Gå til hovedindhold

Mindeord

Emma Schnedler er død, 78 år gammel.

Emma Schnedler vil i Brande især blive husket for sine 21 år som socialdemokratisk medlem i Brande Byråd, hvor jeg havde fornøjelsen af samarbejdet gennem 13 år.

Emma fik tidligt interesse for menneskelig omsorg, så efter at have været hjemmegående husmor, og børnene havde forladt reden faldt det hende naturligt i 1976 at tage arbejde som hjemmehjælper. Det varede dog kun i to år, da hun blev førtidspensioneret på grund af en rygskade. På den måde lærte hun det sociale system at kende indefra, så derfor følte hun det helt naturligt at engagere sig i Socialdemokratiet, hvor hun blev en markant profil helt frem til kommunesammenlægningen i 2006. Hun nåede dog også i 1984-85 at tager del i skoleledelsen for AOF i Brande.

I Socialdemokratiet engagerede hun sig først i kvindeudvalget og siden i bestyrelsen, hvor hun i mange år virkede som en arbejdsom formand. I 1986 opnåede hun valg til byrådet, hvor hun i den første periode havde gruppeformand Ejvind Larsen som en god læremester. Da han stoppede i 1990, afløste hun veteranen som gruppeformand. Hendes første store opgave bestod i det berømte Rio Brande-forlig, som bogstaveligt talt skabte et flertal fra A til Z. Emma havde som gruppeformand stor del i, at det umage samarbejde fungerede, og selv sad hun som engageret formand i socialudvalget.

Samarbejdet varede dog kun i én periode, hvorefter Emma fortsatte som gruppeformand for det socialdemokratiske mindretal frem til 2007. I den sidste periode havde hun posten som formand i børne- og ungeudvalget vedrørende tvangsfjernelser.

Emma kæmpede for partiets holdninger og ofte med en skarp formulering, som kunne give modstand og støde nogle. De daværende borgmestre, Karl Kristensen og Preben Christensen, mødte ofte en markant opposition, men når parterne havde bøjet sig mod hinanden i et forlig, så vidste de, at en aftale er en aftale.

Også selv om andre i den socialdemokratiske gruppe måske strittede imod. Hun styrede gruppen med sikker hånd, men havde nogen af os en afvigende holdning og stemte imod gruppen, så accepterede hun – hvis vi kunne argumentere for det.

Hendes force bestod i en utrolig flid, så hun altid mødte velforberedt op – og netop det lærte hun af Ejvind Larsen, som gang på gang slog fast, at ”viden er magt”.

Med Emmas bortgang har vi mistet en af de mest markante profiler fra Socialdemokratiet i Brande, og hun burde om nogen bære titlen som æresmedlem med lighed og fællesskab som udgangspunkt.

 

Æret være Emmas minde!

 

Jan Svendsen

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Jan Schou Schnedler (ikke efterprøvet) den fre, 5 feb 2021 - 10:28

Meget flot og sandt skrevet tak mvh. Jan

Indsendt af Peter Skov Schnedler (ikke efterprøvet) den fre, 5 feb 2021 - 19:58

Så smukt skrevet og sandt som det kan være 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Camp
    Camp
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Markedsdag i Skarrild
    Markedsdag i Skarrild
  • Ellen Øllgaard
    Ellen Øllgaard
  • Flyvergraven
    Flyvergraven
  • Store Bededag
    Store Bededag
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Vestjylland Forsikring
    Vestjylland Forsikring
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    30 apr.

    Varme hveder, lys og salmesang

    Arrangør: Anne dolmer og aktivitetsudvalget Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.