Gå til hovedindhold

Nu kan det være nok!

Af Jan Svendsen, cyklist

Jeg er vred. Det lyder jo skidt, og måske skal jeg lige falde lidt ned, men jeg har været oppe i det røde felt.

Det drejer sig om, at jeg hver uge året rundt arrangerer en hyggetur på mountainbike i Brande Motion. Om vinteren cykler vi søndag formiddag, og fire gange kører vi ud i bil og cykler en spændende tur i nye, spændende omgivelser. Når det er et nyt sted, tager jeg ud og planlægger turen på forhånd.

Det gjorde jeg også, da vi for nylig skulle cykle Ikast Ruten. Det var her i Ikast jeg blev vred. Mange steder mangler pile til at vise, hvor ruten fortsætter for eksempel i T-kryds. Jamen, du godeste: Ruten bliver reklameret og vist på nettet! Oplev cykelturisme i Ikast-Brande Kommune!

Med fejl og mangler i afmærkningen er cyklisterne fuldstændig på den. Tænk hvis der var lige så elendig skiltning på bilisternes veje, så ville der udbryde revolution. ”Nu er det jo kun cyklister.”

Både Ikast Ruten og Brande Ruten blev indviet under stor festivitas. ”Nejjj, hvor er vi gode!”

Men hvorfor i alverden svigter vedligeholdelsen af ruterne så?

Vores skattekroner er brugt til at anlægge disse stier – måske med tilskud fra en statslige pulje. Men jeg bliver rasende, når mine skattekroner bliver forvaltet så elendigt, selv om det kun er småpenge.

Kommunens politikere og embedsmænd skulle simpelthen i skammekrogen, når de administrerer vores skattekroner så dårligt.

I stedet for at gæster taler pænt om Ikast Ruten, så vil de da sige: ”Lad være med at køre til Ikast for at cykle den rute, for du farer vild.”

Det er uheldigt, da der virkelig er tale om en flot og spændende rute. 

Jeg kom rundt, for jeg er ret erfaren i at finde rundt og tænke både logisk og praktisk i forhold til, hvor jeg forventer, en rute fortsætter. Og jeg har kørt Ikast Ruten et par gange før. Men hvad med de nye brugere? De bliver ladt i stikken

Når jeg farer op i det røde felt, hænger det også sammen med, at jeg i 2018 cyklede de lokale cykelruter i Brande: 101, 103, 104 og 105. Også her masser af fejl og mangler, så en cyklist umuligt kan finde vej.

Til Ikast-Brande Kommune skrev jeg en mindre rapport med fejl og mangler afmærket med gps-koordinater og fotos. Jeg tilbød endda at køre rundt i bil med en af de ansatte. 

Jeg fik aldrig så meget som et svar! Og siden da er der kommet flere fejl og mangler til.

Som et kuriosum kan jeg tilføje, at der på Brande Ruten (ved Brande Stadion overfor stien langs Lars Nielsen Vej) står et fint skilt fra – Ikast Ruten!

Få nu lige detaljerne på plads, før kommunen lancerer kampagner om ”Bevæg dig for livet” i en mental frikommune, som gerne vil have flere til at cykle.

Det lyder flot, men hvad med hverdagen?

Puha, det gav luft!

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp34
    camp34
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.