Gå til hovedindhold

Millionunderskud på ældremaden

Kommunens egen leverandør af ældremad, Madjyden, der har til huse på Brandlundparken i Brande, har i 2021 haft et underskud på 778.000 kroner, og forventningen i 2022 er et underskud i omegnen af en million. Derfor skal der skæres ned på udbuddet, og samtidig sættes prisen for madservice op.

Som den primære årsag til underskuddet angiver kommunen selv manglende indtægter på døgnforplejning grundet tomme plejeboliger og lukning af Højris Have i Ikast. I Madjydens budget for 2023 regner man derfor med en stigning i prisen på madservice, som samlet set skal give en indtægtsforøgelse på cirka 600.000 kroner. Priserne på døgnforplejning kan til gengæld ikke hæves yderligere.

Desuden skal indkøbet af fødevarer reduceres med 700.000 kroner og lønbudgettet med andre 500.000 kroner.

Reduktionerne betyder, at man er nødt til at foretage tilpasninger af produktionen. I praksis kommer det til at betyde, at det set over en periode på fire uger fremover kun bliver muligt for borgere, der benytter sig af kommunens madservice, at vælge imellem ni hovedretter og ni biretter mod nu henholdsvis 10 hoved- og biretter.

Desuden fjernes surt, madpakker, salat og morgenmad fra sortimentet – men øllebrød vil dog fortsat være et tilbud.

Også for borgere, der er på døgnforplejning, bliver udbuddet reduceret fra ti til ni hoved- og biretter, og fremover får de kun mulighed for en lun ret to gange om ugen i stedet for de nuværende tre gange.

Inden ændringen kan træde i kraft – efter planen skal det ske fra årsskiftet – skal den først godkendes af Ikast-Brande Kommunes Sundheds- og ældreudvalg, men inden sagen skal behandles på udvalgsmødet den 7. december, er såvel Ældrerådet som Handicaprådet blevet bedt om at komme med deres input i form af et høringssvar.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp34
    camp34
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • BGU
    BGU

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.