Ikast-Brande i konkurrence om de mest digitale borgere

Kommunen deltager i konkurrencen, hvor der dystes mod andre kommuner om at have Danmarks mest digitale borgere. Der arbejdes på, at flest mulige borgere får oprettet en digital postkasse frem til 25. januar. Derfor er der iværksat forskellige initiativer, der skal få flere til at tilmelde sig digital post.
Ikast-Brande kommune konkurrerer fra den 25. november til den 25. januar med en række andre kommuner om at få flest digitale postkasser blandt borgerne. Lige nu har 26 % af kommunens borgere oprettet en digital postkasse. I Skanderborg, som er den kommune i Region Midtjylland med flest digitale postkasser, er tallet 36,3 %.
Konkurrencen skal være med til at sætte fokus på, hvad digitaliseringen af det offentlige Danmark helt konkret betyder for kommunens borgere. Samtidig vil kommunen gerne have endnu flere i gang med at bruge Digital Post.
- Det er vigtigt, at få fordelene ved digital post og digital selvbetjening frem i lyset. Det vil give store besparelser, så pengene kan bruges på borgerne i stedet for administration. Du slipper også for at skulle på kommunen for at få tingene ordnet, fortæller Lars Overby Thomsen, fra Borgerservice i Ikast-Brande Kommune.
Og man kan jo ligeså godt tilmelde sig digital post allerede nu, for pr. 1. november 2014 bliver det obligatorisk for langt de fleste borgere i Danmark.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul