Voldsom ulykke ved Ejstrupholm
Indsendt af bbadmin den tor, 11/07/2013 - 09:57

Onsdag aften kl. 23.30 skete der en meget voldsom trafikulykke på Givevej syd for Ejstrupholm.
En 20-årig kvinde kom kørende ad Storgårdvej mod vest og overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da hun ville krydse Givevej.
Hendes bil blev derfor ramt direkte ind i siden af en anden bil ført af en 54-årig mand fra Rødkærsbro, hvorved siden i kvindens bil blev trykket ca. 1 meter ind i kabinen.
Begge biler havnede i krydsets nordvestlige hjørne, hvor kvindes sad fastklemt og måtte frigøres, mens mandens bil brød i brand. Det lykkedes dog både ham og hans 49-årige passager fra Viborg at komme ud af det brændende køretøj ved egen hjælp, men samtlige involverede blev efterfølgende kørt på hospitalet med diverse knoglebrud og mulige indre skader.
Tilføj kommentar