Gå til hovedindhold

Masser af lokalopgør

Efter kun et halvt år i serie 2 sikrede Brande IF’s førstehold sig 24. oktober tilbagevenden til serie 1 med en hjemmesejr på 3-0 over de nærmeste forfølgere, Skibet IF.

Mens det var lidt småt med lokale modstandere i den forgangne sæson, hvor modstanderholdene primært var fra Vejle- og Fredericia-kanten, står den i foråret på indtil flere lokalbrag.

Både mod ærkerivalerne fra Give, der tabte den afgørende playoff-kamp mod Århus-holdet FAML og derfor rykkede ned efter et år i Jyllandsserien, Ikast FC og Grindsted. Derudover består puljen af et par ”gamle kendinge” i skikkelse af Skjern GF, der efter kun en enkelt sæson rykkede ud af jyllandsserien med et brag, og Ringkøbing IF, som mange gange tidligere har voldt BIF’erne besvær.

De sidste to hold i puljen er til gengæld nye bekendtskaber: Aulum IF og BK Klitten fra Hvide Sande.

Ifølge den foreløbige turneringsplan lægger Brande ud på hjemmebane mod Grindsted i den sidste weekend i marts, og allerede 14 dage senere lægger Brande Stadion græs til det første af sæsonens to lokalopgør mod Give. De nøjagtige spilletidspunkter er dog ikke fastlagt endnu.

Ejstrupholm/Nr. Snede er tilbage i serie 3 efter en kort tur i serie 4, og udover EIF/NSG består rækken stort set udelukkende af hold fra Horsens- og Vejle-kanten.

Efter planen lægger EIF/NSG ud med en hjemmekamp mod FC Horsens, og derudover består puljen af Lund IF, Rask Mølle, Sole IF, Stensballe, Østbirk og Vejle FC, som Brande IF var med til at sende ud af serie 2.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • BGU
    BGU
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Camp35
    Camp35

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.