Villa-indbrud i Brande og Nr. Snede

I weekenden var der indbrud på Gl. Thyregodvej og Rosendalsvej.
Mellem fredag den 29. november og søndag den 1. december har der været indbrud i tre boliger i Brande og Nørre Snede.Lørdag mellem klokken 14.00 og 20.00 gik det ud over en villa på Gl. Thyregodvej i Brande. Her har ukendte gerningsmænd opbrudt en terrassedør til huset, men det er endnu uvist, om der er stjålet noget fra adressen.
Stjal fladskærm og vinDet er der til gengæld fra en anden villa på Gl. Thyregodvej i Brande, der lørdag i tidsrummet fra klokken 15.00 til 23.15 har haft besøg af ubudne gæster, der har skaffet sig vej til huset ved at bryde terrasse op.Fra villaen er der fjernet et 42 tommer LG-fladskærms-tv, tre flasker vin samt en Altibox-digitalboks.
Knuste rudeFra fredag ved midtnatstid og frem til søndag klokken 11.40 var der ligeledes indbrud i Nørre Snede. En ukendt gerningsmand har knust en rude i en villa på Rosendalsvej. Tyven har forsøgt at åbne vinduet, men har tilsyneladende opgivet at komme ind i huset.
Hund tændte kogeplade - og papkasseDet blev kun til røgskader, da der lørdag gik ild i papkasse på Ørnevej i Nr. Snede.
Lørdag ved 13-tiden rykkede det lokale brandvæsen ud til en villa på Ørnevej i Nr. Snede.Her var der gået ild i en papkasse, der stod på en kogeplade i husets køkken.Det viste sig, at det var boligejerens hund, som havde startet branden.Hunden var tilsyneladende hoppet op til papkassen - og havde derved tændt for kogepladen.Brandfolkene fik dog hurtigt styr på ilden, som begrænsede sig til papkassen - og efterfølgende røgskader.
Tilføj kommentar