Nordea-fonden støtter attraktion i midten af Jylland med 7,5 mio. kr.

I hjertet af Jylland finder du i dag Deep Forest Art Land, en naturoplevelse og et udstillingssted for samtidskunst under åben himmel med 50.000 årligt besøgende. Og med støtte fra Nordea-fonden flyver projektet nu mod nye højder med en 4-årig udviklingsplan.

”Deep Forest Art Land er med til at bryde de gængse forventninger til et udstillingssted ved at bringe samtidskunsten i spil under åben himmel i en vestjysk skov. Det giver ikke bare unikke oplevelser, men åbner også både kunsten og den vilde natur op for nye målgrupper,” udtaler Finn Poulsen, bestyrelsesformand for Deep Forest Art Land, der glæder sig over støtten fra Nordea-fonden:

”Det bringer os et markant skridt tættere på at fremtidssikre og videreudvikle stedet som en førende attraktion og udflugtsmål i Midt- og Vestjylland.”

Og de 7,5 mio. kr. fra Nordea-fonden kommer ikke til at stå alene.

 

Udvikling af naturnær kunstformidling

Udover at være med til at sikre, at Deep Forest Art Land fortsat kan være åbent for alle f.eks.  gennem bedre stier og faciliteter, så bidrager Nordea-fondens støtte til at realisere udstillingsstedets 4-årige udviklingsplan ’I Kunsten og Naturen Sammen.

Udviklingsplanen, som har til mål at skabe flere oplevelser og større rum for samvær og udfoldelse i skoven, indebærer også øget diversitet og mangfoldighed i både natur, landskab og det kunstneriske indhold. Og vi realiserer en arkitektonisk konstruktion, som fondens bidrag vil være med til at fylde med liv.

I løbet af de kommende 4 år vil Deep Forest Art Land nemlig også bruge støtten til at arbejde med nye formater og eksperimenter, som skal udvikle deres eksisterende besøgs- og skoletjeneste, samt skabe flere publikumsinddragende aktiviteter og events. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul