Gå til hovedindhold

Minister hørte på bekymringer fra midt- og vestjyske borgmestre

Midt- og Vestjyske borgmestre havde besøg af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen besøgte mandag Midt- og Vestjylland. Med sig på besøget havde han folketingskollegerne Erling Bonnesen (V) og Anne Paulin (S).

Invitationen var kommet fra Business Region MidtVest, Klimafonden Skive og Thise Mejeri, som alle havde aktuelle emner, som de drøftede med ministeren.

De syv borgmestre i Business Region MidtVest havde inviteret til rundbordssamtale om bl.a. fremtidig arealanvendelse, da de midt- og vestjyske kommuner lige nu står foran massive udbygninger af grønne energiprojekter, og det stiller store krav til lokalplanlægningen.

Derfor appellerede Business Region MidtVest til, at der åbnes op for mulighederne for, at man i endnu højere grad lokalt kan planlægge arealanvendelsen i det åbne land.

”Planloven dikterer, at det ikke er lovligt at placere nye industrier i det åbne land af hensyn til bl.a. landskabet og landbruget. Industrier skal placeres i byzonearealer, som kun findes ved eksisterende byer. Det er i og for sig en god regel, da der ellers ville komme et unødigt stort pres på for eksempel vores landskaber. Men her tager loven ikke højde for nye erhvervseventyrer på vej, som vi lige nu står overfor her i Midt- og Vestjylland. De mange nye VE-anlæg, koblingsstationer for havvindmøller o.l. er alle placeret i det åbne land, der ikke er defineret som byzonearealer. Det er samtidig her, at PtX og andre afledte virksomheder ønsker at placere sig grundet adgangen til strøm samt evt. produktion af brint, varme osv. Det kan i dag kun lade sig gøre via statslig planlægning ved enten af være en del af en statslig udpeget energipark eller gennem en ministeraftale. Det er uhensigtsmæssigt for kommunernes manøvrerum, og det fik vi fortalt ministeren,” forklarer Ib Lauritsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune og næstformand i Business Region MidtVest.

Læs mere i Brande Bladet i næste uge.

 

På fotoet ses fra v.  Erling Bonnesen MF (V), Anne Paulin MF (A), Marianne Bredal, borgmester Struer Kommune, Jens Peder Kirkegaard borgmester Skive Kommune, Jacob Jensen, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Ib Lauritsen, borgmester Ikast-Brande Kommune, Erik Flyvholm, borgmester Lemvig Kommune og Hans Østergaard, borgmester Ringkøbing-Skjern kommune.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp 33
    camp 33
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Biomar
    Biomar
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.