87-årig kørte over for rødt
Indsendt af Mikael Lund den tor, 20/08/2020 - 09:05

En 87-årig kvindelig bilist fra Brande var onsdag ved middagstid skyld i et færdselsuheld i Herning.
Kvinden kom kørende ad Fredensgade i sydlig retning. I lyskrydset, hvor vejen krydser Dalgas Allé og Dalgasgade, kørte kvinden ifølge politiets oplysninger overfor rødt, hvilket resulterede i, at hun ramte en anden bil ført af en 34-årig kvinde fra Sunds, der kørte ud i krydset for grønt fra Dalgas Allé.
Ingen af de to kom alvorligt til skade, men der skete en del materiel skade på begge biler.
Tilføj kommentar