Porten til Ejstrupholm får ny udsmykning

Omtrent sådan kommer "porten til Ejstrupholm" til at tage sig ud i fremtiden. Renoveringen sker i samarbejde mellem de lokale kunstnere Hankon Jensen, Axel Jensen og Nina Lund og Ejstrupholm Erhvervsforening.

Ejstrupholm Erhvervsforening står i spidsen for en ny kunstnerisk udsmykning af viadukten med kobber, stål og spotlys.

Gennem rigtig mange år bar viadukten jernbanen, der forbandt Ejstrupholm med omverdenen. Siden blev jernbanen nedlagt og skinnerne taget op; i stedet blev der anlagt en natursti. Viadukten lever stadig og har i en årrække fungeret som byport med udsmykning. Nu har Ejstrupholm Erhvervsforening sat sig i spidsen for en renovering af viadukten samt en fornyelse af den kunstneriske udsmykning. Det sker i et samarbejde med de lokale kunstnere Hankon Jensen, Axel Jensen og Nina Lund, som på flere måder allerede har sat deres kunstneriske præg på Ejstrupholm.

- Vi har haft disse kunstnere med på råd ud fra et ønske om at skabe en tydelige markering af, at viadukten er porten ind til en aktiv by, siger Thomas Fedder, næstformand i erhvervsforeningen og med i arbejdsgruppen omkring byporten.

Meget mere Ejstrupholm-stof i 6 siders Ejstrupholm-tema i Focus Ikast-Brande onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul