Gå til hovedindhold

Ny kræftplan V på vej som del af sundhedspakke på 5 mia. kr.

En ny sundhedspakke skal blandt andet genoprette tilliden til kræftområdet med en nu-og-her indsats og en Kræftplan V, der skal videreudvikle og fremtidssikre kræftbehandlingen i Danmark. Regeringen vil desuden prioritere midler til omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsenet er udfordret på flere fronter. Derfor er det en hovedprioritet for regeringen at styrke sundhedsområdet både nu og i fremtiden. Det gælder nu og her ikke mindst på kræftområdet. Overlevelsen efter kræft er forbedret markant, men er de seneste år stagneret. Nye tal viser, at 74 pct. af de registrerede kræftpakkeforløb i 2022 blev gennemført inden for standardforløbstiden. Det er det laveste nogensinde. Og senest har kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital bidraget til at svække borgernes tillid til kræftbehandlingen i Danmark.

Derfor prioriterer regeringen nu midler til en akutindsats på kræftområdet, som blandt bygger ovenpå genopretningsplanen for kræftområdet fra marts 2023, og samtidig prioriterer regeringen midler til udvikling og implementering af en Kræftplan V, der skal videreudvikle og fremtidssikre kræftområdet. Med udspillet øremærkes i alt 600 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til en Kræftplan V.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Patienter og pårørende skal i Danmark kunne have tillid til, at kvaliteten i kræftbehandlingen er i top. Derfor vil vi på den korte bane genoprette kræftområdet, og vi begynder samtidig arbejdet med at styrke og videreudvikle området med en Kræftplan V. For selvom kræftbehandlingen er blevet markant bedre de seneste 15-20 år, må vi ikke gå i stå, og derfor tager vi næste skridt med en ny kræftplan.

Som en del af arbejdet vil regeringen igangsætte et treårigt pilotstudie, der skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft. Samtidig vil regeringen udvide målgruppen for §166 i sundhedsloven. Den har til formål at sikre, at mennesker med fx kræft, som har brug for tandpleje efter tandskader som følge af stråleterapi eller anden kræftbehandling, kan få dækket udgifter til tandlægebehandling. Der afsættes allerede næste år 50 millioner kroner og fra 2025 100 millioner kroner årligt til formålet, så flere patienter kan få tilskud til deres tandbehandling.

Ny sundhedspakke foruden løft af psykiatrien

Regeringen vil løfte kvaliteten på tværs af sundhedsområdet og understøtte omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Derudover skal den geografiske og sociale ulighed i sundhed nedbringes, og sundhedsvæsenet skal gøre brug af nye behandlingsformer og ny teknologi.

Regeringen afsætter 5 milliarder kroner varigt til et generelt kvalitetsløft af sundhedsvæsenet, herunder kræftområdet. De kommer oven i de 3 milliarder kroner, regeringen vil investere i psykiatrien og de midler regeringen afsætter til at sikre, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Med denne massive investering i sundhedsvæsenet styrker vi sundhedsområdet bredt set, samtidig med at vi sætter turbo på styrkelsen af psykiatrien. Patienter skal mødes med den højst mulige kvalitet i behandlingen, uanset om det er i somatikken eller psykiatrien.

 

 

Info

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Ellen Øllgaard
    Ellen Øllgaard
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Camping
    Camping
  • Flyvergraven
    Flyvergraven
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Brande City
    Brande City
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    05 maj.

    Den gode politiske samtale - med Brandes 8 byrådsmedlemmer

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande
    05 maj.

    Kransenedlæggelse på flyvergraven i Skarrild

    Arrangør: Skarrild Menighedsråd, Skarrild Borgerforening, Skarrild/Karstoft Museum og Lokalarkiv, Kulturisten og Hjemmeværnet
    Sted: Kirkegården i Skarrild
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.