En kommentar til den verserende sag(a) om skolerne i Brande.

Man kan hver eneste uge følge udviklingen i sagen om Brandes kommende skole(r). Eller.. Man kan følge med i hvad alt og alle, revl og krat har af holdning om de pludseligt opstået udfordringer på Præstelundskolen.

Der er kommet mange for-slag, - flere dog med meget enslydende formål. Nemlig at de to nuværende, eller i hvert fald Præstelundskolen skal lukkes, rives ned, og der skal bygges nyt. Der bliver kastet om sig med millioner, og der er ingen ende på hittepåsomheden for hvordan en sådan ny skole skal opføres.

Som udgangspunkt er jeg ikke imod at man nytænker. At man vil udnytte en pludselig opstået situation til det bedre. Jeg mangler i kæmpe grad et fokus på det menneskelige aspekt i den her sag. Jeg selv er ansat på en af de pågældende skoler. I bund og grund er jeg ret græsk katolsk over hvad de forskellige løsninger koster. NÆSTEN.. Men det kommer vi til. Spørgsmålet er dog om nogle af alle disse, givetvis, kloge hoveder overvejet hvad det koster at få skabt en fælles kultur omkring det at samle to skoler?

Det er almindeligt kendt, at det tager 7 -10 år at skabe en fælles kultur. Har man det med i tankerne i den her beslutningsproces? Jeg skal overhovedet ikke gøre mig til dommer for hvad der er bedst. Men det er på ingen måde en hemmelighed at de to skoler har implementeret folkeskolereformen på vidt forskellig vis. På trods af dette, vil det til sammenligning være en dråbe i et glas vand, i forhold til det arbejde det vil kræve at samle de to skoler i én fælles kultur. Jeg har kæmpe respekt for alle der har valgt at arbejde med børn,- vores fremtid. Men jeg kan slet ikke se et realistisk scenarie for hvor stort et arbejde det vil være at skabe en god fælles, nogenlunde gnidningsfri og produktiv kultur. Man lukker jo heller ikke Kvickly den ene dag, og kræver at medarbejderne kan arbejde i Bilka dagen efter. Min største frygt er underkendelsen af dette forestående arbejde.

Mange af forslagene der er kommet, går på at man skal bygge på området omkring Strømmen bagved biblioteket. Jeg kan ikke lade værre med at tænke om man i disse forslag har taget i betragtning at området vel nærmest kan betegnes som en sump? Man kunne eventuelt starte med at spørge Musikskolen hvordan forholdene er i området? Som udgangspunkt er ideen at man er tæt på bibliotek, hallerne, stadion etc. rigtig god. Jeg mangler bare at man får alt med i de forslag der bliver kastet rundt. Det er vel næppe en billig fornøjelse at skulle bygge i en sump?!

Og hvad med dem det hele drejer sig om?! Børnene.. I disse inklusionstider, tænker man så over hvordan det vil være for et barn der har brug for ro og struktur, at man skal gå på en skole med 1200 andre elever? Overvejer man i alle disse forslag hvad det gør ved sådan en elev at man hver dag skal møde ind til det kaos det uden tvivl vil give? Hvis man vil tage hensyn til at der er mange børn, der kun bliver flere og flere, der har brug for ro omkring sig i et sådant byggeri, hvordan vil det så se ud? Og har man det overhovedet i sine tanker at børn har forskellige behov i den henseende?

Efter fokus på de voksne og kulturen, på beliggenhed og på børnene, så synes jeg det er på sin plads at komme ind på økonomien. Som kommunalt ansat er man vant til at der jævnligt varsles fyringer pga. af nedskæring i budget og lign. Udover det, så står vi i øjeblikket i en periode hvor kommunen skal spare MANGE penge. Derfor kan det undre, at man synes, der er plads til at finde op imod 200 millioner til en sådan skole. Hvor kommer de penge fra? Hvis ikke de er i kassen nu.. Hvor skal de så komme fra? Hvem skal det så gå udover? For det kan jo ikke være skolebørnene der på en gang skal få en ny moderne skole i den ene hånd, men også give en masse penge og ressourcer med den anden? Og børnehaver og vuggestuer har politikkerne jo allerede skåret helt ind til benet. De gamle kan man vel næppe heller være bekendt at gøre det værre for? Men hvor så? Hvor skal de penge fin-des? For man kan da vel ikke tro de allerede gemmer sig et sted, eller? Uanset hvad så kan man undres over at have mistet utallige gode kolleger, men det stadig menes at der kan bygges en helt ny skole?!

Som tidligere skrevet, så er jeg som udgangspunkt ikke imod en stor skole. Jeg er som udgangspunkt ikke imod at man lukker både den ene og anden skole for at bygge nyt. Jeg efterspørger bare fokus på de menneskelige aspekter i det her. Hvor er pengene?

Hvad tænker man i forhold til at få samlet to vidt forskellige grupper ansatte til en enhed? Hvad med de udsatte børn, for hvem en stor skole nærmest kunne betegnes som overgreb? Jeg mangler svar på de spørgsmål. Og de svar vil i bund og grund være det der skaber fundamentet for en god (kommende) skole, og ikke hvor den ligger, hvor dyr den er, og hvordan den ser ud.

Mit beskedne håb er at man i denne proces gør brug af os. De professionelle. Vi der er i skolerne hver dag, vi der ved hvad det kræver. At politikkerne bruger vores kompetencer på en god og saglig måde. Man kan med skræk kun kigge få uger tilbage, hvor tonen over for skolerne var, mildt sagt, pinlig. Lad os ikke håbe tonen bliver sådan i denne proces. Hvis man overhovedet vælger at lytte til os.

Som far til en datter der vil ramme skolealderen omkring det, der må formodes at være en eventuel åbning af en sådan stor skole, så følger jeg spændt med. Jeg håber mine bekymringer bliver gjort til skamme. Hvis ikke… Så vil jeg virkelig skulle tage til efterretning, og overveje om denne kommune er det rigtige for det vigtigste i mit liv.

Med håbet om et godt, sagligt og fornuftigt forløb, hvor alle aspekter bliver taget i betragtning. Og ikke mindst at man husker der er mennesker på spil. Og ikke ”bare” mennesker. Det er vores fremtid og vores kæreste eje.

God arbejdslyst.

Rasmus Madsen
Borgergade 6