Ny træner til ”Præriens Piger”

Martin Lellek

Ejstrup/Hærvejens håndboldkvinder, som i sidste sæson kun var en enkelt spillerunde fra oprykning til 1. division, har fået ny cheftræner.

Det bliver 30-årige Martin Lellek (bill.), som skal tage over efter Christoffer Høj Nygaard.

Martin Lellek bor i Lind med sin samlever og parrets datter, som blev født tidligere i år.

Til daglig arbejder han som lærer på en specialskole i Herning.

Martin har været i håndboldverdenen i mange år; først som spiller på højt niveau, sidenhen som træner, hvor han allerede har prøvet meget og derfor har stor erfaring.

Udover mange ungdomshold har han bl.a. trænet Horsens HK’s 1. divisionsdamer, Kolding IF’s og Odders 2. divisionsdamer samt Kyndil på Færøerne, så ikke mindst på den baggrund er Ejstrup/Hærvejen glade for, at det er lykkedes at få en aftale i stand med Martin.

Det seneste år har han holdt pause fra håndbolden. Med nyt hus, nyt job og en datter på vej var tiden der bare ikke til håndbold. Efterhånden som det hele kom på plads, havde han igen overskud og lyst til at træne håndbold, og her kom Ejstrup/Hærvejen ind i billedet.

Her kunne han både få familielivet og håndbolden til at gå op i en højere enhed, hvor der er tid til begge dele.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul