LÆSERBREV: For omkring to måneder siden overværede jeg et byrådsmøde, hvor flere byrådsmedlemmer fremhævede kommunens gode økonomi i forbindelse med behandlingen af en studietur til Finland. Jeg tager ikke stilling til selve studieturen, men jeg hæfter mig ved argumentet om, at økonomien var god.

Derfor undrer det mig, at vi nu står med en millionmangel på dagtilbudsområdet og diskussioner om besparelser og omstruktureringer for at få økonomien til at hænge sammen.

Samtidig viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at to skoler i Ikast-Brande Kommune er blandt landets 100 mest udfordrede skoler. Det mest bemærkelsesværdige er, at 30,11 procent af kommunens 9.-klasseelever går på en af disse skoler.

Det efterlader mig med et spørgsmål: Hvordan er vi kommet hertil?

Hvordan kan en kommune, der taler om en god økonomi, samtidig stå med udfordringer på både daginstitutions- og skoleområdet? Hvordan kan vi ende i en situation, hvor der mangler ressourcer på de områder, der er så afgørende for vores børns trivsel, læring og udvikling?

Det handler ikke om en studietur. Det handler om prioriteringer. Når både daginstitutioner og skoler er under pres, bør børn og unge stå øverst på den politiske dagsorden.

En kommunes fremtid afhænger af de børn og unge, der vokser op i den. Hvis vi ønsker at tiltrække og fastholde børnefamilier og sikre en positiv udvikling i Ikast-Brande, så er gode daginstitutioner og skoler ikke blot en udgift – de er en investering i kommunens fremtid.

Derfor bør der gives et klart svar på, hvordan vi er havnet i denne situation, og hvilke konkrete tiltag der skal sikre stærke daginstitutioner og skoler fremover.

For hvis der er ét område, der bør have højeste prioritet i en kommune, så er det børnene.

Jette Harrild