Gå til hovedindhold

Rapport afliver myte om lavfrekvent vindmøllestøj

Store vindmøller på over 2 MW udsender ikke mere lavfrekvent støj end tidligere generationer af mindre vindmøller. Det er resultatet af et grundigt studie af støj fravindmøller, som netop er publiceret af den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij (det tidl. Carl Bro).
Bag den netop offentliggjorte rapport står seniorkonsulent Bo Søndergaard fra Grontmij, der i 25 år har beskæftiget sig med vindmøllestøj. Rapportens indhold, der første gang blev fremført ved en international støjkonference i USA i august 2013, viser endvidere, at mængden af lavfrekvent støj fra vindmøller er under det niveau, som grænseværdierne tillader. Dette er tilfældet både før og efter 2012, hvor en særlig grænseværdi for lavfrekvent vindmøllestøj hos naboer blev indført i støjbekendtgørelsen.
Lavfrekvent støj er derfor kun sjældent et afgørende parameter for overholdelse af grænseværdierne.
Hos Danmarks Vindmølleforening, som sammen med Vindmølleindustrien har finansieret udarbejdelsen af rapporten, vækker konklusionerne i rapporten glæde, da det gør op med usikkerheden om støjen fra store vindmøller.
- Jeg glæder mig over, at naboer til store vindmøller ikke skal frygte for, at møllerne giver relativt mere lavfrekvent støj. Den nye analyse er et alvorligt tilbageslag for den skræmmekampagne mod vindmøller, som de seneste år især har fokuseret på den lavfrekvente støj, siger direktør i Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre, og fortsætter:
- Støjlovgivningen blev strammet den 1. januar 2012 for at imødekomme en bekymring omkring niveauet af lavfrekvent støj fra vindmøller. Derfor er vindmøller i dag underlagt strengere krav end andre støjkilder. Den nye analyse viser, at der ikke er et generelt problem med lavfrekvent støj fra de nye store møller, sådan som møllemodstanderne ellers påstår.
Naboer er ekstra beskyttede
Rapporten bygger på en analyse af støjdata fra 213 store og små vindmøller i Danmark og viser, at andelen af lavfrekvent støj ikke er større fra de store vindmøller end fra de små.
Netop antagelsen om, at store vindmøller støjede mere end små, ældre, vindmøller lå til grund for den nye lovgivning for lavfrekvent støj, som Danmark står alene med på verdensplan.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Birkebæk
    Birkebæk
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Camping
    Camping
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Malerfirmaet Peter O.
    Malerfirmaet Peter O.
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Vestjylland Forsikring
    Vestjylland Forsikring
  • Fælleslisten
    Fælleslisten
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • Brande City
    Brande City
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande IF
    Brande IF
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    23 mar.

    Krocket i SIM - åbent hus

    Arrangør: SIM
    Sted: Brande Stadion, Ågade 16 i Brande
    23 mar.

    Generalforsamling i BGU

    Arrangør: Brande Gymnastik- og Ungdomsforening
    Sted: Brande Hallerne - kælderen
    25 mar.

    Nordisk gæstebud og generalforsamling i Foreningen Norden

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Sognegården i Brande
    26 mar.

    Ordinær generalforsamling i Brande IF

    Arrangør: Brande IF
    Sted: Brande Stadion, Ågade 16 i Brande
    26 mar.

    Foredrag og generalforsamling i Kræftens Bekæmpelse

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.