Lægehuset bliver til Velfærdshuset

Mads Ballesgaard og Mette Langdahl foran det tidligere lægehus i Centerparken i Brande, som fra tirsdag d. 1. september og foreløbig året ud kommer til at fungere som velfærdshus for borgerne i hele Ikast-Brande Kommune.
Tirsdag d. 1. september åbner Ikast-Brande Kommunes nyeste tilbud til borgerne i det tidligere lægehus i Centerparken i Brande. Her kan man få råd og vejledning om teknologi og hjælpemidler, der kan lette hverdagen.
Om formålet med det nye velfærdshus fortæller Mads Ballesgaard, der er leder af kommunens hjælpemiddelområde:
- Nu, hvor der findes så mange forskellige hjælpemidler og velfærdsteknologi, vil vi gerne vise, hvad man kan selv trods fysiske eller kognitive skavanker.
Åbningstiderne i Velfærdshuset bliver hver tirsdag fra 9-13 og hver torsdag fra 13-17, og tilbuddet er for alle, uanset om man selv har behovet, eller det er til ens forældre, ægtefælle eller ven(inde). Torsdag tilbyder man desuden ”kvik-service” i et par timer fortæller ergoterapeut Mette Langdahl. Her kan man snakke med en terapeut og afprøve nogle ting, og i visse situationer kan man blive visiteret til hjælpemidlet med det samme.
– Det er nemmere for begge parter, understreger ergoterapeuten.
Læs mere om det nye Velfærdshus i Focus Ikast-Brande.
Tilføj kommentar