Gå til hovedindhold

Nyligt fusioneret bank opkøbt

Facadeskiltene på Den Jyske Sparekasses filialer er dårligt nok nået at blive skiftet ud, inden den fortsættende bank, Vestjysk Bank, er på vej mod endnu en fusion.

Onsdag oplyser Arbejdernes Landsbank, at banken har indgået aftale om at købe Nykredits og AP Pensions ejerandele i Vestjysk Bank.

Med købet kommer Arbejdernes Landsbank til at eje ca. 61 % af aktierne og sidder dermed på aktiemajoriteten.

Inden 4 uger efter gennemførelsen af købet er Arbejdernes Landsbank derfor forpligtet til at fremsætte et overtagelsestilbud til de resterende aktionærer, og den endelige ejerandel kan først herefter endeligt fastsættes.

Planen er, at Vestjysk Bank fortsætter som selvstændig bank med eget brand og egne filialer.

- Overtagelsen af aktiemajoriteten er en del af realiseringen af vores 2025-strategi om blandt andet at sprede vores geografiske tilstedeværelse og stå stærkere i erhvervssegmentet baseret på både vækst i egen forretning og på opkøb. Vi har fulgt Vestjysk Bank tæt siden 2017, hvor vi blev aktionær i banken. Og siden har vi løbende øget vores ejerandel i banken – senest i forbindelse med Vestjysk Banks fusion med Den Jyske Sparekasse, som vi støtter fuldt op omkring, lyder det i en pressemeddelelse fra Arbejdernes Landsbank.

Fusionen mellem Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i januar. Hos Vestjysk Bank ser bestyrelsesformand Kim Duus frem til at fortsætte samarbejdet med den nye hovedaktionær:

- Arbejdernes Landsbank har hidtil været stor minoritetsaktionær i Vestjysk Bank og har i den rolle udvist stort engagement i Vestjysk Banks udvikling. Jeg ser derfor frem til at fortsætte samarbejdet med Arbejdernes Landsbank, men nu som majoritetsaktionær.

- I Vestjysk Bank er vi i fuld færd med at eksekvere på fusionen med Den Jyske Sparekasse. Fusionen er en markant styrkelse af banken, fordi den giver os den nødvendige størrelse, samtidig med at vi kan fastholde det, der er vores særlige styrke, nemlig vores lokale forankring. Vi arbejder målrettet på at blive en endnu mere lønsom og effektiv bank, der er en integreret del af de lokalsamfund, hvor vi er til stede. Jeg noterer med tilfredshed, at Arbejdernes Landsbank ønsker, at vi bruger de nødvendige kræfter på at gøre fusionen til en succes. Det er vi i gang med, og det arbejde vil vi fortsætte med, lyder det videre fra Kim Duus, der fortsætter:

- Jeg bemærker, at Arbejdernes Landsbank ønsker, at Vestjysk Bank fortsat skal drives som en selvstændig bank med eget filialnetværk, og at vi bruger vores stærke forankring i Midt- og Vestjylland til at skabe mest mulig værdi for vores kunder. Det er helt i overensstemmelse med det, vi arbejder på.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • MES
    MES
  • camp 19
    camp 19
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Agroland
    Agroland
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Forum Brande
    Forum Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.