Gå til hovedindhold

Nyt rekordregnskab fra Bestseller

Anders Holch Povlsen

Modekoncernen med hovedsæde i Brande tjente i det seneste regnskabsår knap 6,1 mia. kroner før skat efter et år, hvor omsætningen rundede 35 mia. kr.

Efter endnu et år med vækst forventer Bestseller mere udfordrende markedsvilkår i det kommende år. Det pointerer Bestsellers direktør, Anders Holch Povlsen (bill.), i forbindelse med offentliggørelsen af den danske modevirksomheds resultat for dets forskudte regnskabsår 2021-2022:

– Vi leverede i det nu overståede regnskabsår et flot resultat, som alle kolleger fortjener en markant anerkendelse for. Det er et resultat, som overgik de forventninger, vi havde, og som vi er glade for. Vi må nok også indrømme, at vi har haft lidt mere medvind, der har overrasket os, og vi må også anerkende, at denne vind nu er vendt. Der er ingen tvivl om, at det bliver sværere herfra, og vi kan se, at de globale udfordringer også afspejler sig i vores tal. Ikke mindst i de seneste måneder, hvor vi bliver udfordret, siger Anders Holch Povlsen.

Bestsellers omsætning steg i perioden august 2021 til juli 2022 med 33 procent, og sammen med et resultat før skat på seks mia. kr. er regnskabsåret det bedste i virksomhedens historie – og følger dermed flot op på det foregående år, som også var et rekordår. Her udgjorde overskuddet før skat 4,6 mia. kroner.

– Resultatet er i høj grad båret af stærke præstationer i de første tre kvartaler, mens de sidste måneder i regnskabsåret indikerer de forandringer, der sker i den globale økonomi som helhed. Alle kolleger har været dygtige, og vi har truffet mange, gode valg, der har medvirket til de resultater, vi er stolte af. Den kommende periode kommer til at kræve helt anderledes og hårdt arbejde af os, uddyber Anders Holch Povlsen.

Investeringer i mennesker og bæredygtighed

Bestseller har i de seneste år investeret i en række strategiske tiltag – fra logistisk til e-commerce. Samtidig har modekoncernen investeret i og accelereret indsatsen for mere klimavenlige og bæredygtige forretningsprocesser. Trods de sværere, mere udfordrende markedsvilkår vil Bestseller ikke bremse det fokus. Det samme gælder modevirksomhedens insisterende medarbejderfokus: 

 – Selvom de seneste måneder og de næste mange tegner til at blive anderledes vanskelige, vil vi ikke holde op at investere i det, der er vigtigst for os. Nemlig de mennesker, der er hos os og som gør forskellen i vores virksomhed, og så de nødvendige, bæredygtige forbedringer, som vi og alle andre skal bidrage til. Det fokus er helt ufortrødent hos os, pointerer Anders Holch Povlsen.

I forbindelse med offentliggørelse af årsresultatet udbetaler Bestseller igen i år en ekstra månedsløn til kollegerne i virksomheden. Samtidig varsler den danske modevirksomhed flere, markante investeringer indenfor klima- og bæredygtighedsinitiativer.

– Vi er ydmyge og påpasselige, men ligesom vi skal arbejde hårdt for, og navigere, i det udfordrende landskab, der tegner sig, skal vi fastholde fokus på vores langsigtede ambition om at gøre en forskel og tage de nødvendige skridt mod en helt afgørende, grøn omstilling, siger Anders Holch Povlsen. 

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Lions
    Lions
  • Cut 31
    Cut 31
  • Markedstips
    Markedstips
  • Å-ræs
    Å-ræs
  • Street Art
    Street Art
  • Kunstfortælling
    Kunstfortælling
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Hans Bertnsen
    Hans Bertnsen
  • Street Art
    Street Art
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Ny sognepræst
    Ny sognepræst
  • camp26
    camp26
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Din Hørespecialist
    Din Hørespecialist
  • Søby
    Søby
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Sankt Hans i Drantum
    Sankt Hans i Drantum

    Kalender

    23 jun.

    Sankt Hans aften i Drantum

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    26 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande Midtby
    27 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby fra lyskryds til lyskryds
    27 jun.

    Street Art i og ved Sognegården

    Arrangør: Indre Mission og Menighedsrådet
    Sted: Sognegården i Brande
    27 jun.

    Kunstfortælling og koncert i Brande Kirke

    Arrangør: Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.