Mere jul på Torvet

I den kommende weekend går det igen løs med juleaktiviteter på Torvet: Her vil boderne atter være åbne, det samme vil langt de fleste af byens butikker, og Storegade bliver spærret af for kørende trafik.

Både lørdag og søndag vil det for kun 50 kroner være muligt at købe en børnebillet, som udover ret til at afhente en hel stribe små gaver i forskellige butikker giver adgang til svømmehallen til halv pris. Billetterne kan købes hos henholdsvis Meny, El-huset og Tøjeksperten.

Begge dage kører juletoget desuden rundt i byen med Lions som togførere, og turen er ganske gratis. Lørdag serverer de tidligere CF’ere, der nu er en del af det nye beredskabssamarbejde Brand & Redning MidtVest risengrød på Torvet, og søndag bliver der for alvor skruet på for underholdningen, når en god, gammel kending i Brande, ”Safari Søren” Brynhjolf optræder med sit safarishow, inden kirkekoret giver koncert.

Søndag er også dagen, hvor man kan møde julemanden på og omkring Torvet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul