Der er brug for ro om bidragssatserne

Niels Hansen

Af Niels Hansen, formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland

Den seneste tids debat om bidragssatserne i Nykredit og Totalkredit har ændret på udsagnet om, at ”en aftale er en aftale”. Pludselig ved boligejere med realkreditlån ikke længere, hvad de kan regne med, når bidragssatserne ud af den blå luft stiger. Det samme gælder virksomheder med realkreditlån, og i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland holder vi øje med, om det lokale erhvervsliv bliver ramt. For hvis de øger virksomhedernes omkostninger uden at risikovurderingen ændrer sig, så har Nykredit og Totalkredit igen et forklaringsproblem.

Samtidig skaber alt den uro om bidragssatser, der pludselig stiger, en generel usikkerhed hos alle parter. Vi var ellers lige begyndt at mærke, at det gik lidt fremad. Boligejerne er så små begyndt at røre på sig og gå i gang med nye husprojekter. Synet på fremtiden er hos alle parter blevet om end stadig forsigtigt, så lidt mere positivt. Spørgsmålet er om al den usikkerhed, som Nykredit og Totalkredit skaber med deres forhøjede bidragssatser, får usikkerheden til at vende tilbage og dermed hjulene til at stoppe op?

Jeg håber, at de to realkreditselskaber forstår, at det ikke kun er deres egen kunder og fremtid de i øjeblikket gambler med. Vi risikerer at tabe den tillid til realkreditten, som vi er vokset op med. Der er brug for, at vi får klarhed og ro omkring bidragssatserne.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul