Tricktyv uden gevinst

Onsdag omkring kl. 19.15 havde en mandlig odds-spiller held til at narre en ekspedient hos Eurospar i Brande.
Efter at have spillet 10 væddemål á 50 kr. gjorde han opmærksom på, at kuponen ikke var som ønsket, fik væddemålene annulleret og udfyldte en ny kupon.
Først da manden havde forladt butikken, opdagede ekspedienten, at kuponen var blevet ændret til 20 væddemål af 500 kr. svarende til 10.000 kr. i alt.
Manden beskrives som sorthåret, 25-30 år og 170-180 cm. høj, men han løb dog hurtigt tør for held: Ingen af de 20 væddemål gik hjem.
Politiet har desuden modtaget anmeldelse af en nærmest identisk hændelse i Vardevejens Kiosk i Sdr. Felding en halv time tidligere.
Her var 2 mænd involveret; mens den ene skabte forvirring, lavede den anden samme nummer som i Brande.
Her har politiet et signalement af mændenes bil, en Citroën C3, samt et registreringsnr. at gå efter.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul