Gå til hovedindhold

Owen i awten for tiende gang

Torsdag d. 24. august er der for tiende gang ”owen i awten” i Blåhøj.

Første gang, der blev holdt ”owen i awten” for enden af Buelundvej var i 2012, og siden er arrangementet med en enkelt corona-undtagelse blevet gentaget hvert eneste år i august.

År efter år er der blevet lagt yderligere lag på, så udbuddet har aldrig været større end i år.

Ikke mindst sulten og tørsten kan man få stillet, endda på flere forskellige måder. På den ene side af vejen sørger Camilla Häbel fra Häbels Catering og naboen Leif Truelsen fra LT Biler i fællesskab for helstegt pattegris med tilbehør til en særdeles favorabel pris – af de 75 kr., en portion koster, går de 25 endda til Solstrålen. På den modsatte side af vejen serverer Blåhøj Pølsevogn burgere og hotdogs, og desserten kan man få hos Siobhan fra Hveddegaard Bondegårdis.

Wine N’Fun og Branderiet sørger for et righoldigt udbud af forskellige vine og lokalt produceret gin, og i caféområdet udskænkes der fadøl og sodavand fra Hancock.

Ostebilen fra Mathiasen Ost er ligeledes på plads igen i år, men der er også andet end mad og drikke på programmet.

Traditionen tro er de lokale Royal Rangers-spejdere på pladsen med deres karrusel, og der er desuden sørget for gratis hoppeborg til børnene.

Hos Blåhøj El rafles der om priserne, og man kan også få en snak om et af tidens hotte emner, varmepumper (både luft til luft, luft til vand og jordvarme) med en af elfirmaets egne specialister på området.

Endelig er der reserveret et område af plænen foran butikken til kræmmermarked og bagagerumssalg – interesserede må meget gerne melde deres ankomst på forhånd til Anette fra Blåhøj El.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • camp34
    camp34
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • BGU
    BGU
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.