Næppe borgmesterskifte i Ikast-Brande

Carsten Kissmeyer

Borgmesteren i Ikast-Brande Kommune har siden kommunesammenlægningen i 2007 heddet Carsten Kissmeyer, og det gør han efter alt at dømme stadigvæk.

Ikast-Brande Kommunes borgmester, Carsten Kissmeyer (V), blev topscorer i Ikast-kredsen, som dækker Ikast-Brande Kommune, målt på personlige stemmer, men det rækker næppe til en plads i Folketinget.

Carsten Kissmeyer opnåede 3.230 personlige stemmer, mere end dobbelt så mange som Venstres næstformand, Kristian Jensen. Med 1.481 personlige stemmer opnåede han 40 stemmer flere end Socialdemokraternes lokale kandidat, byrådsmedlem Frank Heidemann Sørensen, der med 1.441 personlige stemmer heller ikke har udsigt til at komme i Folketinget.

Præcis som på landsplan blev valget i Ikast-Brande en stor triumf for Dansk Folkeparti, der tordnede frem fra 16,1 til 27,5% af stemmerne. Trods en tilbagegang på 6,7 procentpoint fastholdt Venstre med 29,7% af stemmerne positionen som det største parti i kredsen, mens Socialdemokraterne i modsætning til tendensen på landsplan måtte notere en ganske vist beskeden tilbagegang på 60 stemmer og uændret opnåede 21,6%.

Stemmeprocenten i Ikast-kredsen landede på 86,43%, knap 1,5 procentpoint lavere end i 2011, hvor 87,87% af vælgerne afgav deres stemme.

Se det samlede valgresultat i Ikast-kredsen på http://www.kmdvalg.dk/fv/2015/F907.htm

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul