Gå til hovedindhold

Name It går live

Mandag får Name It som det første Bestseller-brand sin egen live shopping-tv-platform. Nyskabelsen har fået navnet Name It Live.

Name It Live udsendes flere gange om ugen, lejlighedsvis med fremtrædende danske influencere som værter eller gæster. Der er premiere på nyskabelsen i aften klokken 20.00.

- Vi er meget stolte af at være det første danske børnebrand nogensinde, der lancerer en live shoppingudsendelse. Dette er en unik mulighed for os at kommunikere med vores kunder på en helt ny måde. I livestreams vil vi sætte fokus på stilarter og trends, men også dele mere uddannelsesmæssigt indhold som vores Better Materials-program, siger Matilde Louise Damsgaard, der er international marketing manager hos Name It, og uddyber:

- Det er kun naturligt for Name It at forfølge begrebet live shopping efter at have oplevet den store succes, vores lokale butikker har haft med at køre live auktioner på deres lokale Facebook-sider under COVID-19-lockdowns.

Fredag forventer et andet Bestseller-brand, Vero Moda, at gå live med tre shows på tre dage med indledende fokus på Danmark, Holland og Tyskland.

- Ser man på statistikkerne, steg live-visninger på Facebook med 50 % under nedlukningen, mens visningerne på Instagram steg med 70 %. Endvidere forventer 89 % af forbrugerne at øge deres live shopping i det kommende år, forklarer Vero Modas digitale B2C (business to customer, red.) teamchef, Anne-Katrine Bjerregaard Madsen.

- Så der er ingen tvivl om, at live-formatet er super relevant og den retning, detailhandlerne skal gå.

Mandagens lancering af Name It Live bliver en vigtig milepæl for live shopping i Bestseller – et projekt, der har udviklet sig med rekordfart i løbet af den seneste måned.

På baggrund af live shoppings hurtige vækst i Kina i løbet af det seneste år vurderer Bestseller, at det vil være den næste store tendens inden for e-handel. Omsætningen fra live shopping i Kina er mere end fordoblet i 2020, så den nu udgør 10 % af den samlede e-handelsomsætning.

- Live shopping tilbyder en unik shoppingoplevelse både for os som brand og for seerne, siger Ajla Smrkovic, der er ansvarlig for Name Its digitale kommunikation.

- I alle livestreams fremhæver vi en ny kategori, trend eller USP (unique selling proposition/point, et specifikt område hvor Bestsellers produkter adskiller sig fra konkurrenternes, red.), som giver kunderne mulighed for at lære Name It bedre at kende. Under livestreams er det muligt for seerne at stille spørgsmål direkte til studiet, hvilket giver os mulighed for at hjælpe og vejlede dem på en helt ny måde, uddyber hun.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Agroland
    Agroland
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Camp 37
    Camp 37
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Kalender

    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.