Gå til hovedindhold

Politisk bekymring over udrejsecenter

Carsten Kissmeyer

På vegne af byrådet i Ikast-Brande Kommune har borgmester Carsten Kissmeyer (V) d.d. fremsendt en skrivelse til sine partifæller på Christiansborg, justitsminister Søren Pind og integrationsminister Inger Støjberg om bekymringen omkring det kommende udrejsecenter Kærshovedgård. Brevet gengives her i sin fulde længde:

Vi har netop haft møde med statens repræsentanter fra Udlændingestyrelsen, Rigspolitiet, Midt- og Vestjyllands Politi samt kriminalforsorgen vedrørende det kommende udrejsecenter på Kærshovedgård. Ud over kommunen deltog repræsentanter fra borgerforeningerne i Bording og Isenvad. Der blev rejst en række udfordringer, særligt vil jeg nævne: - at en meldepligt 3 gange om ugen på ingen måde giver lokalsamfundet tryghed. Det er vores opfattelse, at meldepligten bør være hver dag og med en husorden med ubetinget opholdspligt på centeret om natten. - særligt Rigspolitiet og Kriminalforsorgen havde indenfor den eksisterende lovgivning svært ved at imødekomme borgernes udtrykte nervøsiteter - lovgivningen har øjensynligt et ensidigt fokus på beboernes rettigheder som ikke frihedsberøvede. Faktisk udtrykte man den tolkning, at de afviste asylansøgere har bevægelsesfrihed som alle andre borgere, når de er udenfor centeret. Kriminalforsorgen gav udtryk for, at de ikke kunne bidrage til at sikre/påvirke de afviste asylansøgeres adfærd udenfor centeret.

Jeg finder denne tolkning/tilgang stærkt bekymrende. - Et andet eksempel på manglende forholden sig til, at være med til at skabe acceptable forhold for lokalsamfundet var eksempelvis i forhold til noget så simpelt som vores lokale (skole)busordning, hvor man gav udtryk for, at man ikke kan forhindre de afviste asylansøgere i at benytte (skole)bussen. Jeg går ud fra som en selvfølge, at centerets beboere ikke kan gøre brug af kommunens faciliteter uden helt konkrete aftaler herom, aftalerne skal i det mindste omfatte finansiering, logistik og trygheds-skabende foranstaltninger for kommunens borgere. Afslutningsvis gør jeg opmærksom, på at kulturen i Ikast-Brande Kommune er løsningsorienteret og ikke ensidigt tager afsæt i en meget simpel og let juridisk tilgang. Løsningstilgang og lovlighed kan jo gå hånd i hånd.

Min tilgang til udrejsecenteret er, at ulempen for kommunens borgere skal begrænses mest muligt og det forventer jeg også er de statslige myndigheders tilgang. Sagt kort: "hensynet til kommunens egne borgere kommer i alle sammenhænge før hensynet til centerets beboere".

Dette brev og dets budskaber er forelagt byrådet, der enstemmigt tilslutter sig budskaberne.

Lad mig høre snarest.

Med venlig hilsen
Carsten Kissmeyer
Borgmester

Politik

Kommentarer

Indsendt af Frederik Henriksen (ikke efterprøvet) den søn, 17 apr 2016 - 22:10

1. Af de ovenstående beskrevne nervøsiteter, hvilken af ovenstående er kilde til den største nervøsitet?

2. Hvilken ret har Ikast-Brandes lokalsamfund til at sikre/påvirke asylansøgeres adfærdsfrihed uden for udrejsecenteret? Når jeg forlader min dør og begiver mig ud i offentligheden, så kan jeg færdes fri som fuglen, fordi jeg ikke er til fare for mine omgivelser, fordi jeg opfører mig pænt og ikke begår eller har begået kriminalitet. Lokalsamfundet har og bør ikke have retten til at påvirke graden af min bevægelsesfrihed givet min ikke-kriminelle status. At sætte lokalsamfundets egne holdninger til retten over dansk og international lov må være første skridt i en reel undergravelse af retsstaten. De asylansøgere på Kærshovedgård, der ikke er kriminelle har bevægelsesfrihed givet deres status som asylansøgere, uanset hvilken fase deres ansøgning befinder sig i.

3. Det er godt at høre, at Ikast-Brande har et løsningsorienteret blik og forståelse af, at løsningstilgang og lovlighed kan gå hånd i hånd.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Å-ræs
    Å-ræs
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Din Hørespecialist
    Din Hørespecialist
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • camp26
    camp26
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • BGU
    BGU

    Kalender

    01 jul.

    Gratis høreprøve på Brande Apotek

    Arrangør: Brande Apotek og Din Hørespecialist
    Sted: Brande Apotek
    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.