Når politikken føres fra en osteklokke

Andreas Jørgensen

Af Andreas Jørgensen
Skolestien 1, Brande

Beslutninger er nemme at træffe, når man træffer dem for andre uden at skulle mærke konsekvenserne på egen krop. Derfor træffes der rigtigt mange beslutninger i Folketinget og omegn.

Her er en beslutning, der har ramt mig hårdt, mens ingen af beslutningstagerne har mærket det mindste.

Efter 45 år som selvstændig ejendomsmægler solgte jeg forretningen i 2006. Men jeg havde stadig lyst til at skabe nyt for både min og min hjemby Brandes skyld. Jorden under en lukket fabrik lå ubenyttet hen, og jeg så mulighederne: Attraktive byggegrunde med mulighed for at bygge flotte enfamiliehuse på.

Grunden blev købt, matriklerne byggemodnet, og alt så godt ud i 2009. Men så ville den daværende borgerlige regering det anderledes:
Moms på byggegrunde – med tilbagevirkende kraft!

Altså en stigning på 25% på prisen henover en nat. Det fik salget af byggegrunde til at gå totalt i stå.

Ikke kun i Brande, men over hele landet. Gode og gennemtænkte projekter som mit blev med regeringens indgreb omdannet til fallitboer.

Køberne fik kolde fødder. Grundene kostede nu pludselig en kvart million mere, og så kunne byggeplanerne ikke hænge sammen.

For mit vedkommende betød det, at banken ikke ville være med mere, og Skat har erklæret mig konkurs – selvom jeg på det tidspunkt havde et momstilgodehavende på 712.503 kroner hos Skat i et af mine firmaer, og jeg kun skyldte Skat ca. 100.000 kr.

Kommunerne har det nemmere. De sætter blot prisen på deres grunde ned – og sender regningen til skatteborgerne og dermed også til mig. Jeg kan ikke gøre det samme.

Tænk, hvis vi bare havde haft et enkelt folketingsmedlem fra de borgerlige partier, som på egen krop havde mærket konsekvenserne af beslutningen om pludselig at lægge moms på byggegrunde. Ville loven mon være blevet vedtaget, hvis f.eks. daværende skatteminister Kristian Jensen selv havde foretaget en investering i byggegrunde? Eller hvis daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen havde?

Beslutningstagerne i dette land har fjernet sig for meget fra befolkningen. Borgere og politikere lever adskilte liv. De konsekvenser, som borgerne mærker, mærker politikerne ikke.

Derfor træffes der politiske beslutninger, som aldrig burde være truffet. Mit eksempel er blot et enkelt i rækken.

Kommentarer

Ja man undres over den skatteplyndring som mange kom ud for........Men byggeriet har jo gået op og ned i de 40 år jeg har været inden for branchen.Man husker jo tydeligvis det skattefrie år i halvfjerdserne,da momsen blev indført.Samme år havde man momsrefusion af byggerier..Dengang holdt der murerbiler på hvert lille stykke jord
der var kloark til.Synes vi håndværkere ,og bygmestre skulle ha en pris...Vi er jo ikke så mange tilbage,og alle har
jo mærket arbejdet på kroppen..Heriblandt undertegnede...Grundene er for dyre i dag..byggeri er no go"

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul