Branddam i Nørre Snede omdannes til rigtig sø

Næste forår vil en branddam i midten af Nørre Snede efter alt at dømme være omdannet til en rigtig sø. En arbejdsgruppe under Nørre Snede Lokalråd har igennem længere tid arbejdet på sagen og har nu haft succes med at skaffe den fornødne finansiering. Projektet har fået bevilget 70.000 kr. fra programmet ”Aktiv Natur” under Friluftsrådet, støttet af Velux Fonden. Derudover har naboer i området givet tilsagn om bidrag på i alt 30-40.000 kr., således at budgettet nu er sikret. Finn Ipsen fra arbejdsgruppen fortæller: - Vores plan er, at gøre søen smukkere ved at gøre den mindre firkantet. Den vil få mere naturlige kurver, og søens bredder bliver lavet mindre stejle, så der bliver en tryg adgang til søen, også for børn. De mange mennesker, som færdes i området, vil få en oplevelse af, at her er en naturlig sø – en lille oase midt i byen. Kirkeskoven, som grænser op til søen, har en motorikbane, som mange børn er glade for, og nogle hundrede meter mod vest vil der om kort tid blive etableret en legeplads for især mindre børn. Dagplejemor Gitte Solgaard Andersen, som er repræsentant for gruppen af dagplejemødre i Nørre Snede, udtrykker tilfredshed med, at børn fremover kan få adgang til søen, og at den også bliver sikker for mindre børn. Ikast-Brande Kommune har på forhånd tilkendegivet, at søen kan renoveres. Formelt skal der gives en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, da søen er større end 100 m2 og har eksisteret i mere end 3 år.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul