeskolen, de skal kunne rummes i deres nærmiljø og have en god skolegang. Derfor skal vi sætte skolerne fri, så de enkelte skoler får mulighed for at lave den bedste skole for de elever. de har i deres skoledistrikt. Vi skal lykkes med, at flere børn trives i skolen. Vi skal derfor skabe fleksible rammer. En skole, hvor barnet ikke skal passe ind, men i stedet en skole som danner individuelle rammer om det enkelte barn. Skoledagen skal have en længde, som muliggør, at eleverne også kan have et fritidsliv og om muligt et fritidsjob. En sund fritidsinteresse er lige så vigtigt som skole og læring.

Folkeskolen skal først og fremmest danne de unge mennesker, hjælpe dem med at styrke deres selvværd. Styrket selvværd vil skabe både livskvalitet og lyst til læring. Skolerne skal sikre, at de igennem leg og nysgerrighed tilbyder eleverne læring. Lærerne skal igen have mulighed for at mærke deres elever og være en betydningsfuld voksen, hvor relationer er i centrum. Lærerne skal igennem deres fascination for deres fag facilitere en undervisning, eleverne vil være nysgerrig på at deltage i.

I folkeskolens formålsparagraf står der ikke kun, at eleverne skal opnå kundskaber og færdigheder. Der står også, at eleverne skal opnå ligeværd, virkelyst, demokrati og udfolde sig igennem fantasi. Vores formålsparagraf kalder på langt mere end det, vi kan måle. Lad os hæve fanen, så læring bliver det ene ben, mens det andet ben, som er lige så vigtigt, handler om selvværd, dannelse og ikke mindst relationer mellem elever og lærere.

Jeg har skrevet mine noter ned – som jeg vil dele med jer

• 18 procent af alle Danmarks elevere kan ikke lide at gå i skole

• Mistrivsel er et syndrom på manglende fællesskaber (tænk Matias Gidsel og Mikkel Hansen har også brug for deres hold for at kunne præstere på håndboldbanen)

• Stop med at se eleverne som en udgift – Se dem som vores største resurse.

• Tag de unge med i hvordan en god skoledag skal være. Giv dem tillid.

• Inddragelse er grundsten i vores demokrati.

• I byrådssalen skal vi stoppe med kun at læne os op ad evidensbaseret viden eller sammenligne nationale test. (I stedet skal vores måleinstrument og god trivsel ses ud fra, hvordan skolens fraværsliste er)

• Alt for mange børn og unge går i skolen uden at få noget givende med hjem.

• Gør vores skoler børneparate. Vores børn og unge skal udvikle sig, målet er ikke kun det faglige resultat, men deres lyst til at danne relationer og dømme fremtiden.

• Måske skulle vi satse på kreative skoler med fx musik- og billedskole

• PPR skal ud og være fysisk tilstede på skolerne, det er den korteste vej til hjælp for både børn, forældre og lærere.

• Forældre skal hjælpe til med løsningerne – vi skal tage forældrene alvorligt.

Det var nogle af mine noter.

KL opfordrede kommunerne til at være visionære. Hvis vi ikke prøver noget nyt, bliver fremtiden ekstremt dyr. Hovedet på sømmet, vi har holdt mange workshops og mange møder om det inkluderende fællesskab, men vi tramper stadig rundt i den samme mos, nu skal der handles.

Vi skal investere os ud af problemet. Så længe folkeskolen er presset, vil vi kun kunne tilbyde et ekskluderende fællesskab for følsomme børn og børn med særlige behov. Det skal laves om.

Topmødet var så givende for mig. Det ramte mig lige i hjertet og er benzin på min flamme og har givet mig fornyet energi til at kæmpe i den politiske arena.

Fælleslisten kunne ikke bakke op dette års budgetbesparelse på børne-/ungeområdet på 15 mio. Vi kunne se, at det ville få alvorlige konsekvenser. Paradoksalt – var det netop det topmødet talte om – hvis vi ikke investerer i folkeskolerne, taber vi alt for mange unge. 

Vi vil gerne opfordre byrådet til, at vi sammen går vejen – en ny vej, hvor vi skaber bedre vilkår og muligheder for folkeskolen. Vi har alt at vinde!

Jeg siger det lige igen: vi skal investere i børn unge og fremtiden - Min flamme brænder for en forandring.