Tove Videbæk(C) stiller op til EU-valget

Den 25. maj er der valg til Europa-Parlamentet og Tove Videbæk fra Brande stiller op for at blive Ikast-Brandes talerør i Europa-Parlamentet.
Tove Videbæk er en erfaren politiker. Hun er medlem af byrådet i Ikast-Brande på 5. år for Det Konservative Folkeparti, og har tidligere været i Folketinget i 7 år og i Regionsrådet i 4 år. Tove Videbæk har også erfaring fra erhvervslivet, hvor hun blandt andet har været direktør for en virksomhed i København. Endelig har hun fungeret som lobbyist for en større europæisk organisation i Bruxelles.
-Ikast-Brande har mange virksomheder med internationale relationer. De møder ofte udfordringer i EU, f.eks. med et for stort bureaukrati. En plads i Europa-Parlamentet giver mulighed for at gøre noget aktivt ved det og sikre, at Midt- og Vestjyllands synspunkter bliver hørt helt i Bruxelles, siger Tove Videbæk.Selvom Tove Videbæk brænder for det politiske arbejde i byrådet, tager hun gerne denne udfordring, til gavn for vores område.Tove Videbæk vil blive medlem af den største partigruppe i EU-Parlamentet bestående af konservative og kristendemokrater, hvilket sikrer stor indflydelse.
Hvis Ikast-Brandes borgere slutter op om og stemmer på den eneste kandidat, der kommer fra vores kommune, så er Tove Videbæk allerede godt på vej til at kæmpe for Ikast-Brande og Danmark i EU-Parlamentet. (Læs mere i Brande Bladet onsdag)
Tilføj kommentar