World AIDS Day markeres i Brande
Indsendt af Mikael Lund den tir, 01/12/2015 - 14:33

Ketty Majgaard købte en sløjfe til fordel for den gode sag af Hanne Bentzen (t.v.) og Kirsten Pedersen (t.h.).
Brande Soroptimistklub er på gaden for at støtte AIDS-Fondet i anledning af World AIDS Day. De lokale Soroptimister står i Kvickly, hvor de blandt meget andet sælger den kendte røde aids-sløjfe.
- Vi er meget glade for, at Soroptimisterne i Brande på den måde bakker op om AIDS-Fondets arbejde. Det er et helt unikt samarbejde, der gør en forskel for mange mennesker, siger Line Rasmussen, kampagnechef i AIDS-Fondet.
World AIDS Day den 1. december markeres over hele verden. I år fokuserer kampagnen på, at der stadig er udfordringer i forhold til hiv, selvom der er sket store medicinske fremskridt.
Tilføj kommentar