Ny lokalplan på Tranevej

For en måned siden afslog Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg en ansøgning om dispensation til at udstykke Tranevej 12-14 i fem mindre grunde. Nu lægges der i stedet op til en ny lokalplan for området.

Afslaget blev bl.a. givet på baggrund af 64 indsigelser fra kvarterets beboere, som udtrykte modstand mod planen om at udstykke mindre grunde.

Ejeren af de to grunde, BM Invest, ønsker at udstykke 5 grunde med en grundstørrelse fra 475 - 725 kvadratmeter inklusiv adgangsvej.

For at det kan lade sig gøre, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området. Det ønske er Ikast-Brande Kommunes tekniske område indstillet på at efterkomme, men inden det kan ske, skal forslaget behandles politisk, først i teknik- og miljøudvalget og derefter i økonomi- og planudvalget.

Derefter skal lokalplanforslaget sendes i offentlig høring.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul