Gå til hovedindhold

Ny viden skal hjælpe krigsramte familier og borgere

Ukraine

Krigsramte familier, veteraner og borgere i den ukrainske by Voznesensk får nu gavn af den nyeste specialiserede viden fra Socialafdelingen i Ikast-Brande Kommune.

Det sker gennem et kompetenceløft af ukrainske medarbejdere, der skal undervises i den nyeste socialfaglige praksis og specialviden inden for rehabilitering, traume- og familiebehandling.

- Vi er rigtig glade for, at vi kan udvide vores samarbejde med vores venskabsby Voznesensk til at omfatte Socialafdelingen. Det er et nyt samarbejde, hvor vi ønsker at bidrage med den seneste socialfaglige viden til gavn for den mentale sundhed i udsatte familier og borgere, siger Ib Lauritsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune.

Projektet er finansieret af Udenrigsministeriets Ukrainefond. Ikast-Brande Kommune får alle udgifter i forbindelse med projektet dækket.

Undervisningen og projektet har et todelt spor. Det ene spor omfatter undervisning af ukrainske medarbejdere i specialiseret viden om traume- og familiebehandling, mens det andet spor handler om, hvordan ukrainerne i deres lokale hverdag skal arbejde med krise- og krigsramte familier, veteraner og borgere både på kort og lang sigt. Underviserne er primært specialistuddannede medarbejdere fra socialpsykiatrien og fra familiebehandlingen.

- Vi er stolte over at kunne bidrage på et niveau, hvor vi kan formidle den nyeste viden og hjælpe ukrainerne lokalt. Det nye samarbejde giver os også mulighed for at lære at arbejde med socialfaglige metoder under helt andre vilkår og med en uforudsigelighed, end den vi selv kender, siger Ulla Wernberg-Møller, socialchef i Ikast-Brande Kommune.

Forløbet består af syv undervisningsmoduler af 1 uge pr. gang, fysisk i Ikast-Brande Kommune og suppleres med virtuelle aktiviteter. Det foregår i perioden marts 2026 til december 2027.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp44
    camp44
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse

    Kalender

    03 nov.

    Biografaften i Klovborg Kino: Affektionsværdi

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande Kirke
    Sted: Klovborg Kino
    04 nov.

    Livsmodsgruppe i Sognegården

    Arrangør: Rie Mortensne og Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    04 nov.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 nov.

    Foredrag i Kræftens Bekæmpelse med Henrik Engedahl

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    09 nov.

    Skumringstime i Norden

    Arrangør: Foreningen Norden - se annoncen i Brande Bladet november udgave
    Sted: Uhre Friskole

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.