Gå til hovedindhold

ONLY lancerer målrettet t-shirt-program af genanvendt tekstil

Bestseller

Som endnu et led i at integrere tekstil-til-tekstil genanvendt polyester i sin leverandørkæde har et af BESTSELLERs største brands omdannet et program af basistoppe til genanvendt polyester fra tekstilaffald. De første styles er allerede i butikkerne.

Uden materialer – ingen klæder. Mens materialevalg er afgørende for hvert et stykke tøjs funktionalitet og fornemmelse, udgør det samtidig en væsentlig del af tøjets samlede klimaaftryk. Derfor er det nødvendigt at vælge materialer med blik for både form, funktion og påvirkning – og samtidig udvikle og integrere nye innovative og genanvendte løsninger.

Dette initiativ fra ONLY markerer BESTSELLERs strategiske satsning på at reducere behovet for konventionelle materialer, herunder polyester, og er etableret i samarbejde mellem ONLY, virksomheden RE&UP, der specialiserer sig i at omdanne tekstilaffald til nye fibre, samt den tyrkiske leverandør Deniz, der producerer tøjet.

Flere af BESTSELLERs største brands arbejder aktivt på at integrere genanvendte materialer i deres eksisterende kollektioner, herunder "Never Out Of Stock" (NOOS), som typisk er klassiske, tidløse basisvarer, der rækker udover sæsoner og trends.

Ideelt kommer den genanvendte polyester fra tekstil-til-tekstil genanvendelse. Derfor investerer og samarbejder BESTSELLER med flere innovative teknologivirksomheder inden for området for at sikre, at der arbejdes både på innovation og skalering.

RE&UP har specialiseret sig i denne form for genanvendelse, gennem en kombination af avancerede mekaniske og termo-kemiske teknologier, der kan adskille polyester og bomuld i eksisterende tekstil og genanvende det i ’nye’ fibre.

150.000 jakker

Også JACK & JONES har tidligere i år haft succes med at omdanne en NOOS-jakke til genanvendt polyester lavet af tekstilaffald. Det drejer sig om deres bedst-sælgende style ’Rush’, hvilket svarer til 150.000 stykker tøj.

”Vi har en ambition om at omstille vores brug af materialer. Det betyder blandt andet, at vi eksempelvis går fra konventionel til økologisk bomuld og fra konventionel polyester til genanvendt polyester,” fortæller bæredygtighedschef i BESTSELLER, Dorte Rye Olsen, og fortsætter:

”I en ideel verden kunne alle tekstiler indgå i en cirkulær produktion, når de til sidst var blevet til affald, og her ser vi nogle eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre. Samtidig er vi bevidste om, at der er lang vej igen. Og indtil genanvendelsessystemer og teknologi er på plads i større skala, prioriterer vi samtidig andre former for genanvendte råmaterialer. Det gælder også for genanvendt polyester.”

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • camp44
    camp44
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret

    Kalender

    29 okt.

    Halloween og By Night i Brande

    Arrangør: Brande City - Detail
    Sted: Brandes butikker!
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    31 okt.

    Lys i mørket - halloween i Brande Kirke

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    Allehelgen i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.