Af Kasper Pauli Pedersen, gruppeformand for Socialdemokratiet

Det var med stor glæde, at jeg konstaterede, at Harrild Hede og Nørlund Plantage stadig er en del af feltet i opløbet om at blive udpeget som naturnationalpark. Det har jeg på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe og sammen med vores folketingsmedlem Anne Paulin også opfordret miljøministeren Lea Wermelin til.

Derfor blev jeg også lidt ærgerlig over at se den lunkne modtagelse nyheden fik af Ikast-Brande kommunes borgmester, men jeg tror, borgmesterens betænkelighed deles af flere end ham selv og derfor er det måske godt nok, at vi nu får taget hul på dialogen om naturnationalparker lokalt.

Jeg går nemlig heller ikke med et ønske om høje hegn, der afskære det vilde dyrelivs bevægelsesmuligheder, men jeg kan leve med et lavt trådhegn der stadig giver vildtet fri bevægelse, fordi jeg har set hvilken artsrigdom det giver i planter og smådyr, når der sættes større græssende arter ud i naturen. 

Fremtiden vil i øvrigt vise om fysiske hegn overhovedet bliver nødvendige i naturnationalparkerne, da naturstyrelsen i øjeblikket kører forsøgsprojekter med virtuelle hegn styret af GPS systemer.

Men inden vi overhovedet kommer så langt, skal der jo først holdes dialogmøder rundt i landet. Skulle vi så være så heldige at slippe igennem nåleøjet og få en naturnationalpark, vil det ske med lokal inddragelse og det er egentlig først her, at man i det hele taget tager stilling til om og i givet fald hvilke dyr, der skal sættes ud. 

Jeg ser rigtig meget frem til den proces og dialog der nu indledes, den bliver vi alle forhåbentligt mere oplyste af. For selvom borgmesteren har ret, når han definere hegn som kultur, så er det interessante jo, hvad der kommer ud af det hele og det er altså den vildeste og rigeste natur.